Uroens helvedes smerter fra hjertet vil ingen ende tage
Vrede fra hvert ord, brænder ondskabens tanke ud i det indre
Langt fra alt håb og ærlighedens vej kommer ikke tilbage
Freden i sjælen forsvandt ud i mørket, ej mere er troen på andre
Svigtet, helt alene forladt med en tomhed der fylder, intet mere at sige
Løgne regere, det sande forsvinder og alt bygges op i den ondeste cirkel
Står helt alene ser tingende ske, mens afmagten fylder med intet at gøre
Intet lys er tilbage og kan ej mere ses for enden af den mørkeste tunnel
At stole på nogen igen, vil altid forsvinder og aldrig atter vokse sig større
Kærlighed vil aldrig komme til hjertet, med varme og igen atter føler sig hel.
Alle ord bliver filtret ind i spindet mere og mere, der langsom sig vil stramme
Aldrig mere kan troskaben finde vejen tilbage og igen jeg kunne elske
Ståstedet ej findes og snart vil sandhedens liv forevigt forstumme
Husvild for altid, hvornår kommer freden i sindet, så hjerte atter vil banke
Kærlighedens tro jeg ikke kan eje, håbet ej heller jeg mere kan fornemme