Hver dag køber jeg et rugbrød, som jeg går ned i parken nedenfor og fodrer duerne med.

Jeg sætter mig på bænken, og sidder og kigger på duerne, der er samlet i flok på pladsen.

Det er som om, at de kender mig, for de kommer hen til mig.

'Jubiii!, nu kommer Madmor', siger de.

De spiser ivrigt, og nærmest kæmper om maden, til trods for, at der er nok til dem alle.

En af duerne har ikke tid til at spise, han har travlt med at jagte en anden due. Han er vist liderlig og forårskåd. Hunduen flygter væk fra ham. Hvor kan mænd dog være belastende!

Mine duer er et højdepunkt i mit liv. De er med til at skabe liv og stemning på mit Nørrebro.

Nogle af duerne er så tamme, at de kommer helt hen til mine fødder.

Jeg nyder sådan synet; at stå der omringet af duer.

Duerne har det godt. De har deres faste gang lige her ved parken. Der er nemlig mange, der fodrer dem her.

Duerne elsker ris og brød.

Jeg kan bare sidde og kigge på dem i et væk her i solen.

Når bare jeg kan nyde mine duer, så behøver jeg ikke at tage på ferie, for dette er en oplevelse hver gang.

Hver dag jeg ser duerne, er det som om, at jeg oplever dem for første gang.

Duerne er mine venner.