Efter Michaels forslag parkerede Nick og Alain i gården og tog elevatoren til femte sal. Som en rutinesag tog de handsker og overtræk på skoene, selvom deres kolleger næppe havde gjort det under første besøg.
   De begyndte med et samlet overblik og fordelte gennemgangen af lejligheden, for at afgøre om det var et gerningssted eller ej.
   Nick startede med at lukke vinduet op. Han søgte og fandt et begrænset antal personlige papirer ud over dem hans forgængere allerede havde inddraget og gennemgik skufferne efter flere. Han skævede til computeren og bestemte den kunne vente.
   Alain gennemgik rum og skabe. Da Michael efter tre kvarter dukkede op sammen med første mand på stedet, hjalp de hinanden og diskuterede fundene undervejs. Efter en time samledes de alle i stuen og så eftertænksomt på hinanden.
   Nick lagde omslaget på bordet med billedet øverst.
   "Hils på Jeanne Michelozzo, toogtredive år, afgået ved døden, mandag klokken 17.35, efter fald fra femte sal. Ser i noget som bekræfter hun sprang eller blev skubbet, og hvorfor?"
   Han gennemgik metodisk de enkelte punkter.
   "Støvsugeren står fremme, kaffekanden står på bordet. Opvaskemaskinen var lige kørt færdig, da i kom ind, og hvad mere?"
   Selvom Alain havde fået sagen, protesterede han ikke over Nick tog føringen.
   "Glem ikke at hun landede lidt langt ude", mindede Alain ham om.
   "Så er der et par ting der mangler", fortsatte Nick "Selvmordsbrev, problemer og en årsag til hendes handling."
   "Dødede hun af faldet med det samme?" forhørte Alain sig.
   "Omgående" forsikrede betjenten, Theis, og fortsatte
   "Hendes hals var bøjet i en overbevisende vinkel, sagde lægen. Han brugte ikke mere end tyve sekunder."
   Nick fortsatte med at bladre i papirerne og spurgte sig selv om lægen forinden havde fået antydet, det var selvmord.
   "Sidste hævning i en automat er et par dage gammel. Den bekræfter en saldo på seks tusinde femhundrede euro. Det er flere, end jeg normalt har stående. En sekundær konto og værdipapirer for et særdeles pænt beløb udelukker økonomiske problemer af nogen art. Hun havde fast arbejde. Det og familien kender vi ikke meget til endnu."
   Han gik videre med den retsmedicinske rapport.
   "Ud over de naturlige kvæstelser, som følge af faldet er der intet bemærket fra retsmedicineren, udover hun nok havde problemer med underlivet. Toksikologiske spor eksisterer stort set ikke, bortset fra lidt almindelig medicin".
   Han studerede møblerne et af gangen, og henvendte sig mest til Alain.
   "Hvad slags menneske har i øvrigt boet her. Hvad mener du?"
   "Udstilling, er det første ord der falder mig ind," mente Alain.
   "Hende selv, tøj, møbler og lejlighed, er mere beregnet på at blive set end brugt. En blanding af ekshibitionisme og sterilitet. Soveværelse og bad indeholder forskellig kosmetik. Dyre mærker i øvrigt. En halvfyldt pakke kondomer, sove- og nervepiller, ret nye i øvrigt. Der er noget, jeg ikke vil forsøge at udtale, til underlivet. Begge receptpligtige. En til to piller efter behov. Efter datoen på etiketten, var det behov ret stort. En halvfyldt pakke Nicorette i køkkenet. Det var det hele."
   "Vi overså Nicorette," indskød Michael. "Hun røg slet ikke".
   "Ferien blev holdt på Seychellerne over fire uger". sagde Nick, "Den var ikke billig skulle jeg hilse og sige," tilføjede han. "Gennemført orden i papirer, skuffer og skabe, grænsende til det neurotiske."
   "Bilen, er en tre år gammel Opel," tilføjede kollegaen Theis. "Den holder stadig i gården. Der er forresten bestilt service næste uge - undskyld denne. Det hele skal frigives til familien når i siger til. Hendes tøj er, uden undtagelse, dyrt og nyt. Der lå en kasseret bluse i skraldet, under en frisk portion salat, sagde min kollega. Han har sikkert smidt posen ud". Han så undskyldende på de andre. "Det er altså ikke med i rapporten, beklager."
   "Det kommer det bare nu" brummede Nick og noterede det, uden yderligere kommentarer.
   "Jeanne Michelozzo var en dame med ambitioner, planer og orden i tingene, men åbenbart dårlige nerver," sammenfattede Alain,
   "Begår sådan en selvmord efter en indskydelse. Og hvorfor smider hun frisk salat ud? Hvordan sammenfatter vi det her drenge? Er dødsfaldet mistænkeligt nok?"
   "Hun kan ha troet hun skulle ud at spise. Hvis hun bare fik et ildebefindende, ville hun falde lige ned. Men det ser ud som om hun tog tilløb".
   "Så var hun faldet over støvsugeren", sagde Theis.
   Nick betragtede billederne og gav ham ret.
   "Har vi indicier nok til at starte en efterforskning?"
   Han tog kaffekanden, der stod på bordet, lugtede og sukkede
   "Kold kaffe", sagde han med afsky.
   Michael så op "Kaffekop? Det var med på listen. Kaffe og sukkerskål stod fremme, men ingen kopper. Der ligger sukkerkorn på bordet, selvom der lige var støvsuget og støvsugeren står stadig fremme".
   "Man fylder en opvaskemaskine bagfra og slutter foran," konstaterede Nick, "Som regel i venstre hjørne - skal vi kikke?"
   Teis smuttede hurtigt ud i køkkenet og åbnede maskinen.
   "Forrest er der tre kaffekopper" meddelte han Nick, der i mellemtiden gik hen til det høje vindue og læste i rapporten.
   "Måske også morgenkaffe fra den ene" funderede han da han kom tilbage.
   "Kik ned", beordrede han. "Hvor vil du falde, uanset om i kravler eller vælter forover?"
   "Lige nede under, selvfølgelig". Michael målte karmens højde og tog en stol og sammenlignede, hvorefter han stillede den foran Alain,
   "Du tillader?" Han bøjede sig ned, tog fat om Alains ankler og vippede forsigtigt mens
   Alain tog fra med hænderne. Vægtstangseffekt og rotation ville få en person til at slå en salto i luften, nærmest som tilløb, uanset støvsugeren, der stod foran vinduet.
   "Tror du ligefrem den, der hjalp hende ud, satte kopperne væk og tændte for opvaskeren?" spurgte Michael.
   "Det gjorde hun sikkert selv, samtidig med hun smed sin salat ud." sagde Theis. "Jeg ville få hende over til vinduet ved at spørge til de spisesteder nede af gaden og høre om de er noget værd. Hænger det sammen?"
   "Udmærket" svarede Nick og bladrede igen i papirerne. "Vi starter med hendes arbejdsplads om et par dage. Kan en af jer give en hånd med?"
   Michael bekræftede de måtte låne Theis hvorefter de forlod lejligheden for at give den videre til folkene med mikroskoperne. Døren havde smæklås bemærkede Nich da han lukkede af.
   ***

"Hvert land har indtil videre en politisk udnævnt kommissær der samarbejder med Generaldirektørerne. De har samme forhold til hinanden som taktiske og politiske officerer i WAPA styrkerne før i tiden," fortalte Karsten. Han havde frivilligt valgt de ni måneder i hendes majestæts tjeneste. Hans historier om naive befalingsmænd og knæhøjt mudder fik hans lillebror og Christian til at prøve samme tur. Den blev for Christians vedkommende forlænget med et par måneder på sergentskolen, der ikke svarede helt til det, han havde fået oplyst.

De kom ud fra generaldirektøren, der havde forsikret hans dør altid stod åben. Efter Karstens ironiske smil og et blik på vogteren af forkontoret afgjorde Christian ikke at afprøve det løfte lige med det samme.
   En mand sad og ventede og sprang op fra en lænestol, da Karsten og Christian kom ud. Han beklagede sit fravær under mødet og bød velkommen med et varmt og tillidsvækkende smil.
   "Den herre er koordinatorernes, koordinator, guru og mentor. Charles 'Monty' Montose-Adams", præsenterede Karsten. "Afhængigt af situationen kaldet Godfather, Kardinalen eller bare Formanden."
   Monty grinede drenget og forsikrede, at Karstens mening om det nok burde tages med et gran salt.
   "Afhængigt af situationen kalder de mig også noget andet. Det får jeg bare aldrig at vide" smilede han afvæbnende.
   "Min officielle funktion er ledende koordinator. Jeg har bestilt et mødelokale med let middag." Hans blik skiftede fra den ene til den anden.
   "Har i andre støbeforme i Skandinavien, eller er i en familie alle sammen", spurgte han med hævede øjenbryn.
   Christian og Karsten var næsten lige høje, rimeligt slanke, med kortklippet blondt hår og blå øjne. Næsten på dato havde de med et års mellemrum brækket næsen, og bar stadig spor af det. Christian ved hjælp af sin knallert, og Karsten under diskussion med en fyr, der var mere hårdtslående end veltalende. Monty var omkring en meter og halvfjerds og altså ti centimeter mindre. Han havde et smalt ansigt, venlige øjne, bag et par uindfattede briller, afsluttet i en frisure, hvor ikke et hår sad forkert. Han så adræt og energisk ud og havde både et fast blik, håndtryk og så folk lige i ansigtet mens han talte med dem.
   Christian skulle undervejs erfare Montys tillagte facade af landadel, og hævede øjenbryn skjulte en lynhurtig hjerne, med en fabelagtigt hukommelse, der var støttet af en topkarakter fra London School of Economics.

Under måltidet og flere velkomster til jobbet, kom de endeligt frem til, hvad man forventede Christian skulle levere for værelser og gage.
   "Som du vel er orienteret om forbyder finanspagten, stort set budgetunderskud." Monty holdt pause og betragtede spørgende Karsten der sad og grinede.
   "På grund af politisk uvane med at love penge væk før de er tjent er det dødfødt at diktere nogen at reducere udgifter", sagde Karsten.
   "Netop", medgav Monty. "Den nuværende formulering af mekanismen er ikke helt som de, der stillede forslaget, ønskede. De ønskede krisehåndtering og ESM kontrol. Af praktiske årsager delte vi det i en ny fond,og lovede dem et kontrolkontor, som mellemløsning. Det arbejder vi stadig med. Folk der styrer syvhundrede milliarder må man simpelthen tage alvorligt."
   Han holdt en kort pause for at lade tingene falde på plads.
   "MEN. Kan kontrol overhovedet udføres i overensstemmelse med hensigten? Suverænitet har som bekendt forrang for Unionens beskedne ønsker. Den må vi ikke røre ved. Nogle domstole har allerede hvisket lidt i krogene. Der arbejdes med tillæg til Lissabonkontrakten, der giver mulighed for bindende aftaler af en anden art."

Hans opmærksomhed skiftede helt til Christian.
   "Når de tilskud, der skal reparere det, der ikke virker, ikke passer til det politiske spektrum ændres formålet undervejs. Det forekommer lidt for hyppigt, for at sige det pænt. De, herr Gabel, skal prøve at skabe ESM kontrol med et antal af de nuværende hjælpepakker som forberedende øvelse til mekanismen. I fremtiden kan der følge økonomiske sanktioner, hvis tilskud hverken bruges eller virker som aftalt."
   "Tillægget skal først vedtages af alle landene", erindrede Karsten.
   "Netop, sagde Monty. Det drejer sig om at give unionen gode grunde til at handle med hinanden, fremfor, skal vi sige andre steder."

Når Monty nævnte Unionen var der ingen tvivl om at det var stavet med store typer, Karsten overtog igen.
   "Når vi giver tilskud til, tilsyneladende, velfriserede projekter, kommer der uforudsete tekniske, juridiske og andre problemer beskrevet i en passende stak bilag. Det ender til med at projektet bliver omdøbt til noget, der passer bedre i den lokale ideologi."
   "Vi taler ikke om de beklagelige sager, hvor nogen bruger tilskud på skønmaleri eller stikker dem i lommen. Dem har du vidst hørt lidt om" forklarede Monty og fortsatte.
   "Sidste år, udarbejdede Juridisk Tjeneste, en hvidbog over, hvad man må og ikke kan indenfor de enkelte landes lovgivning. Overordnet gælder den stadig, og justeres hele tiden".
   Han overrakte højtideligt et ringbind på størrelse med en telefonbog.
   "Den er forresten fortrolig, og må under ingen omstændigheder lånes ud eller forlade din afdeling", sagde Karsten henkastet. "Overtrædelse betyder omgående karantæne fra kaffeautomat og billard. Bogen kaldes manual i bortforklaring". Det sidste sagde han på dansk, og Monty nikkede alvorligt.
   "Er der forudsætninger, der ikke er gennemgået grundigt nok?" spurgte Christian.
   "Vi har en bred vifte af konsulenter til at vurdere hver enkelt forudsætning fra sag til sag " sagde Monty beroligende. "Det mener jeg du allerede kender lidt til. Forudsætningerne fortsætter som de betingelser, du skal kontrollere. Et sted i huset ligger der allerede en imponerende stak vurderinger, men tingene ændrer sig hele tiden."
   Monty fortsatte sin redegørelse.
   "Som sagt. Vi gætter, og vi plejer at gætte godt. Kontrol er ikke ret populær. Vi kan kontrollere faglige forudsætninger og betingelser, men ingen politiske."
   Nu stirrede han igen fast på Christian uden at blinke, som om han ville sikre sig at tingene sad fast.
   "På den måde skal du være med til at forberede os bedst muligt på fonden, med en værktøjskassen med det, der virkede og skabte en dominoeffekt. Er vi enige så vidt mr. Gabel? Hvis en modsat virkning kan forventes, vil vi sætte pris på en advarsel."
   Nu var det Christians tur.
   "Etisk og politisk er der jo en væsentlig forskel fra nord til syd i Unionen."
   De brugte et par timer på at diskutere etiske problemer. Christian begyndte at mærke hovedet snurrede ovenpå dagens oplevelser. Tiden fløj og ved slutningen af eftermiddagen rundede Monty af.
   "Projekter ændres som sagt hele i et rod af kinesiske æsker med hvert sit problem og bilag. Ændringerne forekommer tit planlagt på forhånd. Ingen bryder sig om at få udfordret deres autoritet. Vi håber du kan gennemskue lidt af det. Vi ses i morgen"