Min oldefar var en tætbygget mand med et venligt glimt i øjnene.
Jeg mødte han første gang til min søsters konfirmation. Han var inviteret til min, men sendte et telegram, om at hans kone desværre var syg - og så en hjertelig lykønskning. Jeg tror det var første gang, jeg hørte historien om ham og min oldemor. Som meget unge forelskede de sig og min oldemor blev gravid, men oldefar var kun 18 og blev sendt ombord på et skib. I mens kunne min oldemor så sejle sin egen sø.
Da min mor var syv år opsøgte han sin datter - altså min mormor. Det var et godt møde, men med tiden gik der længere tid mellem at de sås.

Det var spændende at have en lyslevende oldefar. Og som han kunne fortælle:

Hans far var vejmand og hed Jens. Men han var altså ikke ham fra Jeppe Åkjærs kendte sang. De var mange søskende, så de måtte klare sig som de bedst kunne. Det var nok medvirkende årsag til, at han hele sit liv var kommunist. Han havde ikke meget til overs for religion, Jeg husker tydeligt, han med foragt sagde; "Hvorfor render nogle rundt med et torturinstrument (korset) om halsen.?"
Som ung skovlede han kul ind i de store maskiner i bunden af en damper., Han beskrev meget malende, hvor hårdt og varmt, det var, han fortalte også om andre oplevelser, muligvis tilpasset pigers formodede sarthed. Og så havde han en flot fulrigger for fulde sejl, Tatoveret på maven. Det imponerede mig.
Som 35-årig deltog han i den spanske borgerkrig og kæmpede sammen med en vis Erik Blair, der senere gjorde sig yderst bemærket under navnet Georg Orwell.

Oldefar var rævestolt, da han blev tipoldefar. Da han holdt min førstefødte i armene, strålede hans ansigt som en sol. Og sjovt nok var den lille tryg i hans arme. Det var til dåben, og der kom en fotograf fra avisen, fordi vi nu var fem generationer.

Min søns klasselærer var en smule mistroisk, da jeg bad knægten fritaget fra skole en fredag, fordi han skulle til sin tipoldefars fødselsdag, men min mor fortalte, at det ikke var noget, sammenlignet med, da hun bad sig fri, fordi hun skulle til sin bedstefars fødselsdag. (Hun var 45)

Oldefar glemte aldrig sin ungdomskærlighed, men fik otte børn med den søde polske kvinde, han giftede sig med, så¨mormor havde otte halvsøskende på fædrende side. Så vi var en temmlig stor forsamling, de gange, vi mødtes til oldefars fødselsdag. De blev fejret med god mad og kage, og der var dækket op både indenfor og udenfor, for det var heldigvis sommer. Og jeg mindes ikke, det regnede nogle af gangene.Der blev taget gruppebilleder, og de er gode at have som minder.

Efter sin kones død, boede oldefar i sit lille hus ved en stor sø, sammen med en gammel høne, som han holdt meget af. Han passede haven og var rask og rørig, lige til han en dag faldt død om i haven. Hønen var også død.