I livets uforudsigelige teater, hvor skæbnen danser sin uforudsigelige ballet, findes en livgivende erkendelse, hvis man åbner sine sanser på vid gab. Erkendelsen af, at man selv er herre over hvert eneste øjeblik og for at opnå forløsning i livet, må man værdsætte og nyde hvert et øjeblik, som var det det sidste.

Livet er som et sandkorn i et timeglas, der ubønhørligt glider mod den endelige destination. Derfor vælger jeg at leve som en flammende stjerne, der lyser mørket op til alle tider.

At leve som om hvert dag, hver time, hvert minut, hvert et øjeblik er den sidste, er som at drikke af en kilde, hvor hver eneste vanddråbe er et mirakel. Jeg kaster frygten for det ukendte bort og omfavner kærligheden som en dyrebar juvel. Ikke som et tidsfordriv, men som selve livets essens, der flyder gennem mine årer som en nærende eliksir.

For mig er mine drømme ikke fjer, der blæser bort ved den mindste vindpust. De er vinger, der bærer mig til højder, hvor skyerne kærtegner mine kinder. At udsætte sine drømme er som at nægte at vande blomsterne i sin have. De visner langsomt bort, og haven bliver en skygge af det paradis, den kunne have været.

Prisen for ikke at leve sit liv fuldt ud er som at være fanget af tidens fangehul, hvor dagene flyder sammen som farveløse floder. Det er som at sidde fast i et kalejdoskop af fortrydelser, hvor man ser de tabte muligheder glimte forbi som stjerneskud, der aldrig når jorden.

Men at leve hver dag som om det var den sidste, er som at indgyde livet i livet selv. Det er at bryde ud af den monotone symfoni af rutiner og lade sig forføre af melodien af spontanitet. Det er at male himlen med farver af glæde og danse i regnen af øjeblikkets skønhed.

Gevinsten er en følelse af frihed, der river bekymringer bort og lader sjælen svæve som en befriet sommerfugl. Det er at se verden med øjne, der ikke er sløvet af rutine og ligegyldighed, men som glimter af undren og beundring.

Så lad os følge frihedens sti og danse med livet som om det var vores sidste vals.

Lad os male vores dage med paletten af lidenskab og kaste drømmenes frø ud i vinden, så de kan spire og blomstre. For i denne dans af øjeblikke finder vi ikke kun os selv.

Vi føler for første gang, at livet bliver uendeligt.