Jeg havde været på druk i de sene nattetimer i Aalborg, og havde ikke haft held til at score nogle damer trods jeg var velklædt med skjorte, slips og tjenerbusker. Jeg var nu lettere besoffen og i godt humør trods mine nederlag. Et lille værtshus havde slået dørene op for tidlige morgengæster. Jeg gik jovialt ind i den skumle belysning, der synes helt at have sit helt eget univers, og bestilte en fadøl i baren.
I baren sad der i forvejen to mennesker, hvoraf den ene, en ældre herre gik ned til et bord. Den anden mand var et sted i trediverne ligesom mig selv, og var iklædt åben morgenkåbe, shorts, hvid t-shirt og sandaler på. Han havde langt gyldent hår og skæg i ansigtet, og det var tydeligt at han ikke havde gjort noget ud af sig selv. Men alligevel var der et eller andet beroligende ved hans væsen. Han snakkede lavmeldt og var høflig over for bartenderen, som han konverserede med.
Jeg tændte en smøg og røgen mingelerede hastigt med omgivelserne - forpurrede den allerede kompakte luft inde i lokalet.
Pludselig henvendte han sig til mig.
"Du har vel ikke ild?" sagde han og tog en cigaret op fra pakken på disken.
"Jo selvfølgelig," svarede jeg og smilte, mens jeg gav ham min lighter. Han havde varme fingre og gengældte smilet med lethed og sagde: "Tak".
"Det var så lidt," kom mig standardsvaret for sådan en situation.
"Jeg har ikke set dig her før. Er du nytilflyttet?" spurgte han.
"Nej, det er bare sjældent jeg går i byen for at slå mig løs. Jeg har boet byen i et par år nu, men aldrig været herinde før."
"Hvad synes du om stedet?"
"Det er da meget hyggeligt. Det er altid noget at de har åbent på dette tidspunkt til når man kommer fra byen af, og ikke helt har fået stillet sin tørst."
"Ja eller hvis man bare er et morgen menneske der godt kan lide en øl," medgav han og tog et hvæs af cigaret.
Resten af samtalen gik i et blør mentalt set, men vi småsnakkede lidt frem og tilbage et stykke tid indtil han sagde: "Jeg bor kun ti minutter herfra. Vil du med op i lejligheden? Jeg har noget spiritus vi kan drikke."
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare på invitationen, men jeg var varmhjertet og følelserne sad uden på tøjet. Jeg følte mig helt afgjort tiltrukket af hans afslappede væsen, og havde ikke lyst til at vores snakken skulle ophøre lige her og nu. Jeg så på klokken som var spild af tid, for jeg glemte klokken lige så flygtigt, som jeg havde set på den.
Mit lem var blevet halvstiv under vores samtale af uforklarlige årsager, og jeg accepterede hans tilbud uden at tænke yderlig over, hvor dette var på vej hen. Jeg vidste bare jeg var blevet opstemt.
Vi forlod det mørke miljø, og blev mødt af solstråler udenfor i friheden. Adrenalinet var begyndt at pumpe i mine årer og jeg besad blandede følelser. En uforklarlig seksuel trang kom over mig og jeg standsede op og kyssede ham - mærkede hans skæg. Han besvarede mit lidenskabelige kys med varme og smilede glad.
"Det er ikke meget længere. Vi er der snart," sagde han og kiggede inderligt på mig.
Vi gik lidt videre og jeg begyndte at tænke på om han ville noget skummelt oppe i lejligheden. Måske var han en morder eller havde kinky planer med mig. Min paranoia blussede op på fuld styrke, som mange biler på en motorvej der forulykkede i et harmonikasammenstød. Jeg forstillede mig at ligge i ske med ham - omklamrede og nøgen efter akavet sex.
Jeg så på mit ur og sagde:" Shit, jeg skal snart være hjemme. Det har jeg lovet."
"Øv," sagde han: "Her ring til mig når du får tid." Han skrev hans telefonnummer på en lille papirlap, som han havde haft i lommen, og rakte mig lappen. Der stod Kurt efterfulgt af telefonnummeret nedenunder.
"Tak," sagde jeg: "Jeg må hellere skynde mig hjem." Jeg efterlod ham på gaden og satte I småløb på vej hjemad et stykke af vejen, indtil jeg mistede pusten, og måtte nøjes med at trave.
"Sådan en bøsserøv," tænkte jeg vrantent og smed hans telefonnummer borte, mens skyldige følelser for det samme køn skyllede igennem mine årer. Jeg erfarede at alt ikke var sort hvidt, men at grænser kunne rykkes under de rette forudsætninger. Jeg skulle ikke i byen foreløbig, for tænk hvis jeg var bøsse. Jeg hadede jo bøsser eller gjorde jeg?