Du søger mine øjne, og mine ord, om at vi to, vi er okay.
Du er sulten efter min bekræftelse, og min omsorg.
Dine blågrå øjne rammer mine grønne øjne.
Men du må forstå der er intet håb i dem.
Jeg kan ikke forløse dig.
Du har brug for en der tør tage dig til verdens ende,
Ik en som mig, der er så skide bange for tosomheden.
Jeg sætter dig fri, for jeg ved en mand som dig
vil slå sig på en som mig.
Hvordan skal jeg give kærligheden videre, når
jeg ikke kender til den del af livets mange sider.
Stilhed før storm, stilhed før vores tab.
Foreviget i hinandens historie...