Morgen historie nr. 20

Den lyse sprække i øst vokser sig større, det første lys slipper igennem, mens det begynder at farve himlen i alverdens smukke farver. Det er som om at solen med sine mange arme, lidt besværet løfter sig op i horisonten, for tilsidst med et lille nænsomt svup, slipper jorden, hvor efter det stiger mod himlens tag. Jeg ligger de varme soveværelse, søvnen har for længst sluppet sit tag, den trykkende varme gør sit for at nattens drømmerier er forsvundet og afløst at morgenens lyde, der trods varmen, kan nydes i fulde drag.
Stilheden kan nydes og selv med lukkede øjne vælter indtrykkene ud i kroppen, hvor følelsen af ro har bredt sig helt ud i de yderste kroge af den hvilende krop. Pludselig i det fjerne bliver stilheden brudt, med en let og liflig nynnen, der bliver stærkere og stærkere, det er vist min lille solstråle som med raske skridt er på vej til sin vanlige morgen besøg. Ind af vinduet med en vidunderlig sangstemme den hopper, hvorefter den lige tager et par hurtige runder på væggene, inden den hopper på min dyne og løber op for at smæk kysse mine kinder, hopper derefter lige ind for at krammer mit hjerte og udbryder: "Godmorgen sovetryne, så kan du godt se at få dine "hinkesten" åbnet helt op".
Jeg kunne slet ikke lade være med og lade mine læber køre op til begge øreflipperne ved synet af de smukke og glædesfulde øjne der nu kiggede ind i mine søvnfyldte øjne og med en lidt morgen grødet stemme, fik jeg fremstammet: "godmorgen min lille glade morgen ven, hvor er det dejligt at se få lov ind i dine smilende øjne"
Jeg kunne se at solstrålens øjne, næsten ikke holde op med og stråle, hvilket gav mit indre en ekstra glød af varme, samtidig med at glæden fylde min krop over at igen have fået morgen besøg. "Hvorfor har det være så længe siden du har besøgt mig"? Spurgte jeg. Den lille solstråle begyndte at grine og trillede rundt på min dyne, mens den svarede: "Årh. din tosse det har jeg da også" og den fortsatte: "Jeg har været forbi dig hver morgen, men du har ligget sødt i drømmeland de sidste mange dage, med en ro og fred, at jeg ikke har nænnet at vække dig" Den smilede og holdt en lille pause, hvor efter den fortsatte: "Du fik så bare et lille nænsomt kys på kinden og så smuttede jeg bare med stille skridt igen, op til mine tusindevis af solstråle venner og som du sikkert har bemærket, så har vi haft ret travlt i de seneste uger med og stråle løs, mens varmen har holdt regn og blæst væk fra himlen"
Dette kunne jeg kun medgive min lille glade morgen ven og jeg nikkede tilbage mens jeg udbrød:" Så har du sikkert også travlt i dag med og stråle løs med dine venner og har ikke tid til og snakke mere i dag, du ved jeg har jo stadigvæk en masse spørgsmål om livets små finurligheder, på gode og mindre gode måder" Solstrålen kiggede tilbage, mens dens gækkende liflige latter fyldte rummet, så lod den stemmen tage over og svarede tilbage: "Det er nemlig det jeg har, det er jo sommer tossehoved, hvilket betyder at jeg skal på job i mange timer, så den tager vi en anden dag"
Den hoppede ned på gulvet, drejede lige sit hoved og fortsatte: " Se nu og kom ud af fjenderne, der er en ny dejlig sommer dag der venter. Du skal ud og møde din verden med varme og glæde, vi ses i morgen måske hvis ikke du er i drømmeland når jeg kommer" Ud af vinduet med raske skridt den røg, op til alle dens venner, der endnu engang skulle give os alle en dejlig varm sommerdag. "Godmorgen til alle, må i møde en masse glæde der hvor I slår jeres folder i dag". "Husk smilet"