Fortiden kan ikke genkabes, men den kan bruges til, at skabe fremtiden, som man ønsker den.
Nemlig ikke, som en kopi af en fortid,som man har flygtet fra hele sit liv bevist eller ubevist.
De knubs man har fået på sin vej er ledetråde til, at finde vej i den labyrint fremtiden er .
De positive ting man har oplevet kan man gemme i sit hjerte og tage frem, når man har brug for dem
til at kæmpe sig frem igennem en hverdag, der kan være hård, fordi man ikke ved hvad vej den fører en.
Man kan gøre det ved at huske både positivt og negativt lige værdigt og der ved holde sig oppe i ens kamp for at finde sin vej.
Jeg er nået langt, men det bliver ikke opfattet og alt er knust i mig, men det skal ikke slå mig ud, fordi så ville alt det jeg har mistet og tabt på 3 år være spildt og hele min kamp mod hvad sker.
Det er svært at finde sit holde punkt og mening, men intet er umuligt og jeg giver ikke op selv om vejen er mega lang og jeg ikke har fundet hvem jeg skal dele den vej med endnu. Men det haster ikke, fordi jeg har ting jeg skal havde på plads før jeg er klar til at dele min vej med nogen.
Jeg taler ikke om noget specifikt, men om alt der sket i de sidste 3 år ikke forhold jeg snakker om her, men nogen at følges med på sin vej og at miste sine nærmeste og stå helt alene med ud sigt til en fremtid, der ikke tegner spor lys, som tingene ser ud lige nu.
Men noget i mig giver aldrig op og håber jeg heller aldrig det gør hos jer andre lige meget hvad jeres liv bringer.