Der er mange mekanismer der fungerer som en måde at skjule information for os selv. Mennesker ønsker generelt ikke at se sig selv som irrationelle, på den måde at vi benægter rigtigheden af noget, der samtidig forekommer os rigtig. Det kan meget nemt efterlade os i et paradoks, som vi ikke kan forliges med. Man skulle så tro at måden vi imødekommer dette ønske om overensstemmelse mellem det vi på den ene side indser, der er rigtig, og det vi på den anden side lader repræsentere vores holdninger, fører til en åbenhed over for argumenter, bestemt af deres natur eller indhold, i forhold til vores eksisterende holdninger. Men en sådan konklusion er alene baseret på en logisk analyse, af hvad der rationelt ville være resultatet af et ønske om overensstemmelse mellem vores holdninger og vores accept af argumenter. Virkeligheden forholder sig ikke sådan, hvilket er noget alle mennesker kan observere. Der findes forskellige mekanismer der primært bevarer en persons individuelle synspunkter uafhængig af hvilke modstridende data personen præsenteres for. Men da sådanne mekanismer arbejder i alle mennesker, bliver det noget af det sværeste at udvikle sig fra. Det allerførste trin vil jo være at erkende at man højst sandsynligt tager grundlæggende fejl, og at erkendelse ikke er noget stationært, men derimod betinget at en lang række variable faktorer. Allerede i den meget anvendte sætning: At søge sandheden, gemmer der sig det paradoks, at man mener der findes noget stationært og endegyldigt, som ikke lader sig ændre, uanset tid og sted. At postulere at der ikke findes sådanne sandheder, ville være at begå den fejl at postulere en sandhed. Det nærmeste man kan komme, er at lede efter universelle sandheder, og når de er fundet, altid have en dør åben for tvivlen, og altid forsøge at modbevise dem. Det vil efter min bedste overbevisning være meget svært at fastholde den virkelighedsopfattelse, at der muligvis ikke findes nogen sandhed overhovedet. Dette forstærkes af at mennesker generelt har en meget stærk tendens til at ville bekræfte eksisterende opfattelser og underbygge personlige præferencer. Mon ikke majoriteten har den opfattelse og stærke præference, at meningen med livet er tæt forbundet med eksistensen af sandheder.