Hej, her er jeg. Et menneske som du, der føler og har samme værdi som dig.
Ser du mig ej, hvad er jeg til dig?
En ting at bruge, et mål at nå, et bjerg at bestige? Ser du mig kun for den værdi jeg dit liv kan berige? Finder du mig betagende, eller er det for at tage hvad jeg kan give? Overvejer du nogensinde selv, hvad du mig og mit kan være med til at give? Tager du bare det hele forgivet, for din handling og intention bedrager. Da din grund bag det hele, er for det hele at til dig rage. Rager det dig egentlig en skid, hvor skidt du mig får til at føle eller er den tanke bare ligeså naiv, som mit håb for en oprigtig relation der begge parter kan berige? Helt Tom og igen har jeg mig selv til sidde sat, for at håbe på at føle mig nok i en andens øjne bare en enkelt ligegyldig nat.

Jeg elsker dig skat! Siger jeg til mig selv når jeg kommer hjem. For den eneste følelse du gav mig var langt ned i halsen med dit lem. Så forkastelig en følelse, ikke overfor mig selv. Men fordi jeg igen skulle mærke, hvor meget et andet menneske kun kunne se sig selv.

- jeg ikke klar eller stærk nok i mine grænser endnu! Lære på den hårde måde men tror jeg har fattet det nu ❤️