Finn havde nok ikke tænkt sig, hvor besværligt det ville blive, da han blev spurgt, om han ville babysitte Mikkel og Hannes 4 misser, mens de tog på en velfortjent ferie til Tyrkiet i 14 dage. Piece of cake, tænkte han, hvad besvær kunne der være i at skiftet lidt kattegrus og lufte sådan en flok katte, en han og en hun og deres to små killinger. Samtidig ville han spare tid, en hel time, til sit arbejde i København, da der i 'jobaftalen' lå denne bonus, at låne Mikkels bil i den pågældende periode.
Nu tænker I måske på, hvordan man kan have 4 katte i en lejlighed, som godt nok er pæn stor. Det kunne være fordi, at man kan lide de små kræ eller også fordi, at man som Mikkel fandt på at adoptere en hankilling, mens han havde en voksen hunkat. En misser han var stolt af for, som han påstod, så var hun ikke interesseret i katte af det modsatte køn, men han blev klogere, for da hankillingen voksede sig stor og stærk, skete det åbenbart, at hunkatten blev en smule forelsket og ja, I kan jo selv gætte, hvad der så skete, og nej, killingerne kom ikke af en jomfrufødsel.
Nu inden vi går videre med historien fra det virkelige liv, så er det vel på sin plads og præsentere de 4 missekatte:
Henning er en stor hankat der lever efter mottoet: spis, spis, spis og sov, han er på trods af sin store fysik, den mindst aktive, faktisk er han kun i vigør omkring spisetid, hvor hans evner til at lugte maden inden dåseåbneren bliver sat i dåsen med den velsmagende, set fra en kats synspunkt, gourmet mad. På daværende tidspunkt uvidne over sin fremtidig skæbne, der vil fratage ham evnerne til at få flere killinger og derfor hverken kan titulere sig som hr. missekat eller fru missekat.
Gudrun er en hyperaktiv hunkat, der hele tiden prøver at få styr på de små misser, dette er et fuldtidsjob og om det er derfor, hun har svært ved at høre, når hun blive kaldt ind efter en luftetur, vides ikke, men mon ikke hun nyder friheden ved at løbe rundt i naboens have bare en halv times tid om dagen.
Så de to små misser, begge af hankøn, men endnu for unge til at reagere på navne så de var ikke blevet døbt endnu, alligevel må man konstatere at de var meget modne når de skulle terrorisere deres omgivelser og de kunne godt give grå hår i hovedet, når de vil udforske verden, med stor risiko for at deres 9 ni liv led alvorligskade. Hvis man tror på reinkarnation er der igen tvivl om, at her var der tale om to genfødte kamikazepiloter fra anden verdenskrig, der kun har skiftet deres krop ud med en kats og deres An-djin san wa-ku-da-mas sprog (japansk) ud med Mijavs...
Alle disse kære kæledyr skulle altså passes af Finn i 14 dage. Finn, der aldrig havde passet eller sågar haft en kat og derfor umuligt kunne vide, hvad han gik ind til...
Det var en lys og flot sommeraften, da Finn ankom til ejendommen. Nøglen lå hvor det var aftalt, at den skulle ligge og derfor var det bare lige til at låse sig ind og starte på operation 'missekat'.
Kattene var ikke så aktive, faktisk er det kun Gudrun der reagerede på den 'fremmede'. Hun kendte ham også bedre end de andre og kom derfor i møde for at sige goddag. Henning var ligeglad, lå i en vindueskarm og slikkede de sidste af aftensolens stråler... de to små killinger kom også og hilse på, lidt forsigtigt, men når mor kunne, så var det vel helt i orden at få sin nysgerrighed styret. "Stille aften på kontoret" tænkte Finn, men han skulle snart få sin optimisme sat på alvorlige prøver.
At stille kattes sult kræver kattemad, så derfor var det naturligt at åbne en dåse og før dåseåbneren havde brudt låget af aluminium stod Henning og gned sig op af benet på Finn, og det varede ikke mange mikrosekunder, før kattefamilien var samlet i køkkenet, og før han havde talt til 2 var Henning hoppet op på bordet i samme mikrosekund Gudrun væltede en potteplante, der stod på gulvet.
Om det var et tilfælde, tja, det kunne man kun gætte på, men dåsen med kattemad røg ned i den store hankats mave, mens resterne af blomsten blev fjernet af køkkengulvet og derfor efterlod Finn med det problem, at kun den 'store' fik noget af spise. Dette viste årsagen til den ret så kraftige kats størrelse og det betød også, at han måtte ofre endnu en dåse til de tre andre katte. Dette måtte foregå på den måde, at Henning blev sat uden for køkkendøren, ellers havde han brugt sin fysik og de andre havde ikke fået så meget som en bid Whiskas.
Efter madtider og dørene igen gik op, så lå Henning bare på sin plads i vinduet og slikkede solskin, som om intet var hent, sikkert meget veltilfreds og nok også med et par gram, eller flere, ekstra på 'kontoen' sikkert velvidende om, at der ikke var med 'mad' i udsigt mere denne her dag.
Resten af aftenen forløb ganske stille, ungerne sov det meste af tiden, hvilket fik Finn til og tro at det var ganske normalt, men han blev senere klogere, for dette skulle vise sig og være meget fejlfortolket, i det trætte killinger sover, mens friske killinger terrorisere, men det vender vi tilbage til.
Henning rørte sig ikke ud af stedet fra vindueskammen, faktisk var Gudrun den eneste, der var lidt selskabelig. Hun syntes om at blive nusset og kælent, mens aftenens tv-programmer løb hen over skærmen og efter et stykke tid begynde trætheden bredte sig hos Finn og sengen begynde kraftigt at kalde. Han måtte til sidst give efter.
Han lagde sig veltilfreds under dynen, lod døren stå på klem, for hvis nu at der skulle være lyde eller at nogle af de små 'søde misser' skulle kalde på 'hjælp'. Han kunne jo ikke vide, at hvis nogen skulle bruge hjælp, så var det ham selv... hæ hæ.
Det var en mørk nat, så mørkt at ingen kunne se, altså hvis man ikke var kat, og dem var der 4 af, friske og frejdige, efter at have sovet hele aftenen, så kom der liv i de to små killingerne, og de blev med et forvandlet fra små søde uldtotter, til små monstre af den værste slags, dem der ellers kun findes i gyserfilmens verden.
Aldrig så snart var roen faldet over lejligheden, og drømmeland var rykket nærmere, da der pludselig lød et lille bump. Lyden af en kat, der landede på alle fire. Det var Henning, der som altid syntes, at det var tid til at udføre det faste ritual, når Finn overnattede; ind under dynen og op og ligge på brystet med sit kat hoved lige uden for dynen, ansigt til ansigt med Finn.
Dette kunne være lidt ubehageligt, da den store kat havde spist fisk og havde fået en dårlig ånde. Men samtidig var det meget beroligende, at mærke den spinde, hvilket gav en dejlig ro i hele kroppen, næsten samme virkning som når ens moder blidt lod vuggen køre fra side til side, når man som lille baby skulle sove.
Efterfølgende kom der flere lyde, som kunne være et par små misser, der rullede rundt med hinanden i en heftig slåskamp, legen der fra naturens orden, trænede dem i at kunne klare sig som voksne 'tigerdyr' som forsvar, hvis en rival skulle komme for tæt på og selvfølgelig også, var meget belejligt kunne bane vejen, for at komme forrest i køen til madskålen, hvis der skulle være flere misser at dele bofællesskab med.
Pludselig blev alt stille og Finn begyndte og slumre ind igen og var igen på vej ind i drømmens verden, lykkelig uvidende om den beslutning de to små "løver!" havde taget. Om det var fordi 'farmand' havde valgt og ligge i arm hos den sovende kattesitter, kan man nok ikke helt få vished for, men det var i hvert fald blevet meget interessant at gå på opdagelse i det samme soveværelse og samtidig kunne udøver en form for terrorisme.
Der findes et udtryk, der siger: "Om natten er alle katte grå" og der skulle måske lige tilføjes et: "og usynlige". Det var i hvert fald ikke til at se, hvad der foregik i det buldrende mørke.
Pludselig kunne han mærke et par 'garnruller', der langsomt kom snigende under dynen, på hver sin side af sengen, egentlig en meget behagelig følelse, da de bløde kattehår strøg mod de nøgne ben, det kildede lidt, men hvad pokker, de små killinger var vel kun ude på at få lov til at gøre deres fader kunsten efter; at få lov til at ligge i arm og mere spinderi og kropsvarme var jo en ganske behagelig tanke. Så Finn anede ikke nogen som helst form for uråd, og lod de små 'søde' katte komme til sig, hvilket han snart skulle fortryde, for det var ikke søvn de manglede, tværtimod.
Energien boblede i blodet på de 'bette' rovdyr, som om de havde indtaget et stort kvantum af saften fra ginsengplantens rødder og angrebet kom som lyn fra en klar himmel. Det måtte være noget, der var aftalt på forhånd mellem de to misser, for næsten samtidig med at den ene bider i hånden, får den anden fat i øreflippen.
Finn vælter ud af sengen med et brøl og handlingen fik Henning flyver gennem soveværelset, hvor den med nød og næppe i stedet for undgår kanten på enden af sengen, lander fortumlet og letter rystet på alle fire, ganske som katte nu gør, når de bliver luftbårende, hvorefter han i fuldt firspring flygter ind i stuen som en anden kryster, uden tanker om at hjælpe hans sædvanlige sovekammerat, fra angrebet fra hans eget afkom. Næ, her var det virkelige sande jeg kommet frem i den store dovne hankat.
Tilbage i soveværelset var kampen på sit højeste. Killingerne holdt fast i de erobrede kropsdele og Finn famlede nærmest dansende rundt i mørket, mens smerten blev kraftigere. Det gjorde bestemt ikke sagen nemmere, at orienteringens evnen var stærkt nedsat, på grund af den manglende fornærmelse for, hvor kontakten til sengelampen var henne.
Pludselig ramte hans storetå ind i det ene 'ben', der holdt sengen i et plant leje, hvilket som et elektrisk stød jog op igennem hele kroppen og gjorde smerten, samt forskrækkelsen, der blev væsentligt forstærket. En vild bevægelse med venstre arm bevirkede, at missen, som holdt fast i venstre hånd, slap sit greb, hvorefter den med en vild saltomortale landede på ryggen af den nu sammenbøjede kattesitter, med kløerne opspilede fra poterne, hvilket straks kunne mærkes, da disse borede sig ind i kødet, der dækkede rygstykkerne på den stakkels Finn.
Missen, der hang i øreflippen, som en meget speciel form for piercing, slap sit tag og landede også katte gør, på alle fire poter, hvorefter den i fuldt firespring forsvandt ud af soveværelset. Om det var på grund af en overraskelse over reaktionen hos ofret, eller det var en form for "Missionen Fuldendt" stod hen i det uvisse.
Dens allierede, der nu sad fast på ryggen af Finn, lige uden for hans armes rækkevidde, holdt fast og mens ejeren af rygstykkerne, samtidige med han dansede vildt rundt i mørket, for at finde den forbandede kontakt, der ville give lys og derved overblik og selv om bevægelserne var en smule forsigtige på grund af de spidse klør, der ikke har den mindste smule besvær med at skære sig ned i overfladen på ryggen.
Da Finn bankede sin albue ind i røret på radiatoren og endnu en gang mærkede den følelse af det stød som kunne virke helt elektrisk og herefter den smerte der følger, afstedkom det igen en ukontrolleret bevægelse, som blev for meget for den lille "tiger" og den måtte slippe sit tag i det yderste lag af den blottede ryg, hvorefter den fløj ud i intetheden, hvor den landede sikkert i dynerne på senge.
Så var det også blevet tid til tilbagetrækning, for den sidste terrorist og næste med en vældig fart, flygte af den vej ud af soveværelset som brormanden, for at finde et sikret skjulested, hvor de kunne gemme sig til den værste fare for et eventuelt gengældelses angreb, fra den forurettede katte passer, var drevet over.
Tilbage var Finn og meget forslået, forrevet og fyld med smerte, gennembanket af to små "terrorister", rene efterkommer af sabelkatten, ja det var næsten som om denne uddøde race, var vendt tilbage som var fra fortiden og havde genoptaget jagten på efterkommerne, af de første opretstående abelignende mennesker. Smerterne var så store, at han blev nød til ligge sig ned på maven så sårene på ryggen kunne få luft, mens de sidste krampetrækninger gik med, at prøve og få et par timers søvn, inden solen brød nattens mørke og det var tid at stå op for at imødese en ny dag.
Finn sad nu meget træt og mærket af nattens strabadser, med forstuvet storetå, grim flænge på albuen og et utalligt antal mærker på rygstykkerne og drak kaffe og, trods alt, nød solens stråler, der kom ind af køkkenvinduet. Hans blik løb rundt i lokalet og stoppede ved katte kurven. Der lå to små 'søde' killinger og sov så fredeligt, så uimodståelig, så dejlige og så uskyldige.