Eftersommeren holdt pause og Nick nåede lige indenfor døren og rystede den første regn af sig. Han hang frakken op og kom på plads inden Den Gamle, på slaget ni startede sin månedlige aflusning af de løbende sager. Han sluttede gerne af med at minde dem om, at uløselige sager ikke eksisterede. På et eller andet tidspunkt ville de finde lige nøjagtigt den bid information, der fik de uforståelige ting til at hænge sammen.
   De nye sager holdt nogenlunde trit med de sluttede i øjeblikket. Forskellige utilpassede elementer, der tog den almene opfattelse af civiliseret adfærd ret afslappet sørgede løbende for en jævn strøm af voldssager og dødsfald, under mere eller mindre organiserede omstændigheder. De kendte bander holdt åbenbart efterårsferie for tiden. Gennemsnitstiden mellem sagernes anmeldelse og anholdelsen var som regel kun et par timer og i værste fald et par dage.
   Vold og drab blev for det meste begået af dårligt fungerende mennesker, under ukontrollable omstændigheder, hvor løsningerne nærmest gav sig selv bagefter. Organiserede voldssager blev som regel fældet på et par dage på de forberedelser gerningsmændene måtte træffe. Enkelte tog lidt længere tid. Jo færre forberedelser, des sværere for politiet.
   Den hellige treenighed af motiv, middel og mulighed bagefter var en anden sag, som diverse forsvarsadvokater desværre havde god øvelse i at gøre uoverskuelige.
   Theis Linder levede lynhurtigt op til forventningerne om at han var i stand til at udelukke irrelevante ting og systematisk stykke helhed og profil sammen af resten. Han leverede altid overskuelige rapporter, der stod mål med hans referat af samtalen med Jeannes kolleger.
   Kun to sager hang fortsat stille i luften i øjeblikket.
   Politiet på Jersey havde indhentet lægejournal fra Bahama og hår med DNA prøver fra lejligheden. Adrian Lennox, født og opvokset på Bahama, var normalt bosiddende enten på Kent Road, St. Hellier, Jersey, eller Morgan Drive, Nassau, Bahama. Relativt pæne renteindtægter fra en båndlagt kapital, blev begge steder suppleret ved freelance konsulentopgaver, om skatte- og afgiftsregler med beregninger, for skiftende arbejdsgivere, som alle gav ham de bedste anbefalinger.
   Henvendelsen til offentligheden, gennem pressen, var stadig resultatløs.
   Lennox rejse fra Alabama via New York og London til Bruxelles var fastlagt uden problemer og sluttede med hans møde og måltider med fem ukendte personer på Ashdod Hotel.
   Hans lig var frigivet og sendt til Bahama til bisættelse. Der var bare et kæmpehul af uvidenhed, mellem Ashdod Hotel og havnen i Oostende, som gerne måtte udfyldes med noget konkret. Indholdet af receptionens telefon og computer blev indtil videre sammenholdt med andet materiale.
   "Hvorfor blev han ikke savnet overhovedet i så mange måneder?", ville Den Gamle vide.
   "Han var som sagt en enspænder og ikke ret flittig til at kontakte familien. Han boede enten på Jersey eller på Bahama og foretrak et begrænset, men udvalgt selskab. Under besøget i Alabama, nævnte han at han muligvis tog på rundtur i østen eller Australien. Han kan åbenbart finde arbejde alle steder, med europæisk inspireret lovgivning," svarede Nick.
   "Er det i Alabama, man også skal have særlig tilladelse, til ikke at gå med våben?" indskød Marc ironisk.
   Den gamle var irriteret over afbrydelsen. "Den regel du tænker på, er med tilbagevirkende kraft indført for visse medarbejdere her i styrken, som i måske erindrer,"
   Marc dukkede sig, og fortrød spørgsmålet.
   "Hvordan konstaterede de egentligt, til sidst, manden var savnet?" fortsatte Den Gamle.
   "Husleje såmænd". Svarede Nick hurtigt "Kontoen på Jersey var tom. Banken kontaktede moderen, der har fuldmagt til at flytte penge. Hun og søsteren begyndte at ringe og maile rundt. Han blev han i første omgang meldt savnet fra Bahama, der kun kontaktede Jersey".
   "Vi har fået en liste over dem de kontaktede. Hovedsagligt familien, et par gamle skolekammerater og hans normale arbejdsgiver på Jersey. Ingen forbindelser til Belgien nogen steder. Politiet på Jersey graver videre." Marc trak på skuldrene. "Så vidt jeg kan bedømme uden den store entusiasme. Der er jo ikke sket noget ulovligt på deres område".
   Den Gamle smilede underfundigt, kikkede i mappen og sagde langsomt og velovervejet.
   "Burde vi mon tage til Jersey, Nick. Der skulle være ret smukt. En tur i felten for at studere mr. Lennox naturlige miljø, og tale med nogen der har kendt ham. Så vi kan få et indtryk af mennesket bag billedet. Undersøger du det?"
   Nick sukkede. Han erindrede en lignende tur til Sydfrankrig. Den gamles indstilling til normal adfærd, blev ændret proportionalt med afstanden til hans strengt moralske og katolske hustru. Flere uger efter de kom hjem fra Sydfrankrig var Nick stadig nervøs, ved udsigten til at skulle forklare visse dele af afregningen for turen.
   Den Gamle havde åbenbart beredt jorden godt. De forventede bemærkninger udeblev, men det havde været anstrengende.
   "Jeg tager mig af det", bekræftede Nick.

Jeanne hang derefter alene i luften. Timers surt slid og undersøgelser var indtil videre endt med absolut meget lidt. Intet talte for selvmord. Det der talte imod, kunne der ikke bygges ret meget videre på. At hendes lillebror var død af en overdosis flere måneder før burde efter alles udsagn, være et overstået kapitel.
   Ingen i hendes netværk, der hovedsagligt var begrænset til kontoret, fortalte mere end højest nødvendigt, med mindre de blev stillet overfor direkte beviser, og helst med en krakilsk golfspillende partner som bisidder.
   Samtidig udtalte de sig, efter ordre, helst ikke. Telefonen gav intet brugbart. Private mails eksisterede kun i begrænset omfang til familien, der ikke kunne forklare hendes velstand. Selvom alle efterhånden var på Facebook eller lignende systemer, gjaldt det åbenbart ikke hende.
   "Ingen private mails", kommenterede Marc "Simpelthen umuligt. Alle har en mail, selv narkomaner og bumser i parkerne har mail og en mobil, der er fyldt med oplysninger. Kan de hønisser i IT-kiosken ikke anstrenge sig lidt mere."
   Nick, Marc, Alain og Theis havde i tre runder, og forskellige kombinationer tilbragt flere timer i advokatfirmaet, og måtte efter fjerde forsøg, konkludere, alles udtalelser var smukt afstemt og indøvede og til sidst sluttede ved den golfspillende partner, der anså samarbejde for et fremmedord.
   Theis havde heldigvis noteret flittigt ved første møde. Både udtalelser og forskellige reaktioner havde han fået med.
   De blev flere gange studeret flittigt. Lidt mindre officielt materiale, fra den mørkhårede kontordame, der ganske rigtigt boede i samme gade som Theis, som han bagefter havde inviteret ud et par gange, kunne af diskretions årsager ikke anvendes.
   Det bestod hovedsagligt i, hun påstod nogle af kontorets damer lukkede deres mænd inde, hvis Jeanne var i nærheden, og andet sladder. I øvrigt havde hun ikke kendt Jeanne ret godt, men kunne alligevel fortælle, hvem der gjorde, og at rygterne svarede til Alains konklusion. Selvom Theis for det meste foretrak lidt andre emner i den unge dames selskab, huskede han løs sladder og sammenfattede det i en uofficiel del af mappen.
   Et ønske om dommerkendelse til Jeannes arbejdsmail og område var sluttet som resultatsløs, efter den forventede mur af indsigelser og tekniske problemer, sandsynligvis efter flere timer på golfbanens nittende hul.
   Da de, langt om længe fandt en dommer, der ikke kunne fordrage golf, var ingen i tvivl om, at det ville blive en tidrøvende og besværlig opgave, plus at materialet forinden var grundigt censureret af andre.
   Reelt havde de kun en kaffekande med Jeannes fingeraftryk, blå mærker på lænd og begge ankler, de sidste måske efter et fast greb.
   At advokat Schoppens fingeraftryk samt, DNA, som forventet, blev fundet, der hvor Alain forudsagde, var indtil videre kun af begrænset interesse.
   To andre ukendte DNA leverandører, gjorde ikke det resultat entydigt. Som andre normale mennesker havde Jeanne åbenbart opdaget at skilsmisse- og dødsattester ikke var det samme. En minimal mængde kokain var fundet gemt i sølvpapir i en kuglepen. Retsmedicinerne havde kun sporet lidt nerve- og underlivsmedicin i hende selv.
   ***

Kontrolgruppen mente så småt, de have styr på det man ønskede og hvem der ville bruge det, til hvad. Den blev, som lovet, udvidet med en faglig leder og en praktikant ved navn Charlotta. Forskellige indviklede rokader gjorde Frank Sinclair til faglig leder. Så blev Dearden ikke helt snydt for indflydelse på gruppen selvom det ikke passede mr. Sinclair. Han mente han burde være koordinator. Efter et par prøver på hans opfattelse af samarbejde passede det heller ikke de andre i gruppen.
   Praktikanten, derimod, var et tre-sprogligt geni fra Alsace, der hurtigt demonstrerede en imponerende hukommelse og uddannelse og gennemgik sager som en mejetærsker.

Blandt de ting, der afventede gruppens opmærksom, var der, af en eller anden grund, et par afslag om støtte til omskoling og rationalisering til en bilfabrikant, som i et par år havde holdt en usikker kurs mellem rekonstruktion og det, der var værre. Christian trængte Monty op i en krog da han mente forretningsgangen krævede en smule justering, hvis alle skulle være tilfredse. Afslåede sager skulle de sådan set ikke studere, men kombinationen af et par artikler Charlotta fandt frem og Montys forslag om et punkt til forretningsgangen om modsatte effekter, gav mulighed for at klø på med den.
   Fabrikken havde oprindeligt søgt tilskud til udvikling og ombygning fordi en russer mødte op med en stak aktier og ideer om at udvikle en revolutionerende bil. Den skulle helst gentage kunststykket fra 80'erne, med en efterfølger til den model, selve James Bond blåstemplede, ved at benytte i en film, med et par ændringer, fabrikken stadig beklagede, de ikke at kunne tilbyde, af hensyn til lovgivningen.
   I kulissen stod der nu kinesere og viftede et tilbud om at købe aktier for tre milliarder, euro altså, i bil- og tilhørende flyfabrik, med aftaler om
   samarbejde, udvikling og distribution.
   Sagen gav lidt overvejelser om sammenhæng og muligheder da Hawtai Motor i Beijing, ret bestemt havde erklæret, de skulle blive en af verdens største bilproducenter. De kunne, med væsentligt flere aktier end russerens, kræve både indflydelse og adgang til et ukendt antal fiduser, plus den inside viden om europæiske markedsforhold og andet, de ellers manglede.
   Udsigten til at kinesiske biler supplerede japanske og koreanske, huede ikke rigtigt andre bilfabrikanter. Lobbyisterne fik sikkert forøget både opgaver og indtægter ganske væsentligt, i den periode, og de arbejdsgrupper, der havde behandlet ansøgningerne, fik et par bilag ekstra. I flyfabrikken lå samtidig komplet og ubrugt forskning til jagere. Kritikere i Rusland, hævder kinesiske jagere er tætnet med rispapir og styret af spisepinde. Selvom kinesiske jagere måske er udmærkede var Viggen, Gripen39 og de nyeste ubemandede droner suveræne på flere felter. Adgang til kloning af de teknologier indeholdt måske også gratis fiduser, hvis udenforstående fik adgang til det.
   Et vink med en vognstang om modsatte effekter, i lange baner var simpelthen for oplagt.

Gruppen begik i fællesskab deres første 100 % selvstændige rapport om muligheder, med lidt lommefilosofi om interesser, på længere sigt. Interesserne bestod ganske enkelt i, kke save flere af de grene over, andre havde placeret rumpen på.
   Rapporten fik et par bilag med analyser om lovgivning om konkurrence og indflydelse på bilsalg, som Gerhard bestilte efter Montys forslag, hos et par konsulenter, der gerne stillede sin ekspertise til rådighed, for trehundrede euro i timen viste det sig.
   Med lidt begrænsninger af forudsætninger, fik man analyserne vinklet sådan, kineserne hjertens gerne måtte konkurrere med Japan og Korea om biler, og i øvrigt skulle holde fingrene fra resten.
   Monty læste indholdsfortegnelsen to gange igennem, mens Christian opmærksomt betragtede hans næsebor. Han skimmede nogle afsnit og lagde rapporten til side med tak og rynkede bryn, og forsikrede den nok skulle komme videre til de rigtige mennesker.
   Så hørte de ikke mere i nogen dage.
   Men om Christian var havnet det rigtige sted overvejede han tit. Det faglige miljø, han havde forventet, var kun begrænset tilstede. Mange var ansat med politisk baggrund, der tydeligt skinnede igennem i deres arbejde. Vennetjenester og netværk dominerede alle processer. Som Karsten havde forudsagt var der ikke meget hjælp at hente hos afdelinger, hvis aktiviteter måske snart ville blive styret af en ESM-mekanisme, som man prøvede at fordele magten over, mens Christian studerede mulighederne for kontrol.
   Alle stod nemlig i samme situation så forskellige perspektiver susede rundt på gangene og mindede i høj grad om sex i Rom, som Christian engang havde beskrevet det for Karsten. Sagsoplæg, suppleret af konsulentrapporter var lange som onde år. Med lidt ihærdighed kunne man som regel finde noget, som passede til de forskellige perspektiver.
   Der var altid kø hos Gerhard, der som regel skaffede det ønskede, og havde flere kolleger rundt omkring i huset, der heller ikke bestilte andet.
   ***

Det blev selvfølgelig Karsten, der gjorde ende på uvisheden om deres rapport. Han brasede ind efter et møde.
   "Hvad fanden har i lavet? Alle taler om en rapport der både har skabt tsunami i parlament og Nato og er blevet mærket fortrolig. Det betyder selvfølgelig kun alle mener at kende den, undtaget mig altså."
   Christian havde ikke fået pålæg om at holde mund, og gav Karsten et hurtigt rids af gruppens overvejelser, med et løfte om en kopi af skrivelsen. Karsten var tavs et øjeblik.
   "Nogen siger de vidst fik mere end forventet med dig og at afdelingen bør fordobles. Andre er allerede pissesure eller jaloux, og vrisser om respekt for deres område og opgaver, og vil helst sprænge jer i luften. Både vicedirektørens og Montys smil er halvanden meter brede i begge tilfælde. God fornøjelse videre frem."
   Da Karsten var gået informerede Christian sine kolleger. De havde hørt det samme, i andre udlægninger, og var alle godt tilfredse med at have fundet en plads på lystavlen, der ikke blev overset.
   Der var der stadig ingen der kunne give en forklaring på, hvor de oprindelige sager med afslag stammede fra. Alle ansøgninger var afslået på et uoplyst grundlag, viste det sig og afslagene var, af lige så uforklarlige årsager, ikke med. Et sted i huset sad der sikkert en særdeles veltilfreds kollega.
   Christians forretningsgang blev godkendt, inklusive det famøse punkt om modsatte effekter, med en tilføjelse om en ny gennemgang af afviste sager i fremtiden, via Monty, skulle godkendes af de berørte steder.