Morgen historie nr. 18:

Selv om natten er mørk og dækket med skyer, så våger vores solen alligevel over os. Den er hele tiden på farten og når morgenen gryer, så starter den i det fjerne med en lille sprække. Stille og roligt vil den lade sit lys vokse, meter for meter, langsomt men sikkert, for tilsidst helt at fortrænge det mørke.
Lyset spreder sin kræfter, opad og ud til alle sidder, rammer den en sky, vil den farve den i alverdens smukkeste farver. Når alt dette sker, så ved jeg at den lille solstråle er på vej og denne her morgen vil jeg prøve og fastholde min lille morgen ven lidt længere, fordi jeg stadigvæk ligger inde meden masse spørgsmål, der mangler svar. Så jeg lå og ventede lidt med længsel på at jeg kunne høre og føle de små skridt, fra min solstråle, der kom nærmere og nærmere, hvorefter den med et lille lysglimt sprang ind af mit vindue og spurtede hen over min dyne, for til sidst at sætte sig på mit bryst, mens den med sin milde varme ryst udbrød: "Godmorgen din dovne sovetryne, har du sovet godt og drømt fantastisk i nat"?
Jeg smillede tilbage og svarede:"jov da min lille frække morgen gnist, det har været en nat med rigtige gode drømme" Solstrålen små klukkede med sin dejlige lette små grine ri, der gik lige ind i hjertet og kun kunne få smilet frem, så lagde den sit lille hoved let på skrå og lod orderne løbe ud af dens lille mund: " Jeg kan mærke at du har noget på hjertet i dag, skulle det være noget om kærligheden, som vi før har snakket om og som du sørger en masse svar om"?
Jeg kiggede lidt undrende tilbage, det var lidt besynderligt at den kunne læse mine tanker, men det var jo de tanker der nagede mig så jeg kastede mig ud i det og fik fremstammet: "Nemlig, det er lige det som ligger mig på sinde" og jeg fortsatte: "Når du oplever en smuk solopgang og ser hvordan farverne, spreder sig ud i alle hjørner, så ved du hvordan varmen og følelserne spredte sig ud i min krop og fik mit hjertet til at slå ekstra slag" Jeg kiggede på min lille morgen ven, der sat meget koncentreret og lyttede efter, så fortsatte jeg: " Hvis du ser en stjerne sende sit klare lys ned til dig fra en smuk natte himmel, så ved du hvordan jeg havde det når jeg så i de smukkeste øjne og hvis du tænker på hvordan en vulkan i udbrud utrættelig sender sin energi ud i universet, har du fornemmelsen af hvor stor min kærlighed var til hende der svigtede mig" Tårende trillede ned af mine kinder og til sidst fik jeg med gråd i stemmen sluttet af: "Hvordan skal jeg nogensinde komme til og elske og holde af igen, kommer evnen til at kunne føle kærligheden igen nogensinde tilbage"?
Solstrålen så tilbage på mig, jeg kunne se at der også var trillet et par tåre ned af dens lille runde kinder, den tog et par indåndinger, mens den tænkte sig godt om, så svarede den følgende: " At elske og holde af, at elske og miste og stadigvæk kunne elske, er noget som gir besvær" Den stoppede op et sekund eller to og fortsatte: " hvis jeg var dig, ville jeg som en start begynde, at glæde mig over de små ting, der giver dig smil på læberne i det daglige, det vil taget noget tid, men efterhånden vil det samle sig og vokse sig større, for til sidst vil du få så meget overskud, at du vil begynde og kunne se de små tegn og signaler som omverden sender til dig"
Den lod sine øjne kigge dybt i mine og med en stor bestemthed gik den videre og men en fornyet ordstrøm, gik den videre med svaret: "Du bliver nød til og lade tiden arbejde, glem fortiden for alt det negative og tag kun det positive du har lært med videre, det skal du så bruge, næste gang du kommer i forhold, en ny pige i dit liv, her ikke fortjent at skulle leve med du er trist hvad du har oplevet" Solstrålen kiggede på og jeg nikkede tilbage, så afsluttede den med: " Et nyt forhold er en ny begyndelse, hvor i begge sammen kan skabe lykken"
Jeg mærkede en glæde fylde mit indre, oven på jeg havde lettet mit hjerte og over svaret jeg havde fået og min lille morgen psykolog hoppede ind og krammede mit hjerte med ekstra varme, mens den sagde: "Farveller sovetryne, jeg smutter videre" "Hov hov svarede jeg og fortsatte:" hvad så med hvordan, jeg ved om det er den rigtige, hvis jeg møder en sød pige på min vej"? Solstrålen grinede mens den svarede: "Tosse, det har vi ikke tid til og snakke om i dag, det må vente, ud af fjerene med dig, mød dagen og giv krammer og knus, så kan du mærke efter "Godmorgen til alle, ha en super god sommerdag". "Husk smilet og giv en krammer til dem du møder hvis lysten melder sig".

Morgen historie nr 19

Solen er stået op, umiddelbart holder den en fridag, men nej den er bare afventende oven over skyerne og klar til at tænde for varmen igen. Solstrålen er der også, den var lige forbi her til morgen for en kort bemærkning, for som altid, at give en morgen krammer og kys, hvor på den stak til himmels, for at hoppe på regnskyerne, så regnen kan frigøre sig og falde ned og vande den tørre jord.
Jeg ligger og lytter til dråberne der rammer græsset uden for det åbne vindue, hvor efter de straks bliver opslugt af den tørstige plæne. Ind i mellem bliver lyden af regnen, forstyrret af små råb fra oven, dette sker hver gang den lille solstråle hopper forbi på skyerne oven over mit soveværelse, jeg kan tydelig høre den grine, mens den råber: "Så kan du godt stå op sovetryne, slut med rævesoveriet, ud i din verden og sprede solskin og glæde" Tilsidst gav jeg efter og svarede tilbage:" Ja ja ja, det skal jeg nok" og på er jeg nu på vej, ud og møde verden . "Godmorgen til alle, ha en super god søndag", "husk smilet."