Ceramide R, hvad i alverden skal det til for, havde det ikke forløbet hidtil udmærket med mine gode gamle venner Cabomerne og Octadecanediolerne, der sammen med alle os andre, stod der midt i Aqua land og samlet lignede et stort spørgsmålstegn... Ceramide R, fint skal det være, tænkte Sodium Lauranth Sulfafaten og fremstamme til de gamle venner:
- Nu må I sgu sige noget. Det hjælper da ikke bare og stå der og falde i staver. I må gå til Benzenesulfonaten og fremlægge jeres nej, vores modvilje omkrig beslutningen om denne nye bebo i vores lille samfund. I har jo ikke bare min opbakning, men også tilsagn fra Cocamidopropyl Betainerne, Copolymerne og Nitropropanerne. Vi vil ikke have fremmede, der kommer ind i vores lille fasttømmeret, okay måske lidt ensporet, og en lille bitte smule egoistiske verden.
Men fakta var jo, at lige siden vi så dagens lys, havde skabt REN glæde og kastet dufte og glas over menneskehedens dagligdag, for nogle hver dag, for andre et par gange om ugen og for et fåtal; en gang om året...
Men nu mente Mousier Loréal Elvital, at der skulle noget nyt ind i den daglige trummerum og hans kollegaer Madame Elida Fabergé og Mister Procter, var ganske enige. Der skulle nyt 'blod' til.
De game venner sad nu der og følte en vis afmagt. De tre store ejere bestemte jo suverænt over deres liv, og det var ikke fordi, de havde noget imod denne lille 'ny', de kendte jo ikke vedkommende udover, at det skulle være af den feminine slags, men som det altid vil være når noget er en fast masse, med en stor rutine. Jo da, de havde været på længe, selv om de havde mistet en stor del af deres familie gennem årene dagligt i en stor udvanding, hvor de bare er væk i løbet af få sekunder, selv om det var omgivet af mystik set ud fra deres synsvinkel. De havde jo ikke taget turen endnu, og når det skulle ske, så var det sammen med Ceramide R, som jo skulle udfylde en lille rolle, der samlet med alle ville give et fuldendt og tilfredsstilende resultat.
Dagen oprandt da den nye bofælle bankede på, og meget modvilligt gik Sodium Lauranth Sulfafaten hen og åbnede. Chokket var stort, for synet der mødte ham var en fortryllende skønhed, der strålede, som om at den kom fra selveste solen. Sodium kunne ikke lade være med at give et kram, og mens et 'godmorgen' og 'velkommen' blev fremstammet, bemærkede vores, i første omgang lille modstander af fornyelse, en usædvanlig blødhed, der næsten tog vejret og gav også lidt gummiben. Hvor var Ceramiden dog bare smuk, og ventede kun på at blive forenet med hele fællesskabet i det store hvide lokale, der omgav dem alle sammen.
Hendes skønhed var ubeskrivelig. Smuk, flot og majestætisk som en hvis svane. Når hun åbnede munden, var det som om hendes stemme lød som en vidunderlig forårsdag i maj måned. Hver gang ordrerne spang ud af hendes mund, følte man, at der var tusinde blomster, der sprang ud.
Alle ville tale med hende. Dimethiconol og Silsesquioxane Copolymerne råbte i munden på hinanden, ivrige for at få hendes opmærksomhed. Etylparabe’erne og Profylene Glycol sad bare med åbne munde, fuldstændigt lamslået og uden at kunne fremstamme et eneste ord, var de paralyserede af dette vidunder, som her var dukket op, havde banket på døre og var blevet lukket ind, og nu på en ubeskrivelig fabelagtig måde bare svævede ind, og let som lammeskyer dalede ned på den plads, der var tilrettelagt for hende.
Tiden gik og selv om det var timer, så følte alle de gamle, at tiden stod stille i skæret af den smukke Ceramide, men pludselig blev de vækket af en lyd, der lød som et vandfald, der med et var blevet forstærket af et kraftigt regnvejr, og et par sekunder efter var det som om et jordskælv rystede hele deres grundvold og følelsen af, at man blev vendt på hovedet, blev til virkelighed, og alle som en, også den smukke Ceramide, faldt med stor fart mod noget som lignede et lille hul, med et kraftig lys, der blev forstærket jo nærmere man kom det. Sodium Lauranth Sulfafaten kom til at tænke på de fortællinger, han havde hørt om nogle, som havde oplevet noget lignende, hvor familier og venner pludselig var forsvundet igennem denne åbning, for aldrig og havde vendt tilbage, og nu gik turen for ham og alle de andre mod det uvisse, og den skæbne det måtte medføre.
Med en stor hastighed, nærmest som en eksplosion, røg de ud gennem hullet. Straks mærkede alle en duften af rindende vand og samtidig landede de i noget der virkede rundt, langt og som lå ved siden af hinanden, så langt øjet rakte. Alle som en begyndte de at glide ned i mellemrummene for at lande på en blød overflade. De nåede ikke at ligge stille ret længe, før alle blev kastet rundt i et virvar af hinanden, de lange runde tingester i en hastighed, der ikke levnede mulighed for at fornemme, hvad der var op eller ned. Det eneste man mærkede var en masse ukendte og meget urene individer, der klæbede sig til dem. Hvem de var kunne ingen fortælle, og de kunne heller ikke give et svar, da deres sprog ikke var fra den samme verden.
Så blev der roligt igen, men det var, som det var stilhed før stormen, for i det fjerne lød lyden af rindende vand, der kom nærmere og nærmere og med et var det, som om en bølge med stor kraft ramte dem, og alle som en blev skyllet ned igennem de lange baner for at lande på det bare skind, før de landede på et meget hårdt underlag, som var sidste station før de alle sammen forsvandt ned i en stor rist, ud i intetheden, hvor mørket har overtaget, og hvorfra ingen vender tilbage.. når man er hårshampo, ej heller hvis man er af den fine slags, der indeholder Ceramide R...