Morgen historie nr. 11

Morgenen gryer mens solen over hav og land stiger, har nattens mørke dyne løsner sit tag for at liste bort og viger for lyset der kaster alt sin glans, med et fantastisk farvespil sigen dagen goddag til alle, øjnene fra drømmenes verden vi åbner, med håbet om, måske bliver dagen i dag den bedste vi lever, hvor vores inderste drømme en dag blive til virkelighed, morgenstunden er kommet og giver lydene vinger, dagen løfter det første skridt når lyset i øst frem sig bryder.

Denne her morgen var som den plejede, min solstråle smuttede ind af vinduet, op på min dyne og som vanligt, blev min kind aet og kysset, lige ind til jeg lod søvnen slippe. Mit første øjekast blev fanget af solstrålens varme smilende blik og med sin gækkende leende stemme, lød ordnerne: "Godmorgen hvorledes har sovetrynen sovet denne her nat?

" Jeg kunne ikke andet end små smile og fik lidt morgen omtumlet svaret: "Joh ganske fint" hvilket også var ganske sandt, men jeg havde jo samtidig en masse tankerne i hovedet og efter som solstrålen havde lovet dagen før, at hjælpe til med og få styr på de mange løse ender, der drønede rundt i den øverste etage, så fortsatte jeg: "Kære lille morgen ven, du lovede mig i går at hjælpe mig med og få styr på mine tanker, vil du stadigvæk dette?" Solstrålen kiggede på mig med det varmeste smil og udbrød: "Selvfølgelig vil jeg det, skyd du bare løs, det er ikke sikkert jeg kender svarene, men prøve det skal jeg nok" Jeg lod min tankerne liste rundt, for at fange et at de spørgsmål som tyngede mig rigtig meget og da jeg fik styr på ordnerne, på det første spørgsmål der lå mig på sinde, fremstammede jeg følgende: " Kærlighed er noget jeg rigtig gerne vil finde ud af, men eftersom jeg har prøvet nogle gange og hver gang med et mindre godt resultat, kunne jeg rigtig godt tænke mig, at høre hvad du mener om dette?"

Solstrålen så på mig med et blidt eftertænksomt udtryk i ansigtet og sagde: " Det var godt nok en ordentlig omgang, kærlighed er jo mange ting, så du skal regne med, svarene kommer til og tage nogle dage", Der blev holdt en pause i talestrømmen og man kunne ligefrem hører, at den tænkte så det knagede, hvorefter ordnerne igen begynde at rulle: "Noget af den største kærlighed der findes, er det bånd der binder en familie sammen, husk på at livet er en gave, men ingen gave er større end det liv, der fra en moder blev give af kærlighed, dengang barnets første hjerteslag og dette følger igennem hele livet, når man så mister en af sine kære, så har man sorgen resten af sine dage, man lære at leve med det, men kærligheden til sine nærmeste forsvinder aldrig"

Jeg tænkte lidt over svaret og kunne godt se at det var et stort emne der her var åbnet op for, der var en mangfoldighed, som fik min nysgerrighed til og spørge videre:" Du siger der er flere former for kærlighed, kan du fortælle mere om hvad du mener?" Solstrålen grinede på sin lette og smilende måde og svarede: "Ork ja jeg kunne fortælle i timevis, men har du slet ikke tid til, du skal ud af dynens favntag og i gang med dagen, vi tager lidt mere af hvad kærlighed er i morgen" den gav mig et par kærlig klap på kinden og fortsatte:" kan du så se og komme afsted, hele din verden venter på at du skal dele glæde og en masse smil, til alle dem du møder på dig vej i løbet af dagen. "Godmorgen til alle" "Husk Smilet"