I en hektisk hverdag, hvor jeg trænger til frisk luft og lidt ro, søger tit tilflugt på kirkegården.

Jeg nyder synet af de store gamle frodige træer, gravsteder som oftest fortæller lidt om de afdøde, og bænkene hvor man kan tage et hvil og lytte til træernes susen eller fuglene der synger.

Oftest har jeg blomster med til en kær jeg har mistet. Jeg elsker at købe blomster, og det betyder også meget for mig, at den afdøde altid har et pænt gravsted. Det gør jeg meget ud af, ligesom stenen er nøje udvalgt og jeg har lagt det smukkeste granit.

Af og til tænker jeg på den dag, hvor jeg ikke er her mere, og hvor jeg skal begraves. Men jeg synes personligt jeg er alt for ung til, at bekymre mig om den slags.

Derimod minder jeg mig selv på, at livet er en gave, og jeg skal nyde den med mine nærmeste imens vi har hinanden.