Morgenlyset tager bittesmå skridt i retning forår, der af mange ventes med længsel. Millimeter bliver til centimeter og inden længe vil dagene tage meter vis af tid og på den måde få overtaget fra mørket, de næste mange måneder.

Februar er nået halvejs og man begynder og se tegn på at foråret ikke er så langt væk, erantis og vintergækkerne er sprunget ud og de små knopper på kvistene, der breder sig ud fra træernes gren, er begyndt at vokse sig stærke, så de er klar til at springe ud i de smukkeste lysegrønne farver, der klæder foråret med ynde og vækker det lyse sind i vores indre.

Fuglene er begyndt at øve sig på de smukkeste sange, der skal lokke en mage til, når solen og varmen for alvor får fat, så den nye generation bliver sikret og hos os mennesker, tyder de blikke der sendes mellem piger og drenge, at vi syntes det modsatte køn, bliver en kende smukkere, mens hjerterne begynder, at banke lidt hurtigere, når øjnene mødes i et stævnemøde med sjælen.

Forelskelse er en af forårets store melodier, den sødeste musik kan opstå og virkeligheden fortager sig under de lyserøde skyer der løfter følelserne op på et niveau, der kan få alle aldre sig til at føle sig som en flok glade teenager, der med ynde og lethed, bevæger sig hen over en dugfrisk græsplæne i bare tæer.

For nogle ender det ud i kærlighed og man begynder at knytte de bånd, der kan blive så stærke, at det tilsidst kan ende men man finder sammen for tid og evighed, lige som fuglene i samme "rede".

Alt dette er denne her tid vi har nu, her midt i februar en forløber til, hvilket man bliver mindet en smule om den 14, når Valentines dag oprinder, en dag der efterhånden har taget til sig og bruger til at vise den man har kær sin kærlighed.

Jeg ligger her om morgenen, på dagen, under min varme dyne og venter med spænding på min lille solstråle skal komme på morgen besøg.

Den har været der ind imellem i løbet af vinteren, når der kom et hul i skyerne, men nu hvor lyset får mere magt, samtidig med at solens styrke vokser dag for dag og derved giver mere energi til de tusindevis af solstråler den kaster ned til den forårs hungende jord, betyder det at besøgene bliver flere og ganske rigtigt, i det fjerne høres lyder at små hurtige skridt, der drøner hen over stork og sten, for til sidste med den største lethed hoppede ind af mit soveværelses vindue.

Mine øjne var stadigvæk lukkede, da den lille morgengæst, hoppede op på min dyne, hvor den lige stoppede op, tog et par dybe indåndinger, før den listede op og gav mig et varmt kys på begge mine kinder.

Et øjebliks stilhed fulgte, hvorefter den med sin smukke lette og leende stemme udbrød: " Godmorgen sovetryne, det er tid til at få "hinkestenene" under øjenlågene, op på vidt gab".

Dens ordstrøm fik mig til at små grine og jeg fik åbnet op og mit blik så lige ind i solstrålens smilende øjne, mens jeg fik fremstammet; " Godmorgen lille morgen ven, dejligt at se dig igen, hvor har jeg savnet dig".

Den lille solstråle så måbende tilbage, hvorefter en sand kanonade af ord begyndte at vælte ud af dens mund: " Årh. din tosse, helt væk har jeg da ikke været, du har da fået besøg af mig hen over vinteren, når der var hul i skyerne.

Du ved da jeg altid kommer når jeg kan, så du har da ikke noget at klage over" ordstrømmen blev afløst af en mild latter, mens den trillede rundt på dynen og slog sig på maven.

"Nå ja det har du da ret i" fik jeg svaret og fortsatte: " Det var heller ikke sådan ment, det er fordi jeg gerne vil spørge dig om noget" Solstrålen holdt op med at grine, træk vejret dybt endnu engang og sagde: "Spyt ud min ven, hvad ligger dig på sinde, lad os sammen lette dit hjerte".

Jeg lod lige ordne vende rundt i mit hovedet, så de sad rigtigt efter hinanden og lod dem flyde ud af mine læber: " Valentines dag, hvor man viser sin opmærksomhed, over for sin fundne kærlighed".

Jeg tog lige en tænkepause inden jeg fortsatte: " Det er jo godt nok en importeret begivenhed, men alligevel kan den jo godt få os der ikke har fundet den eneste ene endnu, til at føle sig lidt trist og ensom på sådan en dag".

Solstrålen lagde sit hoved lidt på skrå og den fik sine mundvige til at bevæge sig lidt op ad som om den lige skulle lade mine ord bundfælde sig og så begyndte ordne at komme i en lind strøm: Hør nu her dit pjathoved, du har ingen grund til at hænge med næbet, selv om du ikke har nogen at vise din kærlighed",

Den kiggede igen eftertænksomt på mig og fortsatte: " Der er ingen grund til og være misundelig over for dem der fejre dagen med hinanden, det er en smuk måde at give opmærksomhed over for hinanden, når bare de husker at det ikke kun er den ene dag om året man giver kærligheden plads i forholdet, den skal dyrkes hen over hele året, hvis ikke man husker dette, dør den stille og roligt ud og går til grunde".

Meget veltilfreds kiggede den et kort sekund på mig, smuttede så ind og krammede mit hjerte, hvorefter det igen gik med raske skridt hen over gulvet og ud af vinduet, mens den afsluttende råbte tilbage: " Så er det op med dig, ud og sprede smil og glæde omkring dig, for dem du møder på din vej og husk det nu og lad være med at være bange for at søge kærligheden, også selv om du vil få afslag, for et hjerte der ikke kan mærke smerte, kan ikke mærke kærligheden.

Hvis du selv finder den eneste ene, så skal kærlighed dyrkes hele året og ikke kun på en enkelt dag.

Begyndelsen er spændende men det er det der kommer bagefter der tæller ❤️
Vi ses"