Næste dag blev Nick afhentet af Scott på hotellet fra morgenstunden og kort efter lukket ind i Adrian Lennox' lejlighed. Den lå på øverste etage i en nyere ejendom, med flot udsigt over den gamle del af havn og by.
   Den var allerede gennemgået af eksperter, og bød ikke på noget nyt, udover en formidabel udsigt.
   Nick ville ikke fornærme nogen ved at gennemgå den igen. Et fremtrædende foto af Lennox, med armen om en dame et sted i Middelhavet fik ham til at se spørgende på Scott.
   "Ingen yderligere fotos eller spor efter damer," fortalte Scott. "Ingen faste forhold, sådan da. Vi har talt med en flok bekendte. Han var single men kun alene, når han havde lyst til det. Du vil træffe hans faste damebekendtskab om et øjeblik."
   Nick så sig omkring. Lejligheden var velmøbleret med kvalitet, uden impulskøb. Det hele passede pænt sammen i farve og stil.
   "Er møblerne hans eller er den lejet sådan. Tøjet i garderobe svarer vel til den øvrige standard," spurgte han og savnede Alain, der var formidabel til at aflæse personer og deres miljø og sætte ord på den slags indtryk, og gjorde det godt. Han tog en serie fotos i stedet.
   "Møblerne er hans private. Lejligheden er lejet", oplyste Scott, "Man kan sådan set ikke få ret meget andet end kvalitet i butikkerne her. Garderoben svarer ganske rigtigt til møblerne, og vi har gennemgået alle lommer.
   "Papirer er gennemgået og samlet sammen, formoder jeg", Spurgte Nick. "Jeg ser IT-stik men savner computeren. Hvad er jeres konklusion?"
   "PC'eren var den dyreste trådløse bærbare, han sikkert har medbragt. Ellers stille, rolig og social mand," svarede Scott. "Satte sit eget niveau og tempo levede efter det, uden problemer. Han var sikkert pengene værd som rådgiver. Hans konto her kørte bare rundt. På andre konti i Barclay's på Bahama står der værdipapirer og et rigtigt pænt beløb. De betaler huslejen. Desuden havde han en båndlagt arv."
   "Moderen gav tilladelse til at afvikle lejlighed og inventar. Den står faktisk kun af hensyn til dig. Efter sigende holdt han nogle ret eftertragtede selskaber. Han var selv en god kok og tit ude og ret populær."
   "Takker mange gange," sagde Nick.
   "Ingen grund til selv at gennemgå noget", tænkte han igen, og huskede aftenen før og undrede sig over hvordan en egoistisk enspænder, samtidig kunne være socialt populær.
   "I har samlet og gennemgået alle papirer, går jeg ud fra?"
   "Er sket og klar til overtagelse på stationen. Uden henvisninger til Belgien, så vidt vi kan se."
   Nick sukkede "Hvor stor bliver min bagage så."
   "Der er vel kun tre til femhundrede sider", oplyste Scott med et smil. "Få personlige papirer og arbejde - mest om skatter".
   "Kendte i ham i forvejen?" spurgte Nick kort efter, da de var undervejs til næste aftale.
   "Intet." oplyste Scott "Han bevægede sig i udkanten af nogle kredse vi gennemgik engang, uden resultat, beklager jeg at måtte sige."
   "Og de holdt sig vel i skindet efter lidt opmærksomhed." smilede Nick
   "Netop" bekræftede Scott og parkerede foran en totalt renoveret ejendom i symmetrisk barok stil. Et diskret firmaskilt præsenterede den som hjemsted for Carter, Davies og St. John, Financial Advisors LTD.

Lennox' arbejdsgiver Richard Havelock blev tilkaldt fra receptionen og tog venligt imod dem. Han gav uden forbehold, Lennox, det bedste skudsmål og fortalte de ofte henviste enkelte, mindre, klienter, med begrænsede opgaver, til Lennox. Han undveg behændigt nærmere at uddybe forskellige spørgsmål om karakteren af de opgaver og årsagen til at firmaet ikke tog dem selv.
   "Hans tilgængelige sager er gennemgået. Ingen forbindelser med Belgien," fortalte Scott, og afskar dermed yderligere uddybning.
   "Adrian's opgaver førte ham vidt omkring i verden, hovedsagligt på internettet. Seks til syv måneder om året foregik hovedsageligt her" fortalte Havelock. "Når han var på Bahama, løste han undertiden opgaver for os".
   "Hovedsagelig? Hvor sendte i ham hen?" Nick anede en åbning.
   "Til Frankrig og Spanien. Vi har et pænt antal kunder, der bor der og foretrækker Jerseys faciliteter", oplyste Richard Havelock
   "Hvilken karakter havde hans opgaver - især de sidste" spurgte Nick
   "Sammenligning af skatte- og afskrivningsregler og deres betydning for kundens overskud," svarede Richard Havelock prompte "på det sidste har vi gjort en del i miljøafgifter, der hurtigt bliver en jungle når flere lande er involveret. Der var han også på forkant og kendte alt."
   "Og jeres firmas hovedaktivitet?" ville Nick vide.
   "Administration af fonde og puljer, hvor vi holder øje med, om der er ved at ske nogle ændringer, der kan betyde noget for dem. Vi laver også juridiske og økonomiske redegørelser efter opgave."
   "Opgave fra hvem?" spurgte Nick.
   "Vi har en bred vifte af kunder i en stor del af Europa", smilede Richard Havelock. "Ikke sjældent får vi såmænd også opgaver for en større kunde i Bruxelles. Så må alle bidrage med hvert sit speciale, også Lennox, for den sags skyld. Ret ofte henter vi viden fra underleverandører med specialer vi mangler."
   "I Belgien for eksempel," borede Nick videre, efterhånden overbevist om at han ikke ville få svar.
   "Hvorfor skulle Belgien være en undtagelse," smilede Havelock.
   "Hvordan var Adrian Lennox, som kollega og menneske?
   "Absolut pålidelig, stabil og saglig. Måske lidt ærekær. Vi sendte engang en opgave med spørgsmål en aften og havde et uddybet svar og beregning på mail næste dag. Det har nok taget en god bid af natten. Et par dage efter fik vi postkort fra Costa Brava. Jeg tror i øvrigt miss Lewis kan uddybe det personlige lidt bedre. Det var hende der sendte postkort, fra dem begge."

Susan Lewis viste sig at være den elegante dame med funklende øjne, der havde taget imod dem.
   "Inden han tog hjem lovede han at komme kom tilbage efter han havde besøgt sin søster. Derefter ville han til Australien, hvor han aldrig havde været," fortalte hun bedrøvet.
   Det var ikke pigen på billedet i lejligheden, men hun lagde ingen skjul på at bekendtskabet med Lennox havde været fast, intimt og med nogle pauser havde bestået gennem flere år.
   Hun havde både havde været med Adrian på Costa Brava og andre steder. Hans besøg i Belgien kendte hun intet til, skrev Nick sig bag øret.
   "Han var både sød og sjov." At hun var bedrøvet, var helt ægte.
   "Betænksom på mange måder. Halskæden her havde han med til mig fra Bahama, for et par år siden. Øjet er en juvel, af en slags.
   Nick betragtede uinteresseret den lille fisk i kæden. Hun kendte ikke ret meget til Adrians private forhold ud over de mange fælles bekendte. Hun anså ham tilsyneladende for ret velhavende.
   "Han ville hjem til Bahama og bosætte sig, om et par år". Fortalte hun bedrøvet. Uden hun sagde det, lå det i luften, hun hjertens ville indgå i den plan. Pigen på billedet i hans lejlighed vidste hun, var hans søster.
   Forskellige arkiverede mails fra Lennox, til og fra Carter, Davies og St. John blev endnu engang gennemset, uden resultat.
   Lennox' arbejde indgik, som regel, i større redegørelser som både Scott og Nick, efter et enkelt blik, afstod fra at gennemlæse. Mailadresser til modtagerne blev kun overfladisk gennemset.
   Havelock måtte tilkaldes igen. Han måtte enten ha' en dommerkendelse eller sine klienternes accept, før han kunne afsløre, hvem der gemte sig bag de forskellige redegørelser.
   "Jeg håber, De forstår, gentlemen. Der er tit konkurrence- eller andre hensyn for vores klienter at tage i betragtning. De kan forhåbentlig acceptere en vis form for diskretion."
   Scott, der jo levede med øens særlige status hver dag, forsikrede firmaets etik havde deres udelte respekt.
   "Lennox brugte sin egen computer og et internt fællesdrev. I øvrigt er jeg langt fra sikker på, hvor meget vi oplyste til Adam for at sammenligne de forskellige skatter i Grækenland og Spanien med England. Han hentede selv de ajourførte regler fra kilderne."
   Tyve minutter efter mærkede Nick at svar og spørgsmål gik i ring, uden at frembringe noget nyt, da Scott, til hans lettelse, fortalte Broyles ventede at se dem ved frokosttid.

På politistationen lagde Broyles, kort efter andre opgaver til side og deltog i et resume af problemet Lennox.
   "Hans kreditkort trak pæne beløb i kontanter i London og Bruxelles." oplyste Broyles "Og derefter intet, før han blev fundet i Oostende."
   Fraværet af både computer og mobiltelefon generede. Telefonselskabet havde beredvilligt leveret en liste med opkald flere måneder før det formodede dødstidspunkt og tillige oplyst at der var tale om en I-Phone der både kunne læse og skrive mails, men de kunne ikke bidrage yderligere.
   De diskuterede frem og tilbage til Boyles erklærede det var frokost, og nikkede til Scott, der forsvandt i en anden retning.
   En mystificeret Nick fulgte Boyles under afhentning af fire portioner kinesisk mad med cola i en kiosk og kørte ud af byen til et villakvarter bag Saint Helier.
   "Scott tager ikke med. Det her er lidt uofficielt. Velkommen i mit hjem."
   I stuen sad Broyles datter sammen med en kammerat. Kinamaden blev indtaget mens de talte musik. Nick fortalte skrøner om store koncerter og Bruxelles.
   Efter maden startede Broyles med at sende datteren i køkkenet til oprydning og vendte sig mod Nick.
   "Gideon havde en lidt uheldig hobby med hacking, og har lovet at give dig et indblik i sine færdigheder, så du måske kan få lidt mere med hjem."
   Gideon noterede Lennox mail adresse og kløede på med sin PC mens han underholdt med volapyk om IP-adresser, hullede sikkerhedssystemer og hvordan systemet skulle narres.
   På kort tid rullede et antal mails hen over skærmen. Et hurtigt overblik afslørede meget lidt interessant udover korte beskeder til og fra Lennox' mor og søster, og til sidst en, der ifølge Gideon, kunne være hvor som helst.- Den oplyste lakonisk - "Hotel Ashdod - den - med dato og klokkeslæt.".
   Modtageren kvitterede et par dage efter med et nyt telefonnummer blandt oplysninger fra moderen om hendes visitter. Nick huskede moderen først kom hjem til Bahama en gang i marts, og var glad for sin egen families opfattelse af visitter. Skuffelsen må have været synlig.
   Broyles sagde spekulativt. "Diskretion ligger ikke til familien. Den mail må da kunne spores."
   Gideon rystede på hovedet. "Kun når den er aktiv og uden selve computeren kommer jeg ikke længere. Det kræver et særligt 'Recovery' program, der måske kan genskabe stien. Jeg kan slet ikke se de enkelte IP adresser og har for resten en anden aftale."
   Nick noterede Lennox' pass-word efter Gideons diktat. Han og Broyles takkede Gideon, som blev fulgt ud, med Broyles hånd under armen.
   "Hvis min datter en gang til fortæller..." Resten gik tabt bag en lukket dør.

Nick holdt weekend på Jersey og tog hjem med et pass-word og par rapporter hvor Lennox' bekendte bekræftede den almindelige mening var, at Lennox var en skæg fætter, knalddygtig, og ret velhavende. En meget irriteret Den Gamle havde afslået hans ønske om at gengælde middagen. Hans kone havde åbenbart ikke fået det bedre.
   Nick var meget bevidst om, hvor lidt han havde fået med hjem, og at der stadig manglede en forbindelse mellem Lennox og Belgien som helhed og Oostende i særdeleshed.
   De lovede tre til fem hundrede sider var scannet i passende portioner, der nemt kunne fordeles mellem ham og hans kolleger.
   Han så ikke frem til han skulle referere resultaterne til Den Gamle. Han kunne heller ikke regne ud hvordan Adrian Lennox både kunne være socialt populær og en egoistisk enspænder.

***

Kontrolgruppens kontrol med anvendelse af tilskud endte ofte med fornærmede skrivelser om man skam havde gjort, som oplyst i de første bilag, med lidt praktiske ændringer - bevares!. Det fik gruppen og Christian til at udvikle en stigende interesse for bilag med ændringer mellem ansøgning og endelig tildeling. Det omfattede ikke mindst forberedelserne til arbejdsgrupperne. Montys bemærkning om nødvendige justeringer og ændrede forhold, var langtfra glemt. Tværtimod anvendte de den flittigt i spørgsmål til Gerhard, om grundlæggende materiale.
   Et par spørgsmål om interne justeringer resulterede i opfordringer til gruppen burde passe deres hovedopgave og kun genere modtagerne, i stedet for kolleger. Den interne fred vandt som regel det det spørgsmål, på overbevisende måde, med Montys velvillige bistand.
   "Udviklings- og globaliseringsfonden kæmper for at bruge deres budgetter i øjeblikket. Det blev ikke bedre af, vi udsatte et par store sager ved mødet for nogen tid siden" sagde Monty med et grin.
   "Vi bliver forhåbentlig ikke skyld i deres budget bliver beskåret" spurgte Christian forskrækket.
   "Rolig nu. Jeg tror jeg kan finde et par gode tilbud til dem stedet, så de glemmer det andet" mente Monty, stadig smilende." Det klarer jeg med det samme."
   Interne rygter sagde at ESM-gruppens aktivitet havde udviklet sig til storleverandør af andres forpligtigelser overfor Monty, hver gang han skaffede nogen dækning for de pinlige spørgsmål, der opstod i kølvandet af deres undersøgelser.
   Den officielle kontorleder ignorerede deres samtale. Ugen før havde han, på Deardens foranledning produceret en redegørelse om et par sager om tilskud til udvikling kunststoffer og komposit, som han uden videre sendte til Dearden. Desværre fik Monty også en kopi.
   Monty afgjorde på et par minutter at redegørelse og bilag hverken hang sammen eller var særlig godt bearbejdet. Han spurgte højlydt om Sinclair endnu ikke havde opdaget hvilken afdeling han arbejdede for, og om han var kemisk renset for kendskab til Juridisk Tjenestes hvidbog.
   Frank gik omgående til møde, kom retur en halv time senere, hvid i ansigtet, og meddelte han havde en vigtig aftale resten af dagen. Han blev ikke savnet.
   Juridisk Tjenestes hvidbog, stadig kaldet 'Manual i bortforklaring', fungerede stadig som bogstøtte i en reol på kontoret. Frank Sinclair gemte sig resten af dagen og brugte sikkert et par dage til at genfinde tilliden til et par af hans overordnede.