Engang gik jeg rundt med så meget mørke, at alle de indtryk, som jeg blev fyldt med, blev opløst af det. Efter en tid var alle indtryk ukendelige. De var blot blevet føjet til det forhåndenværende mørke. Til sidst var jeg helt bristefærdig af mørke og da skallen bristede, fordelte mørket sig simpelthen til omgivelserne, som blev farveløse om dagen og mørke om natten. Sidenhen er der kommet farver på tilværelsen. Siden dengang har jeg holdt fast i farverne.