Morgen historie nr. 12:

Søndag morgen oven på to dage med fest, fredag afslutning på skolen og i går 50 års fødsels hos en af gutterne fra " vinstuen", træt og en kende udbrændt, man er jo ikke i følge kroppen teenager mere, på trods af hovedet, mens " klaveret spiller " tror det.
Alligevel gjorde det godt da min lille morgen besøgs ven fra solen kom på besøg og denne her morgen var det med fuld skrue og "hold på hat og briller" hastighed, den lille solstråle drønede ind af vinduet. " Hey og godmorgen, sikke en fart du har på idag, hvorfor dette hastværk?" Spurgte jeg mens min krop lå der lettere kvæstet under dynen.
Meget forpustet svarede den lille budbringer fra solen: "jeg har monster travlt i dag, jeg skal spille fodbold med lyn og torden" ordene nærmest snublede over hinanden og solstrålen forsatte:" meget vigtigt kamp, vinder jeg bliver sommeren god og lang"
Jeg kunne ikke holdet smilet til tilbage og grinende svarede jeg: "Afsted med dig, så tager vi spørgsmålet om kærligheden en anden dag" Solstrålen hoppede op på min dyne, og kyssede mig på kinden og udbrød: " Ja mon ikke vi gør dovenlars, se og kom ud af fjerene, du skal ud og stråle omkring dig" og men lige så hastige skridt som da den ankom, drønede den ud af vinduet igen, mens ordene lød: " Vi ses i morgen sovetryne".

"Super god dag til alle og husk smilet"

Morgen historie nr. 13:

Blå himmel og hvide skyer, der jævnt er fordelt ud som små uld totter, i alle retninger og verdens hjørner. Jeg ligge her og tænker på, om solstrålen har vundet sin kamp, hvilket kunne betyde, at sommeren ville været fylde med en masse sol og varme.
Den lille glade morgen kammerat, var ankommet og med en stor energi i gang med at drøne rundt på vægge, loft og gulv, mens den spreder sit lys og varme. "Nøj sikke en fart du igen har på i dag, vandt du kampen i går?" Spurgte jeg med min søvndrukne stemme. Solstrålen stoppe op og lod sit varme blik falde sammen med sprækkerne i mine halvt åbne øjne, hvorpå den begyndte højlydt og grine. "Jada selvfølgelig gjorde jeg det" svarede den og fortsatte: " Det er jo sommer og her er jeg stærkest, så for det meste vinder jeg, men jeg er slet ikke færdigt med at kæmpe endnu ".
Mine øjne var nu helt åbne og lettere nysgerrig, måtte jeg spørge ind til dette som den stadigt grinende morgen gæst havde svaret: " Hvorfor er det ovre, skal I kæmpe videre i dag "Solstrålen holdt op med at grine, den så nu på mig og med et mere bestemt udtryk i sit ansigt svarede den tilbage: " Hør nu her sovetryne, hver dag er der en kamp der skal vindes, senere i dag gælder det "Regn og Storm" der skal besejres"
Der blev et lille ophold i ordstrømmen og efter en dyb indånding forsatte solens budbringer med sin lette varme stemme: " Det samme gælder for kærligheden som du jo så gerne vil vide noget om, her skal man også kæmpe. forelskelse er som et benzinbål, hvis ikke man dagligt putter brænde på, siger det bare "Puf" og så er der intet tilbage, husker man dette, så er der chancer for at kærligheden vokser frem"
Jeg kunne se i solstrålens øjne at ilden brændte og skulle lige til og spøge videre, da den grinende udbrød:" Så ikke mere snak din "spørge Jørgen" op med dig, ud og møde din verden, hvor du skal sørge for at der er lys og varme, så snakker vi videre næste gang jeg kommer og besøger dig" Min lille morgen ven, drønede afsted til sin daglige kamp, mon ikke der er en chance for at den vinder.

"Super god dag til alle og husk smilet"

Morgen historie nr. 14:

Søvnens magt kan nogen gange ligge så dybt, der er dage hvor kroppen ej vil slippe drømmene. Man ligger en med de skønneste drømme hvor det smukke er så levende, at man ikke vil slippe. Dette skete også i morges da den lille solstråle kom på besøg.
Mine drømmes nat var en af den skønneste som længe havde sat sig i sjælen, mens dynerne havde lagt omkring mig i mit sovende leje. Farver i tusindevis, samtidig med at de dejligste dufte, lifligt behagede omgivelserne, der lod historien fra de smukkeste eventyr, fastholde den indre ro, der i havde sat sig i det hvilende hjerte. Langt borte hørtes der en svag råben, som hele tiden fik oplevelserne til og stoppe op.
Jeg kæmpede i mod, men der var intet at gøre, ud af drømmen, jeg måtte slippe. Øjnene blev åbnet, det første de ramte, var min lille morgen ven, der sin et andet vække ur, højrøstet sad helt oppe ved mit hoved gære og med sin skarpe stemme, blev ved med og gentage: "godmorgen", så mange gange at ord strømmen nærmeste væltede over hinanden. "Ja ja ja, stop nu, jeg er vågen" lød det fra mig med min søvnige stemme og jeg fortsatte: " Hvorfor er du så højrøstet, mine drømme var så smukke, der var da ikke nogen grund til og rive mig bort fra den verden som gav mig så meget behag"
Solstrålen holdt op med og råbe og kiggede på mig med et lille blink i det højre øje, så udbrød den i vanlig stil, med sin gækkende liflige latter: "Åhr din tosse, du var så langt væk, at slet ikke bemærkede mine små nogen kys og ej heller mine blide strøg, på din pande" Den lod sin lille hånd ae mine kinder og fortsatte " Hør nu her sovetryne, drømme er rigtig fine, men skal de have en chance for og blive opfyldt , skal man vågne og tage ud i livet, så er det muligt at de bliver til virkelighed, så ud af fjerene og møde verden".

"Super god dag til alle og husk smilet"