Weekenden startede med sol og sommer. Hedebølgen sendte sine varme favntag hen over land og hav. Folk søgte mod stranden. Folk søgte mod skoven. Folk søgte mod grønne festivaler. Folk søgte kort sagt ud under åben himmel.

På strandbænken havde en beboer bestormet ejendommens eftertragtede strandbænk sammen med sin omfangsrige familie. For 2. døgn i træk sikrede de sig, at ingen andre nød gavn af herlighederne. Fra morgen til kvæld kunne man beskue parasoller, børnesko, badedyr, håndklæder, kurve, hynder, plasticspande i rigt mål, stole og stråhatte med varieret blomsterflor, der fordelte sig over arealet og blev efterladt til næste morgen, hvor familiefestlighederne fortsatte.

I skoven blev der afholdt mountainbiketræf, og cykelfolket var tilsyneladende ramt af akut høretab, der bevirkede, at kommunikationen foregik på mere end 85 decibel.

På byens grønne areal var der rock koncert, som dunkede rytmisk ud over det spejlblanke vand og sikrede, at lyden forplantede sig i alle afkroge.

På fjorden fræsede adskillige speedbåde af sted. Flere trak en "banan" efter sig. Frem og tilbage brølede de af sted og gjorde opmærksom på sig selv. Lyden fra de potente motorer kunne høres fra en ene bred til den anden, og med dødsforagt krydsede de den travle sejlrende, der besejles af de store supertankere.
Uophørligt tilbagelagde de 35 knob og en kølvandsstribe, som udfordrede balancen hos paddleboard folket og kajakroerne.

Badebroen blev flittigt brugt. Her kunne man høre kåde stemmer og frydefulde hvin, når et legeme lod sig sænke under vandlinjen. "Bomber" i lind strøm blev kunstnerisk udført, og de kontinuerlige plask gik ikke upåagtet hen.
Hunde gøede lykkeligt og nød det svalende element.

Dyttende gæster ankom til sommerlandet, med oppustelige krokodiller og flamingoer, som blev søsat og kæmpede sig ud og ind mellem de øvrige badende.

Sommeren gjorde folk kåde under den skyfri himmel.

Mandag morgen oprandt, og arealet var næsten mennesketomt. Området henlå i lyrisk stilhed. Fiskene begyndte atter at springe i vandoverfladen. Marsvinene dukkede op med deres unger, sælerne vendte tilbage og i skoven dukkede rådyrene op igen. Naturens smukke harmoni vendte tilbage.

Mens jeg sugede den uforstyrrede fred til mig og nød min morgenkaffe, mindedes jeg Dan Turèlls hyldestdigt og sukkede "Ja! Jeg holder af hverdagen".