De næste dage i kontrolgruppen gik hurtigt. Ved gennemlæsning af af forskellige sager bemærkede Charlotta en dag, at to forskellige konsulentanalyser, i forskellige sager, mindede om hinanden, i betænkelig grad.
   Import af kopiprodukter fra Østen kunne mærkes af flere lokale producenter, der kun kunne afsætte begrænsede midler til udvikling. Det var et populært emne, hvor behov og problemer indenfor det tema var genstand for opmærksomhed fra flere sider. De forskellige ansøgere, vedlagde indviklede og udførlige analyser om konkurrence, udvikling og afgifter, afsluttet med adskillige gode grunde for støtte af det første og en anden opfattelse af behandlingen af det sidste.

Nogle afdelinger havde, under forskellige forudsætninger bedt om et par konsulenters mening om de analyser. Konsulenternes argumenter og konklusioner var stort set identiske. Store afsnit af begge rapporter var næsten ens. De kom bare fra to forskellige konsulenter i to lande og spørgelysten hos politikerne Edwards og Gautier behøvede i hvert fald ingen udviklingsstøtte, fandt de ud af, efter en hurtig gennemgang.

"Produkter fra tredjelande, som produceres under forhold intet europæisk tilsyn ville godkende, uden interesse i den forskning eller udvikling, som vores hjemlige industri afsætter store summer til, hæmmet af afgifter og beskatning, der ikke modsvarer omkostningerne i tredjelandene. Den forskel i konkurrencesituationen kan legalt neutraliseres, såfremt..."

og

"Finansiering af forskning og udvikling under varierende europæisk lovgivning, for eksempel som beregnet side...,kan uden problemer afskrives eller afdrages hvis..."

Resten var stort set ens, ligesom en stor del af statistikkerne og de ledsagende kommentarer om til regler og afgifter.
   "Der er sandelig nogen, der er hoppet over, hvor gærdet er lavest", sagde Christian med et smil. For resten er jeg ikke uenig med konklusionen".
   "Skal vi søge lidt længere bagud?" spurgte Charlotta
   "To konsulenter i to forskellige lande kan da ikke levere fuldkommen ens analyser, argumenter begrundelser, for ikke at tale om mellemregninger".
   Spørgsmål om muligt samarbejde, lusk og underleverandører, svævede lidt i luften." -med mindre altså?"
   "Tror du ikke vi kender svaret på det spørgsmål begge to?" ville Christian gerne vide "Vi kan da prøve at kontrollere konsulenternes regninger for underleverandører."

Karsten kikkede ind efter et andet møde. Han sank om i en stol og efterlyste med et suk en mulighed for at tale med et par fornuftige mennesker og høre noget morsomt. De indviede ham i deres opdagelse og grundlaget for spørgsmålet.
   "Vi kender alle Gathier og Edwards" grinede han. Udadtil fremtræder de som bitre konkurrenter i spørgelyst. Hvis den enes vælgere får en flot ny brandbil, bruger den anden samme fremgangsmåde og samme bilag med lidt rettelser selvfølgelig, til at sende en hjem til sine, der er lige så flot. De er prima venner og fejrer som regel deres succes med nogle berømte drukture. Må jeg se de forbandede rapporter?"
   Han gennemgik dem, sammenlignede underbilag og rystede på hovedet.
   "Vores konsulenter lever hovedsageligt på en illusion om neutralitet. Når vi ikke kan blive enige internt, om hvem der skal ha' lov til at bruge budgettet den dag klarer de den sag. Det er blevet til en skrækkelig bunke rapporter. De er selvfølgelig ikke dummere end mennesker, og skriver som regel det, vi helst vil høre. Jeg har også hørt om et par der røg ud i kulden, da man ikke brød sig om deres konklusioner."
   Han så kort på Christian.
   "Din gamle ven, D'Augusto i Rom, er formidabel til at bøje det usikre i neon, så han selv har ryggen fri, og alligevel at få det til at hænge sammen i konklusionen."
   "Ja det havde vi lidt diskussioner om." Christian smilede ved erindringen. "Jeg ved han stadig bliver brugt. Nu prøver vi i hvert fald at se lidt på regningerne for de der kopier."
   "Forsigtig kørsel tilrådes. Hold det hellere for dig selv indtil videre." sagde Karsten og belavede sig på at komme videre.

***

"Du fanger heller ikke fisk hver gang", sagde Den Gamle fredsommeligt da han efter et par dage atter viste sig på kontoret.
   Han overhørte Nicks forsikring om, at det gjorde han skam og takkede i stedet for en flaske Whisky fra Jersey. Kombinationen af hans hustru havde det væsentligt bedre havde fået besøg af deres datter et par dage, hjalp på humøret. Det det bedrøveligt tynde resultat, blev gennemgået på alle leder og kanter.
   "Mobilnummer har vi. Det gav indtil videre intet. Vi ser hvor langt tilbage vi kan få oplysninger om det. Computer mangler, mail og koden fandt vores kolleger i hans gemmer - meget heldigt," mumlede den gamle og så ned i bordet.
   "Teknikerne kan lege lidt med de sidste mails med tidspunkt. Jeg tror jeg kan gætte svaret på forhånd."
   "Konti har han både på Jersey og Bahama. Dem har vi vel ingen grund til at bede om dommerkendelse til, uden vi tror, de er brugt til ulovlige formål" sagde Nick.
   "Når det er andre lande skal du mere end tro det," sagde Den Gamle tørt.
   "De udgående samtaler fra hotellet i de par dage kan kun bruges hvis vi har en modtager vi kender. To og tre ukendte gæster hjælper heller ingen steder, når vi ikke har mulighed for at spore dem. Har jeg glemt noget?"
   Årsagen til Lennox' ophold i Belgien og, hvem han have mødt, stod stadig hen i det uvisse. At han selv stjal en bil fra nabohotellet, for at køre et sted hen og blive gennembanket og slutte i en havn firs kilometer væk, lød ikke ret sandsynlig.
   En fællesnævner ville være særdeles velkommen. Ingen var i tvivl om den eksisterede, og det ville kræve både held og mange timers arbejde, at finde den.
   "Han har s'gu ikke gjort det nemt for os, Gabriel". Nick var stadig en af de få, der brugte Den Gamles fornavn, og kun på tomandshånd.
   "Læg ham på 'stand by' til teknikerne er færdige med elektronikken. Så ser vi om de finder noget, der kan bygges på. Tiden har en tendens til at arbejde i vores favør, i den slags sager."

Dommerkendelsen til Jeannes arbejdsplads var blevet anvendt under Nicks fravær, med det forventede resultat. Ingen nærede tvivl om det meste forinden var grundigt sorteret af et par advokater, med en krakilsk golfspiller i spidsen.
   Samme herre og advokat Schoppen havde, ved præsentationen af kendelsen sammenlagt, set så koldt misfornøjede ud, det kunne få bladene til at falde af en hel skov, berettede Alain fornøjet.
   "Vores kunder er en bred vifte af velrenommerede virksomheder og regner med vores ubetingede diskretion" citerede han ironisk golfspilleren, efter hukommelse, med en glimrende efterligning af mandens knirkende tonefald.
   "Jeg forsikrede ham om politiet var mindst ligeså diskrete som advokater og ville kvittere for det, der blev fjernet. Det så altså ikke ud til at berolige manden ret meget."
   Theis var nu fast udlånt til voldsafdelingen og skulle, blandt andet, i samarbejde med Alain sammenfatte en profil af Jeanne, tilværelse, omgangskreds, og konkrete forbindelser på og udenfor kontoret.
   Mens Marc sugede oplysninger til sig som en mejetærsker i høsttiden og skrev på samme måde, var Alain væsentlig bedre til at resumere udbyttet i kort og sammenhængende form. Når det passede ham kunne han klemme et biltyveri og bankrøveri ind i en rapport på tyve linjer, og snuppe en mordbrand i en indskudt sætning på samme plads. Hans bilag passede også altid.
   Theis viste samme evner, som 'Den Gamle' og Nick i fællesskab fandt spildt i Laeken.

Som sidegevinst, mest for Theis, boede en af pigerne fra Delacrox i samme gade som Theis. Han havde, med største fornøjelse, uddybede bekendtskabet først på en cafe, og så indtil videre ikke nogen grund til at holde op med det. Lidt sladder faldt der af undervejs, som han løbende gav videre.
   "Jeanne arbejdede kun for Schoppen. Hun modtog kunder, researchede, bestilte assistance eksternt og sammenfattede det, sammen med en junioradvokat, inden det hele gik videre til Schoppen.
   "Uformelt, og hvad med junioren?" spurgte Nick.
   "Jeannes forbindelse med Schoppen var velkendt, og lidt til grin. Den sørgede for juniorfyren, der i øvrigt hedder Henri Coertze, holdt fingrene og andre legemsdele for sig selv", fortalte Theis og tilføjede, efter et øjebliks overvejelse.
   "Kan jeg få tilskud til cafe og biografer, hvis firmasladderen stadig skal rapporteres?"
   Nick hævede bare brynene og så muntert på Theis, der skyndte sig at fortsætte.
   "Det var også derfor Jeanne kunne arbejde hjemmefra og fik adgang til den eksterne server. Det er ellers forbeholdt advokater," oplyste han.
   Schoppen havde, efter lidt krumspring, indrømmet et forhold til Jeanne, og samtidig oplyst, efter kontrol af sin kalender, han havde været langt fra hendes lejlighed på tidspunktet for hendes dødsfald.
   Regninger for kaffe, middag og billet til parkeringskælder, alle stemplet med klokkeslæt, blev fundet frem og kopieret af hans nærmeste medarbejder.
   Efter Alains beskrivelse var det fuldmægtig Coertze , der klarede den sag og havde svært ved at skjule sin irritation over at blive sat til arkivarbejde.
   Nick bladrede de forskellige resumeer igennem og fandt intet. Scoppen havde helt sikkert drukket kaffe på et hotel, hvis digitale overvågningssystem tilfaldt Theis, der kedede sig grundigt et par timer. Han kunne bekræfte Schoppens bil kørte ind og ud af kælderen som oplyst, ført af en mand med lys frakke og six-pence.
   "Hvem fanden kører bil med kasket på", udbrød Marc.
   "Det gør blandt andet jeg", sagde Den Gamle venligt.
   "Jeg mener", Marc skyndte sig at reparere på tingene. "Er der ingen overvågning i restauranten?".
   "Kun kælderen", oplyste Theis. "De har haft et par kedelige oplevelser med tyverier".
   "Bør vi prøve at finde to ukendte leverandører af DNA", spurgte Nick.
   "Vi har ikke ret mange kandidater, og ikke flere sejl. Indskuddene på hendes konto kom fra Panama. Den del ligger indtil videre også stille," bedømte Den Gamle.
   "Skal vi for god ordens skyld, kontrollere fuldmægtigens DNA så han ikke føler sig overset" funderede Alain ondskabsfuldt.
   "Gør det bare" svarede Den Gamle "Vi har også et par andre navne og en mail adresse. Spred opmærksomheden lidt! Mærkerne på hendes ankler og lår, generelle profil og øvrige omstændigheder taler kraftigt mod selvmord. Lad den modne lidt mere og hold øjnene åbne til der viser sig en forbindelse. Indtil det er klaret kan Linder aflaste Alain. Med mindre du er vild for at komme tilbage til Laeken, er du udlånt i fire måneder.
   Han så spørgende på Theis.
   "Hvad for en mail adresse?" spurgte denne.
   "Indtil videre eneste gevinst fra Jersey" svarede Nick og smed en kopi af de printede mails på bordet.
   Alle, især Alain, synes det var en prima løsning og smilede til Theis, der bladrede i tavshed, med rynkede bryn, i to mapper. Efter et par minutter så han på de andre.
   "Jeg har kun lige set på Jeanne gamle telefonlister. De oplyser det nummer flere gange. Det kunne jeg ikke slå op. Kan det og 'rume'adressen være hendes bror? Hun hed Meeks til hun blev gift."
   Alle stimlede sammen og studerede papirerne.