Telefonen ringede insisterende kl. 7:15 Jeg kastede min stive krop ud af sengen og hen til skrivebordet. "Det er ventilatormanden, jeg ringer lige for at sige at jeg har sendt en svend op på taget han ringer når han ved hvad der er galt... Vækkede jeg dig?"
"Næ... Nej jeg har været oppe siden 6:00 jeg lå lige på gulvet og lavede armbøjninger... ring bare igen når I ved hvad der er galt..."
Jeg væltede søvndrukken over i sengen igen, B menneske som jeg er. Nåede lige at genkoble drømmen om og med Merete, der hvor vi kigger ind i pigernes gymnastiksal, da min Iphone 11 udsender spættelyden igen, det er den eneste lyd der ikke minder mig om kinesere og derfor den mest behagelige.
Alligevel irriterende at blive vækket kl. 7:30 Jeg vågner helst langsomt...
"Det er ventilatormanden, der er 3 varme motorer der ikke kan køre jeg brændte mine fingre da jeg rørte ved dem, der drøner en helvedes masse kW igennem dem. Skal jeg skifte dem?"
Jeg kan faktisk ikke huske om Merete havde gymnastikdragt på... "Skifte ja det skal vi... ta det hele af ... "
Jeg hopper vredt i seng igen... Merete er væk, jeg er i St Petersborg og leder i mørket efter mit pas...
Spætten hamrer på det hule træ igen. Jeg kommer op siddende på sengen med spætten i hånden...
"Det er elevatormanden der sidder én fast i opgang A, jeg er i Roskilde nu og kan få vedkommende ud om én halv time" Jeg rækker telefonen til Mi og styrter ud på toilettet min mave går i krampe og rumler ildevarslende.
Jeg når tønden med rettidig omhu, mens Mi forklare elevatormanden fra Schindler at elevatoren har været ude af drift den sidste måned fordi Schindlers teknikker sejler rundt med et Kysttogtskib i Caribien og først er tilbage medio august.
Jeg river telefonen fra Mi og giver Schindler en opsang der kan høres i hele betonblokken... Pulsen er høj og jeg er rasende...
Udmattet synker jeg tilbage i sengen. Jeg elsker at sove...
Fem minutter senere dukker Mi op... "Op med sig," siger hun "du skal køre Inge til stationen.
Da vi kommer tilbage til blokken, står der to mand og skruer på Elevatoren i opgang A. "Hvad fanden laver I her?" siger jeg. De er mødt op igen for 4. gang uden reservedele og programmeringsudstyr.
Mi trækker afsted med mig inden jeg når at detonere.
Oppe i lejligheden opdager jeg at "formanden" ikke har ekspederet foreningens dokumenter. Jeg ringer til ham og får ham fortalt at det haster, han lover at gøre det med det samme. Lidt efter ser jeg ud af vinduet at han dukker op nede på bænken med en kaffekande og en gigantisk lagkage. Det bliver heller ikke i dag dokumenterne kommer videre...
Mine tanker afbrydes af lyden fra en blæselampe. Hvad sker der? Tagmanden er dukket op før aftalt, han er ved at rulle tagpap ud jeg håber han ikke skubber ventilatormanden ud over kanten...

Mi dukker op med rabarberkage og et kys...
"Vaskemaskinen er gået i stykker," siger hun "den kan ikke slynge. Det er noget med elektronikken en dims fra Kina er brændt af. De kommer med en ny vaskemaskine i morgen tidlig. Den er magen til den gamle med Kina dimser og det hele, men koster tre gange så meget som i 2017...
Der er krig i Ukraine... Du ser træt ud min skat se at komme i seng."
En dame fortalte mig i dag at hun skulle leve evigt når hun dør... Det vil jeg efterhånden ikke bryde mig om, jeg vil hellere sove.