Hvis man så Oda, så ville man tænke: kvindelige former, med lidt til gården og lidt til gaden, uden man kunne sige, at der var for meget, nydelig pige i 40'erne, men alligevel lidt mut og kedelig at se på. En person der ville blive væk i mængden, hvis man mødte hende på gaden.

Hun var gift på 27. år med Gunnar i et harmonisk, men noget rutinepræget ægteskab, hvor normer og faste ritualer, der var blevet bestemt af Gunnar, var faldet på plads i rammerne allerede for en del år siden.

Det hele var delt op. Lave mad, gøre rent, vaske tøj, betale regninger og handle ind var Oda's områder, mens Gunnar sørgede for, at batterierne i fjernbetjeningen blev skiftet, og at sofaen flittigt blev benyttet til fjernsynskiggeri, der var en meget stor interesse for ham.

Odas lidenskab lå i at læse lægeromaner og kærlighedsnoveller i ugebladene, mens han alligevel var gået ud som et lys foran flimmerkassen, noget som skete næsten hver aften ved 9-tiden.

Så kunne hun hengive sig til de drømme om lidenskab, den evige kærlighed og hed passion, som hun savnede i sin dagligdag. Nå ja, onsdag og lørdag var der da plads til samvær, og det var ham, der mente, at dette var rigeligt for et par i deres alder, og det var kun fordi at det nu var en ægteskabelig pligt, at man ofrede 3 ryk og en aflevering. 5 minutters passion var alt, hvad Gunner kunne klare oven på en travl dag. Oda syntes da, det var okay; det smagte da lidt af fugl, og han var da også et hensynsfuldt menneske. Der var engang, hvor hun rørte lidt på sig, det resulterede omgående i en undskyldning fra hans side... han troede, at han havde været lidt for voldsom.

Det hele åndede fred og idyl, livet gik sin vante gang, indtil i går aftes. Da brød helvede løs i Gunnar stilfærdige verden...

Det hele startede med at der var arrangeret vinsmagning i husmoderforeningen tirsdag aften. Bestyrelsen i foreningen havde fået den ide, i samarbejde med den lokale Brugsforening, at lave et foredrag i vinens verden, og til det havde man hyret en vinkonsulent til at lede slagets gang.

Aftenen startede ganske rolig. Vinkonsulenten fortalte og forklarede indgående om emnet, som blev mere og mere interresant, jo flere forskellige vine de fik smagt sig igennem, og efterhånden var virkningen af den alkoholiske gudedrik slået igennem og som der blev fortalt af konsulenten, så kunne det at drikke vin give visse ideer til et lidenskabeligt indslag i ethvert ægteskab eller forhold mellem to mennesker og til sidst, da aftenens arrangement var slut, var stemningen så høj og alle de kære damer var godt oppe og køre, og især Oda kunne mærke, hvordan varmen fyldte hendes krop og hun havde fået mod til lidt sjov i gaden.

Hun tog en taxa hjem, og da hun var kommet ind af hoveddøren, begyndte hun at smide tøjet. Til sidst da hun stod i stuen hos den sovende Gunnar, var hun kun iført trusser og bh. Hun tog en Rose fra en buket hun havde hente i deres have tidligere på dagen og placerede den mellem sine læber:
   - Gunnar, søde pus, hviskede hun i øret på ham. Han reagerede ikke. Hun hviskede lidt højere, og det var som om, at der kom lidt liv i ham, hans øjne kom lidt på klem. Hun stillede sig foran ham og prøvede at se fræk ud, mens hun udbrød, at hun ville vise ham sine inderste drømme. Det gav et sæt i ham, og han tabte underkæben, mens han fremstammede:
   - Hvad i alverden har du gang i? Det er jo ikke onsdag.
   Hun tog fat i hans skjorte og rev den op så knapperne fløj af. Forfærdet fik han revet sig løs af hendes greb og jagten gik rundt om spisebordet, ud gennem køkkenlemmen til køkkenet, ind i stuen igen og ud på altanen, hvor hun fik fat i ham. Hun fik sat et fast føregreb på staklen, der råbte på hjælp fra de højere magten ud i nattens friske luft, men der var ingen, der hørte ham. Han var fortabt og blev slæbt ind i soveværelset, hvor Odas fantasier blev ført ud i livet.

I dag sidder Gunner på sit arbejde, det har været fyraften, men han tør ikke tage hjem, for Oda nævnte ved morgenbordet, at hun ville handle ind i dag, og der var vin på tilbud i Lokalbrugsen.