Det var en lang og hård vej op ad bakke

Sten på sten snublede jeg over

Jeg kæmpede for at blive en anden

Atomerne stod stille i det kolde vejr

Jeg husker, at en ny sang kom til mig

Salme 121 af Beraka

Kun håbet holdt mig oppe

Håbet fortalte mig, at en dag ville kampen ende, og jeg ville finde fred

Fred med mig selv og verden
Og jeg fik det.

Nervøsiteten, som jeg kæmpede med, ser jeg nu, er en gave. Mit hjerte skal være følsomt, for det bringer så mange fine gaver med sig.

Jeg nyder min anormale måde at være på, for her er endelig blevet plads til mig.

Jeg nyder min poetiske tilværelse, og den er det, jeg gerne vil forære til publikum.

Jeg føler mig formidabelt forenet med livet.

Med et taknemmeligt hjerte, er jeg endelig på frekvens med min sande natur.

Jeg spiller sangen af Josua

'Tak for Golgata'