Morgen historie nr. 21
Morgen luften sniger sig langsomt hen over jordoverfladen, nattens timer bliver til minutter og solens livgivende lys kravler endnu engang op i horisonten, den mørke himmel, der igennem hele den dominans, hvor hundredvis af stjerneskud har krydset på tværs af hinanden i et virvar af et af små lysende hale, har givet alle der har kigget op på det fantastiske sku, muligheden for at ønske hvert eneneste gang, som vi blot skulle gennem i vores hjerte og altid fortie, thi så var der chancer for at det med tiden ville blive til virkelighed.
Nu var solens magt, sidste par dage blevet svækket, regn og blæst havde med hjælp fra torden gudernes kastende lyn, taget pladsen i det daglige og solen måtte kun i små perioder vise sin evne til at sende varmen mod den jord overflade der efterhånden ikke mere var så udtørret, hvor hver eneste blomst, samt tørstige planter og træer igen fik livsgivende vand fra oven som de kunne drikke.
Jeg ligger igen under dynen og venter på min lille morgenven, der i den seneste tid ikke har haft så meget tid til at snakke. Hver morgen har været med hurtige godmorgen kys og kram, hvorefter turen for den, er gået tilbage til alle dens arbejdsommen venner, der fra solen har givet os dagevis af heftig varme.
Mine øjne er lukket, på trods at søvnen for længst har sluppet sit tag, jeg ligger og lytter de lyde der kommer til os når morgenen gryer, mens den med sine favntag, stykke for stykke natten fortrænger. Pludselig kan jeg høre de små lette skridt der i hastig fart, drøjer hen over de knejsende græsstrå, der fra jorden modhimlen sig strækker.
Ind af vinduet med lethed den springer og vupti i et spring, den sætter sig på dynen som så mange gange før, jo nu er min solstråle landet. "Godmorgen sovetryne" udbryder den med sin smilende stemme, mens den, men sine små varme læber kysser min kind og jeg svare med et søvnigt: "Godmorgen" tilbage og fortsætter stadigvæk men den grødede morgenstemme: "Hvor er det dejligt at se dig igen, har du tid dag til og snakke lidt, du ved jo jeg har ret så meget på sinde" Solstrålen så på mig med sine lysende livlige øjne og svarede tilbage: "Jo det kan du tro, en minut eller to, har jeg til overs i dag, så spyt du bare ud med det der falder dig nærmest fra hjertet" Mine tanker begynde at flyve rundt for tilsidst i den rigtig rækkefølge lod ordrerne forlade min mund, så spørgsmålet ud til min lille morgen filosof kunne lyde: "Vi har jo været ligt inde på forskelle ting omkring livets gåder, som du allerede ved så vil jeg jo gerne løse kærlighedens gåde"
Solstrålen begynde at grine højlydt, mens den sagde: "Kom nu i gang, hvad er det du gerne vil vide, et spørgsmål behøver altså ikke, at være så langt, spyt nu ud med det du gerne vil vide mere om". Min ordstrøm stoppede op et kort øjeblik, jeg fangede min lille morgenvens øjne og fortsatte: "Når man møder en som man tror man har kær hvordan finder man så ud af om hun er den rette?"
Solstrålen kiggede på med forundrende øjne, hvorefter den med den største lethed i stemmen svarede: "Var det ikke andet, det er da et meget enkelt og let spørgsmål" Den satte sig tilrette, med korslagt ben, hvorpå den fortsatte: "kig dybt i hendes øjne, mens du tæt omkring hende holder, lad stilheden råde imens du mærker hendes hjerteslag. Hvis de slår i takt med dit eget hjerte, så kan du være sikker vil flette sin sjæl sammen med din og kærligheden vil fra da af frem vokse og blive stærkere hvert eneste dag". Den sendte et kæmpe smil tilbage fortsatte: "Det var nok snak for i dag, jeg videre på min daglige færd".
Den hoppede ind og krammede mit hjerte, hvorefter den igen lod sit glade blik fange mit og fortsatte: " Jeg kan mærke at der er flere spørgsmål på vej, men gem dem til næste gang at jeg kommer forbi" Så tog den et hop ned på gulvet og med små lette spring løb den mod vinduet, mens den råbte tilbage: " Se nu at få lettet rumpen sovetryne, op med dig ud for at møde din verden og husk nu at sprede glæde og varme på din vej" "Godmorgen til alle, ha' en super god dag, husk smilet i gennem dagen der er på vej"