mørket lister sig ind ad vinduet,
stjæler krogenes opmærksomhed
og bremses kun af luen i midten.
træet knager i vindens greb,
holder sine blå vægge om mig
og omfavner uskyldigheden.
lyset danser for at opmuntre,
fanger et vemodigt smil,
og lader mine frygtsomme øjne se ud.
græsset fra plænen dufter endnu,
biller, myrer og kravl gemmer sig
og ræven lurer derude et sted.
blikket farer rundt i buskene,
prøver at opfange hvad der rører sig
og hjertet slår an til krig.
koldsveden klistrer i hænderne
filtrer håret sammen,
og jeg søger blikket mod lyset i stuen.
modet presser sig frem,
skubber væsener og uhyr til side,
og benene hvirvler gennem haven tilbage til mor.