Min far var ansat I Københavns Sporveje, de havde et orkester, som min far var med i et års tid han spillede på et
Blæseinstrument. Far elskede fællesskabet og hyggen, efter de havde øvet drak de en øl og fik en lille snak sammen. Så en dag syntes dirigenten, at der var noget galt over i den side hvor min far sad, dirigenten sagde Kipling, spil lige den sidste linje Og så blev far rød i hovedet, for han havde i al den tid han havde været i orkestret, sagt lydene med munden. Han blev smidt ud omgående.
Henning