Håbløsheden
Når hjertet taber energien slag for slag, vil troen forsvinde
Begynder mørket langsomt at lægge sin hånd omkring det indre
Skyggerne fortrænge lyset i søgen efter roen, den ej mere kan finde
Da viger lysten til livet sin plads i de inderste kamre
De sorte tanker sig hjertet vil fylde og sjælen langsomt fortrække
Kroppen bliver tung og man mærker kærlighedens umenneskelige smerte
Hjertet vil fortsat slå sine slag, men uden man føler det lever
intet at mærke, kun tomheden fylder i det indre, at elske så miste
Håbet
Et hjerte der ligger i tusinde stykker
Det flyder over alt i det indre
Gir håbløsheden lyst vil reagere og styre
Med små bitte skridt stykke for stykke
De knuste dele vejen vil find.
Tilbage og atter et hjerte vil begynde
At slå sine slag for kærlighedens vinde
Lyset i mørket
Se I det fjerne op i det ukendte mørke
Her stjerner de fødes og oplyser hvert hjørne..
Vælg da din stjerne der blinker tilbage
Din krop modtager varme der fylder dit hjerte
En følelse af lykke vil håbet behage
Du lære at elske og samtidig yde
Livet vil derefter være nemmere og nyde
Din stjernen fyldes med kærlighedens nektar at smage
Vil håbet dig elske til enden af dage
Genkomsten
Når sneen daler ned og lander let, så klædes jordens former med et klæde
Det er som duften af uskyld og renhed, fyldes ud i kroppens yderste kroge
Der ligger det fint som en dyne, af de letteste fjer, der dækker og giver varme
Solen stiger op og krystallerne begynder at tindre, som den smukkeste stjerne
Lige så sker det med kærlighedens lys, når det tændes i ens hjerte
En dyne af følelser og varme sig breder sig ud i de yderste kamre
Først forsigtigt med små skridt, der langsomt vokser og langt mere vil vove
Lyset vokser fra hjertes inderste kamre og vil tindre som den klareste stjerne
Da ved man at kærligheden atter vil opstå med varme atter igen vil stige
Så vil den med styrke alt overvinde og herefter vil lykken for altid forblive