Morgen historie nr. 15

Grå skyer der dækker hele den vidunderlige morgenhimmel, tunge uldtotter der ser ud til at kunne briste og sende en "syndflod" af vandmasser ned mod jorden. Blæsten river hårdt i trætoppene og med sine små hårde ryk, giver den lyde fra sig, så man virkelig kan høre, at den side af moder natur virkelig har fat. Jeg vågner og for en gangs skyld er jeg slår jeg hurtigt øjnene op, for det virker som om, at der er noget helt galt. Mine øjne vandre rundt i soveværelset og stopper op i et hjørne, hvor der høres en lille bitte hjertens skærende klynken.
Her sad den lille solstråle med tåre der trillede ned af de små kinder, den lyste slet ikke op som den plejede, der sad den og var lige så grå som skyerne, der dominerede så langt øjet kunne række, når man lod sit blik kigge ud af vinduet. "Godmorgen lille solstråle" udbrød jeg og fortsatte: " Hvorfor sidder du her og græder, skulle du ikke ud og slås mod "regn og blæst".
Dens små tårefylde øjne kiggede på mig, man kunne se at gnisten var borte, hvilket godt kunne bekymre mig en smule, blikket gav små stik i mit hjerte og at der modsat normalt, var en tavshed, fra den fik mig til at sige: "Hør her du må spytte ud, hvis jeg skal prøve og hjælpe dig med og få humøret tilbage" Den lille solstråle stoppede med og klynke og så kan det nok være at orderne kom væltende, ja nærmest snublende over hinanden:" jeg kæmper og kæmper, men hver gang jeg er, har vundet i nord dukker der bare nye skyer op i syd, dem får jeg også slået tilbage, så dukke der nogle op i øst og til sidst i vest, jeg orker ikke mere, det er som om at "Regn og Blæst" har samlet alle sine venner og det er helt umuligt". Mange ord kom ud af den lille mund og det fortsatte: "Det der med sommer, kan du nok vinke farvel til i år, Jeg kan ikke vinde".
Jeg følte mig lidt vred oven på den ordstrøm kom, så mit svar tilbage var meget bestemt og med en løftet pegefinger: "Den der negative holdning gider jeg slet ikke og høre på, er det ikke dig det altid siger, at jeg skal stråle og give varme omkring mig, var der ikke noget med du også har snakket om at kæmpe for det man har kært". Jeg stoppe op i et sekund eller to og forsatte: "Du kan da bare samle alle dine små venner fra solen og sammen give de soldækkende skyer en ordentlig "kæberasler", sammen skal i nok få jaget dem på flugt, tilbage i alle verdenshjørner".
Den lille solstråle så måbende på mig og med et brede det varme kæmpe smil sig i hele dens ansigt, den tændte sit lys, der strålede endnu stærkere end nogensinde før og udbrød: "Selvfølgelig sovetryne det vil jeg gøre" og med et lille spjæt, omfavnede den mit hjerte, så gnisterne stod i alle retninger, derefter sprang ud af vinduet og farede af sted for at samle alle solstråle tropperne, så de sammen kunne gå i gange med og banke uvejret, jeg tror den vinder kampen, sammenhold gør en stærkere, så solen og varmen skal nok igen stråle ned på os.

Godmorgen til alle, husk smilet.

Morgen historie nr. 16

Solen stiger op fra det blikstille hav, alle de smukkeste farver klæder den smukke morgen himmel, lyden af en solsort der synger til sin mage, sender tankerne hen i mod Edvard Griegs smukke musik stykke "Peer Gynt", de romantiske morgentanker kan næsten ikke få en ende.
Pludselig brydes stilheden af sang i det fjerne, jo mere tiden slå sine takter, bliver lyden forstærket og efterhånden kan man høre stroferne mere og mere klart. Det var den lille solstråle der med højt humor og en skrålen, der nok var en kende falsk, men det kunne man godt tilgive, da der var så meget livsglæde i orderne der sprang ud af den lille mund. Ind af vinduet den lille morgen gæst sprang og drønede hen og hoppe op i sengen til mig, overdængede mit ansigt med små varme kys og udbrød: "God morgen sovetryne, så skal du op og hoppe" og glad fortsatte den: Sol vil være over alt i dag, varmen vil fylde dig fra top til tå, I dag er det rigtig sommer"
Jeg kunne ikke lade være med og spørge: " Hvorfor er du så glad i dag min lille ven"?, "jo ser du" svarede solstrålen og fortsatte: " Vi vandt i går over Regn og Blæst, de fik sådan en på sinkadusen, at de flygtede til alle sider" Den grinede igen på sin liflige måde og jeg kunne kun svare: " det var super godt og høre, så kan du slappe af i dag" Solstrålen så forbløffet på mig, tænke sig om et sekund og svarede: " Nej da din tosse, der går rygter om at Regn og Blæst er ved og hente Torden og Lyn, så alle solstråler skal være parat til kamp, hvis de skulle møde op med forstærkning" Den sprag derefter ind og omfavnede mit hjerte og sprang af sted igen, ud for og stråle og være klar til og forsvare Sol og sommer.

Godmorgen til alle, husk smilet

Historie nr.17

Juli morgen og mandag morgen, solens vinger er sendt ud over vores del af jorden i alle retninger. Ferie tid for mange, tid til og slappe af og sove længe. Sådan bør det i hvert fald være. Natten var hård og komme igennem, tropenat måske, hver gang der blev kigget på temperatur måleren stod den på 20-21 grader, så det var ikke megen søvn der tilkom en i de halvlyse natte timer.
Solstrålen kom som den plejede, i denne her sommertid. omkring ved fire tiden og humøret, var som vanligt højt. Ind af vinduet den sprang, drønede rund i værelset, for så til sidst spæne hen over gulvet for at give mig en ordenligt varm morgen krammer. Da den så jeg var vågen grinede den og spurgte:" Hvad så sovetryne, har du glemt at man sover om natten"
Jeg kunne meget søvndøsigt svare tilbage, mens følelsen af sved der havde piblet ud over hele kroppen: "Puha er du klar over hvor varm det har været hele natten, ikke meget søvn det er blevet til" Den lille "ild gnist" kunne slet ikke holde op med og grine og udbrød: " ja Puha du dufter ikke af rosenblade, tro du vil have godt af et bad" og den fortsatte: "Op med dig "Syv sover", ind under bruseren, så dine omgivelser ikke dåner og falder om gispende efter vejret, når møder dem på din vej i dag" Den krammede mit hjerte og smuttede af sted ud af vinduet igen.

Godmorgen til alle Husk smilet.