Dagen derpå


1 år, 7 måneder siden 3 kommentarer Blandede tekster frustration samliv mennesketyper

4Måske den rette? (Tankelæserthe3)
Mon det i grunden ER ham? ja, det sagde Brazil jo, og han har en ... [...]
Fantasy
7 dage siden
1Farvede væsker (Æg4)
"Hvorfor skal jeg drikke det?" spørger Jegor. · Det er uhyret, der ... [...]
Fantasy
1 måned, 5 dage siden
2I sindets dyb
Han er syv år og hans hår ligner et bundt uldgarn, som en eller a... [...]
Kortprosa
3 måneder, 27 dage siden
3Uventet besøg. (Tankelæser-the 2?)
Jeg hører lette skridt. Og der står Brazil: den ældste af mine en... [...]
Fantasy
4 måneder, 16 dage siden
2Uhyrets eliksirer (Æg 3)
Uhyret blotter sine sylespidse tænder og udstøder sære lyde. · "Du ... [...]
Fantasy
4 måneder, 26 dage siden
6Dråberne og fluen
Regnen trommede mod de små ruder, silede ned over dem, og de mang... [...]
Kortprosa · afmagt
5 måneder, 1 dag siden
4Bliver der aldrig fred?
Hun flyver over åbne vande · og brændende, barske lande · Ser på sygd... [...]
Rim og vers · undren
5 måneder, 8 dage siden
3Tankelæser-te med ingefær
Sommetider er det udfordrende, at være en ældgammel blåtrold, der... [...]
Fantasy
5 måneder, 11 dage siden
2Skræk og rædsel (Æg 2)
En skikkelse bevæger sig frem mod det hvide slot, hvis tårne og s... [...]
Fantasy
5 måneder, 17 dage siden
1Kludder med kærligheden
For længe siden i Getakja skulle landet styres af en konge, så hv... [...]
Fantasy · forhåbninger, længsel, magi
8 måneder, 13 dage siden
2Æg
"Øv," sagde Jegor højt.og den hvide rotte så forbavset på ham med... [...]
Fantasy
8 måneder, 19 dage siden
1Dagen derpå - To
"Har han taget opium?" spørger Cessie. · Nabokonen Serafina vrisser... [...]
Kortprosa
9 måneder, 7 dage siden
4Glem ikke fortiden
Der står en buket blomster på kommoden: Kornblomster og lavendler... [...]
Kortprosa · fortiden
11 måneder, 5 dage siden
3Juletræs-onklen
Duften af nybagt rugbrød hang i luften over det meste af den lill... [...]
Blandede tekster
1 år, 1 måned siden
2Korset og barnet
"Korset har stor magt," sagde mormor, da hun gav Debbie kæden med... [...]
Noveller · tro
1 år, 3 måneder siden

Puls: 48,6

Publiceret: 2
Afgivet: 24
Modtaget: 13
Pia Hansen (f. 1958)
En lyd borer sig ind i Cessies ene øre og suser ikke ud gennem det andet. Vedvarende, krævende hamrer det i hendes kranie. Hun vender sig, og hendes ene arm trækker dynen op over hovedet, men det nytter ikke.
Ungen vil have sin mælk. Nu.
Cessie sætter sig op og rækker ned i kurven. Tager om det skrigende væsen med begge hænder og overarme. Omslutter barnet. Vugger hende lidt og får krænget natsærken så meget til side, at hun kan lægge den lille til sit bryst. Efter en kort søgen sutter den lille grådigt.
Men stilheden sænker sig ikke. Slet ikke. Hanen galer og hønsene kagler. Fra stalden trænger Rosas brøl ind og svagt høres lyden af utilfredst gryntende grise, Hun har sovet for længe. Alt for længe. Hvad skal hun gøre? Hun kan da ikke flå Julie væk, før barnet er mæt?
En smal stribe af dunkelt lys sniger sig ind mellem skodderne og røber at dagen gryr. Og med sollyset kommer erindringen om den forrige dag. I påtrængende glimt trænger hændelserne sig på.
Så banker det på døren. Hun når ikke at råbe: "Kom ind," før en skikkelse, med sine træsko i hånden, nærmer sig alkoven. Det er Serafina med morgenuglet hår og nysgerrige øjne.
Den slanke, lidt knoklede nabokone tripper. Bøjer sig ned for at rette ålene i den ene uldhose ud. Puster en smule ved den bevægelse, men retter sig så op.
"Ja, det er jo ikke fordi, jeg vil trænge mig på," påstår konen og skæver til Julies dunede isse, der stikker frem under dynen.
Hvad mon det så er for? tænker Cessie. Har larmen kunnet høres helt over til Serafinas hus? Der er jo dog et stykke vej.
Gennem den infernalske larm stiller Serafina så et spørgsmål, som Cessie også rigtigt gerne: vil have svar på:
"Hvor er Freddy?"
"Han - øh - æh, han er vist i stalden," får hun sagt.
Serafina rynker panden, glatter den ud og får i stedet store øjne. Så går hun baglæns, griber sine træsko og går med hastige skridt mod stalddøren.
Fra det lille aflukke bag skabet kommer Keith sjoskende og gnider sig i øjnene.
"Er der ikke noget grød?" spørger han.
"Nej, for hør her... Nu må du være en stor dreng. Kan du være sød og gå ud og fodre hønsene. Det er du jo så god til."
Keith brummer noget om, at han er sulten, men så forsvinder han om bag skabet og kommer ud igen, nu med bukser på.
"Du er vel nok en stor dreng," roser Cessie ham, mens hun spekulerer på, om han måske har hørt noget af det, der udspillede sig i går.
Drengen ser et øjeblik på hende, så stikker han i træskoene og er ude af døren. Han er faktisk dygtig af sine fem år, synes Cessie og mærker et strejf af moderstolthed. Men nu er Julie vist faldet i søvn og så er det med at lempe hende varsomt ned i kurven og håbe, hun sover videre. Hun klynker lidt, men da hun får sin sutteklud falder hun til ro.
Hastigt krænger Cessie kjolen over særken og lister ud på bare tæer. Hun må se om drengen klarer det og hun må slå skodderne fra. Den varme sol overrasker hende og mens hun bakser lidt med skodderne ser hun at Keith har fundet spanden og nu lirker døren til hønsenes indhegning op
"Hvor er det godt jeg har dig, siger hun til sønnen og går ind for at koge grød.
Hverken Freddy eller Serafina er der.
Bør jeg gå ud og se, hvad der sker? tænker hun og svaret kommer som den næste tanke: Nej, det er vigtigst at koge grød til Keith og til vi andre.
Heldigvis er der lidt mælk fra i går. Hun pøser det i gryden og hælder grynene i. Så lukker hun hånden om det fornemme strygestål, som hun nu har vænnet sig til. og sætter det mod kvaset i brændestablen, som Freddy har lagt parat. Der kommer ingen flamme og hun mærker nervøsiteten. Irriteret trykker hun en gang til. Og igen. Fjerde gang lykkes det. Hun puster for en sikkerheds skyld til de ulmende gløder, før hun rejser sig og begynder at røre i gryden. Det må ikke brænde på. Det må det bare ikke.
Det pusler ude fra stalden. Hvad mon der foregår? Er Freddy frisk og i gang med at fodre? Eller er Serafina gået i gang? Hvis de ikke er kommet ind, når grøden er færdig, må hun gå derud. Så - nu kommer Keith ind.
"Er den ikke engang færdig?" mugger han og slår sig ned på bænken, griber sin slev og giver sig til at tromme mod bordet med den..
Omsider bobler grøden som en sump og i det samme går stalddøren op. Der er han. Bleg og med rande under øjnene, der er rødsprængte.
"Jeg kunne ikke sove," mumler han mod hende og svajer lidt.
Bag ham dukker Serafina op. Hun ser bister ud.
"Over i alkoven med dig!" kommanderer hun. Et kort øjeblik tror Cessie, at det er hende Serafina mener, men da Freddy lydigt dabber derover og serafina skubber dynen til side, forstår hun, at det er en skør tanke. Hun er bare glad for at hun fik hevet de blodstænkede lagen til side og skubbet det ind under alkoven (antyd det tidligere. Tak) At det slidte stribede bolster med det takkede hul så er synligt er der jo ikke noget at gøre ved.
Freddy ligger på siden. Han vender ryggen til dem. Serafina trækker dynen omkring ham. Cessie ser det, mens hun holder den tunge gryde, som hun lige har taget af krogene. Sådan kan jeg ikke blive stående, tænker hun og sætter gryden på bordet. Keith stikker omgående sin slev ned i den.
"Husk at puste!" formaner Cessie ham, for grøden er jo rygende varm.
Serafina står midt på gulvet, mellem alkove og bord. Hun purrer lidt op i sit uglede hår, anbringer hænderne mod sin hofte og stiller et spørgsmål, der faktisk ikke er et spørgsmål, men en kraftig opfordring:
"Må jeg SÅ få at vide, hvad her er gået for sig!"
Cessie slår ud med hånden mod Keith. Drengen skal ikke høre, hvad der foregik efter han var faldet til ro.
Serafina ser fra den ene til den anden. Keith sluger noget grad og ser ned i bordet.
Serafina dumper ned på bænken. Cessie sætter sig i stolen og ser Keith trække sig lidt væk fra nabokonen. Opgivende giver hun sig til at fortælle, hvad der er foregået.
"Knægten har taget opiumsdråber," oplyser Serafina så.
Forfatterbemærkninger
Dette er et udkast til begyndelsen af et kapitel af en historie jeg er i gang med. Er det mon for omstændigt? Får man mon lyst til at vide mere eller ...?

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 10/05-2023 21:29 af Pia Hansen og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 1096 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.