Som ung var verden meget stor. Hvert et menneske var spændende.
Paraderne var nede, ligeså med fordommene, og jeg var slet ikke kritisk over for, hvem jeg mødte.
Jeg kunne kommen kæreste med en, bare han så godt ud.

Dette har godt nok ændret sig.
Efterhånden som tiden går, og jeg får større indsigt, des mere indskrænket bliver det også hvem og hvad ,jeg finder interessant. Det er i dag langt fra alle, jeg gider bruge min tid på.

Idag er det vigtigt for mig at vide, hvad de står for, hvad deres værdier og interesser er. Hvem er deres rollemodeller og lærermestre, de har lært af.
Kan de ikke nævne nogen af delene, så er de bare ikke særlig spændende i mine øjne.
Jeg vil vide, hvad de har brugt deres liv på.

Nu er verden blevet meget mere indskrænket.
Ligeledes med kirke.
Jeg har været troende siden jeg var ung, og jeg har studeret kristendom i fire år, så det giver mig ikke længere ret meget at gå i kirke. Ofte kan prædikanten ikke lære mig noget nyt, og der skal meget til, før en prædiken siger mig noget.

Jeg frygter ikke, at blive ældre som mig. Livet vil altid være dejligt og spændende, og der vil altid være noget nyt at lære og studere. Jeg skal nok forsat leve passioneret.

Det eneste, jeg frygter, er, at det vil være begrænset, hvor mange mennesker, jeg finder tiltrækkende og interessante og gider at være sammen med og bruge min tid på.
Jeg frygter, at jo mere jeg ved, desto ensommere bliver det, hvis ikke dem, der er jævnaldrende ikke også udvikler sig.

Gud,
fri mig fra min frygt om at blive ældre, og ende med at finde mennesker uspændende og intetsigende.
Må jeg altid have et åbent sind og en ny oplevelse med hvert et menneske, jeg møder.