Månederne går.

1 månede - tjek
2 måneder - tjek
3 måneder - tjek
4 måneder - tjek
5 måneder - tjek

6 måneder er nu gået, et halvt år er nu gået siden vi mistede vores baby, jeg vidste at der var noget galt men ingen lyttede, de sagde at alt var okay, men jeg lyttede heller ikke til mig selv, hvorfor gjorde jeg ikke det?

6 måneder er måske ikke lang tid for mange andre, men når har ventet i 6 år på at det skulle ske også selvom det ikke var en planlagt graviditet så føles hver dag som uge og hver måned føles som et år.
Længslen er stor og håbet er lige så stort, hver måned, hver den 15 dag i måneden den frygter jeg, jeg skiger inden i, jeg tør slet ikke håbe på to streger men jeg gør det alligevel.

Prøv igen.
Næste gang sker det.
Stop med at tænke på det, så sker det.
Før du ved af det så sker det.
Op på hesten igen.

De sætninger har jeg hørt mange gange siden vi mistede.
Jeg er træt af de sætninger, de minder mig om at det ikke er sket endnu.
Sætningerne giver mig ikke tryghed, de giver mig ikke ro i sindet, de er tiltænkt som en god ting, det bliver brugt som en overbevisning om at det nok skal ske.

Og hvorfor skulle det ikke det?
Ja det ved jeg ikke men jeg ved at håbet forsvinder for hver gang det bliver den 15 måneden og der kun er én streg.

Det er svært at snakke med folk om det.

Det kan være at du skal snakke med psykolog.
Ville en psykolog kunne hjælpe?
Lægen kan måske sende dig videre til nogen.

Det er også sætninger jeg har hørt mange af de sidste 6 måneder.
Jeg har ikke et behov for at se en psykolog jeg har behov for at få en baby det lyder fjollet og måske lidt egoistisk men det er sandheden, jeg har behov for en baby, så simpelt er det.

Juni 2023 var den værste dag sammen med en dag for 6 år siden, se, jeg har 2 englebørn.
Det var ikke tiden for 6 år siden og jeg har fortrudt udfaldet mange gange og især de sidste 6 måneder, hvad nu hvis det var de 2 gange, slut ikke flere ikke mere.
Det lyder ikke rationelt, det er ikke rationelt det ved jeg godt, men det ændre ikke på hvad jeg tør håbe på længere.

For 6 måneder siden mistede jeg en del af mig selv, mit hjerte blev 10 procent mindre efter tabet, jeg mangler brikken til at færdiggøre puslespillet, den er ikke til at finde, hvor er den?

Jeg har skudt mig selv i foden, så at sige, det lyder dramatisk, men jeg har dummet mig.
Dagen efter den positive test gik jeg straks igang med at finde baby ting.
Seng
Barnevogn
Ammepuder
Nusse bamser
Jeg fandt også et sødt sæt med Peter Plys på, jeg har altid elsket Peter Plys så det sæt måtte jeg bare have med hjem, jeg købte det i en størrelse hvor det kunne blive brugt i lidt længere tid.

Jeg glædet mig, vi glædet os, vi skulle være forældre, selvom vi ikke havde planlagt det så glædet vi os.

Jeg dummede mig med alle de ting, jeg går forbi værelset, værelset som skulle have været baby værelset, vi havde planer om at bruge sommerferien på at gøre det klar, male en væg blå eller lyserød, grøn eller lilla.

Det et svært at snakke med nogen om det, folk forstår mig ikke, jeg nikker og smiler og siger at alt er okay, jeg er okay og det er jeg også til en vis grad, jeg er okay bortset fra de 5 dage om måneden hvor jeg bliver mindet om at det heller ikke var denne gang.

Jeg er glad for at andre kan få deres baby, men jeg er vanvittigt jaloux og det vil jeg ikke være men jeg kan slet ikke styre det.
Jeg prøver.

Bliv hos os.
Vær sød at blive hos os.
Vi elsker dig allerede.

Det var nogle at de sætninger jeg sagde og tænkte mens jeg egentligt godt vidste at der var noget galt, jeg gjorde bare ikke noget ved det, jeg kunne ikke gøre noget ved det, den var så lille, kun 7 uger så den kunne ikke redes, det var ikke en den, det var vores baby.

Vores baby.

Det er mærkeligt at tænke på det var vores baby, det vil altid være vores baby.
Himlen har 2 englebørn og det er vores.

Julen 2023 nærmer sig, kun 9 dage.
Jeg havde glædet mig til at du snart vi ankomme, januar havde været måneden du var kommet, starten på et nyt år, en frisk start.

I stedet for at du kommer til dig, så prøver vi at få din søskende, det er svært, vi venter på at blive beriget med vores regnbue baby.
Vi venter.
Åh hvor vi venter.
Ventetiden er lang og for hver måned der går uden held, du ved "bedre held næste gang" hvad er er det for en sætning, hvorfor er den sætning en god ting at sige til et par der brændende ønsker sig en baby, hvordan kan det være okay, fordi næste gang blev det, ej heller gangen efter det.

6 måneder senere og håbet er forsvundet.