Det er appelsinernes dag i dag, dvs du har lov til at spise alle de appelsiner du af hjertet kunne have lyst til, og ja, du behøver ikke spørge nogen om lov. Bare spis, spis dig rummel fed, lige til du dratter eller sprudler af sundhed.

Ja ja, alle ting med måde hører jeg min mor sige i min samvittighed, alt med måde. Og ja, så må jeg jo gøre alle ting med måde, for sådan er jeg jo opdraget til, ikke for meget, ikke for lidt, og sådan kører musikken ellers hele livet igennem, men far og mor på bagagebæret alt imens jeg lytter til rock musik og vinden blæser i håret som for længst er gået tabt i et eller andet sving.

Appelsiner, ja hvorfor ikke, det kunne også være oliven, eller æbler og bær, appelsiner er jo bare een brik i det store sundhedspuslespil, som man kan bruge hele livet på at få til at gå op.

Men jeg siger dig kære ven, der er mange dumme holdninger til hvad du skal gøre, mange foreslag og tilbud som bare ender blindt. Mange røster der skriger dig i øret, men jeg holder mig for ørene og lytter til dem der har videnskab bag sig, afprøvethed, gjort på erfarings landevej.

Jeg spiser nu lidt chokolade en gang imellem, bare en gang imellem, for ellers bliver det bare for surt.

Men det siger videnfolkene jo også, dem der forsker i det her med kost, det er ikke alt sammen appelsiner hele tiden. Om der er en frastikker her og der er ikke det der gør udfaldet, ja det lytter jeg til, alt imens jeg spiser mine appelsiner og går ture i skov og strand.

Det er appelsinernes dag i dag, ja, og i morgen spiser vi rosenkål, nej hvor jeg hader rosenkål, men i dag spiser vi appelsiner.