Det store etplanshus
Jeg havde trods alle indre advarsler, valgt at blive boende i det hus som Anette og jeg havde købt seks år tidligere, selv om jeg godt var klar over, at økonomien ikke hængte sammen længere. Min sekretær Janne, -en køn kvinde på et par og fyrre år- som dagligt kom i huset, advarede mig ofte om, at der manglede penge til at betale de faste udgifter i firmaet.
Firmaet som Anette og jeg havde startet sammen, og som havde givet mig alle tiders chance for udfordringer indenfor "ad hoc-branchen". Vores største kunde var SAS, men da vi færdedes i lufthavnen dagligt, blev vi hurtigt lempet ind hos de andre større eller mindre luftfartsselskaber.
Jeg sad nu også med alt for store faste udgifter privat.
Tiden efter BIN LADEN og Al QUIDA, havde ødelagt det marked, som var min mulighed for indtjening. Der havde været tolv gode år inden, hvor Anette og jeg havde nydt godt af den indtjeningsmulighed vi havde sammen. Vi havde en del ansatte, som efterhånden varetog de faste opgaver, og som derfor gav os mulighed til at nyde livet som de fleste mennesker ikke ville kunne gøre. Vi rejste ofte på ferier sammen med vores børn. Vi gik ofte ud og spiste på restauranter. Vi spillede ofte golf på de bedste baner rundt omkring i Europa. Alt det søde i livet lå lige for vores fødder.
Men nu sad jeg tilbage alene med de store udgifter. Luftfartsbranchen var blevet lammet af de skrækscener vi mennesker havde været vidne til det sidste år. Få mennesker turde sætte sig i en flyvemaskine efterfølgende, og min kundekreds var primært baseret inden for luftfarten.
Det var årsagen til at jeg tog kontakt med en ung pige på nettet i 2002. Hun var en smuk 25 årig pige, som havde lagt en profil ud på nettet. Jeg læste hendes profil, og da jeg så at hun søgte et værelse til leje, kontaktede jeg hende pr mail. Jeg forklarede hende om min situation og om det alt for store hus jeg boede alene i, så hun indvilligede i at komme den næste dag for at se om det var her hun ville bo.
Efter to dage havde Charlotte, og få af hendes venner fået den trediedel af mit hus indrettet til et hyggeligt hjem, hvor hun nu skulle bo.
Jeg lod Charlotte bo der af to årsager. Selvfølgelig var det på grund af økonomien, men også fordi hun var en smuk, ung kvinde. Det ville måske kunne dække lidt af mit eget krakelerede liv udadtil. Denne smukke unge pige, som dagligt gik ud og ind ad min havelåge, måtte da være bedre end tanken om det billede jeg selv havde, af at være omkredset af min egen ensomhed.
Tanken om at hun var en styrkende faktor i min hverdag, gjorde på en eller anden måde mit liv lidt mindre ynkeligt at se på udefra, følte jeg.
Jeg var i den periode blevet lidt for lemfældig med alkohol. Mest for at tage den store følelsesmæssige smerte, men egentlig mere for at slå tiden ihjel, for jeg vidste jo godt at det hele var et spørgsmål om tid, inden det hele ville ramle sammen som et korthus. Når jeg havde drukket nogle få glas vin, og mine tanker begyndte at blive slørede, var det noget lettere at se på den egentlige sandhed omkring mig, for nu var billedet af min situation pludselig mindre skarp. Problemer som økonomi, kærlighed, og det at skulle undvære børnene i længere perioder, det virkede ikke så smertefuldt. Tingene som jeg kiggede på, blev mindre firkantede, de blev mindre betydningsfulde. Måske var det fordi at alkoholen placerede smerten til andre steder i min tankevirksomhed. Steder hvor det ikke var alt for tydeligt hvad der egentligt foregik i virkeligheden,.
Så når billedet blev for skarpt og smertefuldt, vidste jeg nu hvordan det kunne gøre mindre ondt.
Det var også i denne periode af mit liv jeg mødte Jea. Jeg var ikke klar til at gå ind i et forhold på det tidspunkt af mit liv, og det var jeg godt klar over. Men jeg vidste også, at jeg ikke kunne være alene ret meget længere. Alt var sket for hurtigt, alt var ved at ramle sammen til ground-zero, og det var alle de tanker som foregik i min hjerne, der fik mig til at kaste mig ud i et nyt forhold. Jeg havde brug for at få afledt min opmærksomhed fra mig selv.
Ligesom man kan bo eller færdes i den samme indkøbsgade gennem mange år, uden at man har bidt mærke i, hvilke butikker man dagligt passerer, lige sådan var mine sidste tolv år forløbet, uden jeg havde lagt mærke til de små dagligdags ting.
Nu satte det evige mørke tordenvejr sig for alvor fast i mig.
Det virkede som en spådom, eller en forudsigelse af vejrudsigten i mit indre kaos langt ud i fremtiden. Tiden var løbet fra mig i inderbanen, mens jeg havde ligget i yderbanen i alle de år. Det føltes bare nu, som om jeg blev overhalet indenom, af alle de ting jeg havde forsømt igennem tiderne. Fortidens spøgelser var ved at indhente mig nu.
Jea blev fra den dag bragt mere og mere ind i min verden helt ubevidst fra min side. Jeg begyndte at fokusere så meget på hende, og alt andet fik derfor kun lidt, eller slet ingen betydning. Det var som om, at hvis jeg bare kunne få dette forhold til at fungere, så ville jeg være på rette vej igen. Så ville bare én ting i mit liv da se fornuftigt ud.
Vi havde aftalt endnu engang, at mødes for at se hinanden nærmere an.
Denne gang havde vi aftalt at jeg skulle hente hende I Glostrup hvor hun boede, da der ingen grund var til at køre i to biler. Jeg ankom til hendes adresse cirka fem minutter før aftalt, og ringede hende op på hendes mobiltelefon.
- Hejsa! Jeg er her nu, sagde jeg fra bilen..
- Det passer altså ikke så godt i dag! Kan vi ikke udsætte det til en anden dag?
Jeg fik en fornemmelse af at jeg havde oplevet dette tidligere i mit liv, men kunne ikke helt huske hvorfra og hvorfor. Dette, at man føler sig komplet til grin. Som om et andet menneske uden det mindste tegn på angrer, er i stand til tilsidesætte andres ønsker og behov.
- Hvad er der da sket? spurgte jeg hende.
- Min datter har fået hund og hun har bare efterladt den i min lejlighed, og den har kastet op overalt og jeg aner ikke hvor min datter er nu.
- Jamen skal jeg hjælpe dig med noget, eller vil du selv klare det? spurgte jeg hende.
- Vi må udsætte vores aftale til en anden dag, håber det er ok? svarede hun.
Vi aftalte at vi skulle ringe sammen senere, når hun havde fået styr på de problemer der var dukket op.
Jeg var blevet meget optaget af hende efter hun havde udsat vores aftale. Det var som om, at her var en pige der havde lidt problemer med sin datter og hendes hund, og derfor var jeg som en selvfølge blevet tilsidesat.
Tanken drog mig mere og mere de næste dage. Jeg begyndte at sende SMS beskeder, oftere end jeg havde gjort i starten af vores forhold, for derefter, at måtte erkende, at hun sjældent skrev tilbage. Hvis hun sendte et svar eller en hilsen tilbage, var der ofte gået mange timer fra jeg havde skrevet til hende sidst. Det var måske årsagen til at hun pludselig betød så meget for mig. Hun var jo næsten umulig for mig at tyde, og da min egen verden var endt i et totalt indre kaos, kunne jeg ikke få nok af hende. Mit fokus var flyttet ind i hendes univers, i hendes verden. Billedet af, at hvis jeg kunne fange hendes opmærksomhed, ville min lykke være gjort. Hvis hun ville kontakte mig oftere, ville jeg kunne glemme alle mine egne problemer. Tanken blev nu hurtigt til mere end hvad der kan betragtes som normalt. Det blev til en slags tvangstanker, og jeg begyndte at føle det som den største nulevende forelskelse. Tankerne om hende og jeg, blev nu til pirrende, forførende og lidenskabelige fantasier, som ikke ville tage nogen ende. Tankerne om, at jeg ville dø hvis jeg ikke kunne få hende, dukkede ofte op, som sorte huller i universet.
Der gik cirka tre dage inden vi havde aftalt den nye dag hvor vi skulle mødes igen. Jeg ankom igen på hendes adresse for at hente hende. Hun stod klar ved døren til opgangen hvor hun boede i nummer 10. Mit hjerte galoperede....
Solen skinnede på denne skønne sensommeraften, og temperaturen var oppe på cirka 25 grader. Jeg kørte helt hen til fortovet så tæt på hende jeg kunne komme. Hun smilede til mig da hun steg ind i bilen, og nu genkendte jeg denne kvindes dejlige duft igen. Duften af den pureste renhed, duften af hendes parfume, duften af hendes hårshampoo, alle dufte som jeg var begyndt at forbinde ved hende.
Vi kørte ind mod byen mens vi talte om hendes arbejde. Hun virkede som om hun var meget mere fattet end de andre gange vi havde mødtes, som om hun pludselig gerne ville mødes med mig igen. Det virkede ret overvældende på mig nu. Der var kun en ting for mig at gøre nu. Det var at spille komedie. Hun måtte ikke få den mindste antydning af at jeg var blevet hovedkulds forelsket i hende. Hun måtte ikke fatte hvad det var der skete inde i mig, så jeg forsøgte at lade som om vi var en slags kollegaer, eller en slags venner, der ikke havde set hinanden i længere tid, og bare havde aftalt en biftur.
Jeg trak stolen ud for hende da vi ankom til cafeen. Vi valgte at sidde udenfor, da vejret var til det, også selv om solen snart ville være væk bag husene omkring cafeen.
Vi bestilte forskellige tærter og en coca-cola hver og sad og smalltalkede den halve time vi var der.
- Hvad har du lyst til? spurgte jeg hende.
- Ikke noget bestemt, svarede hun.
- Har du lyst til vi tager ned til Frederiksberg have? Der ligger en skøn restaurant med en vidunderlig udsigt til haven omkring. Der kunne vi drikke et glas vin og tale sammen i fred og ro?
Hun var med på ideen, så vi kørte derned.
Vi satte os på terrassen hvor der var lidt læ, da det var begyndt at blæse op, drak et glas hvidvin og skålede flere gange. Vi sad i de smukkeste omgivelser, med restaurantens orangekalkede facade, med de høje vinduer, og snoede slyngplanter på samtlige af de bærende søjler til glasoverdækningen. Det var som at rejse flere hundrede år tilbage i tiden.
Jea rakte forsigtigt sin hånd ud efter min. Jeg var meget forsigtig med at gengælde hendes forsøg nu, hvorefter hun samtidig spurgte mig hvorfor jeg ikke havde forsøgt at kysse hende. Mine tanker famlede i blinde, mit hjerte pumpede hurtigere. Hele billedet af, at jeg havde styringen på det vi indtil nu havde foretaget os, var væk. Min krop rystede ved tanken om at hun pludselig ville kysse mig mens vi sad der alene på den store smukke terrasse. Jeg husker kun svagt hvad der egentligt skete derefter, men husker hendes duft fra hårshampooen, blandet med hendes parfume. Jeg havde nærmet mig hendes kind og derefter kysset hende på hendes hals. Kun et let og forsigtigt kys, men et kys hvor jeg var så tæt på hende at alle mine sanser blev åbnet og tankerne om at nærme mig hende yderligere skræmte mig.
Var det på grund af vinen hun havde indtaget, at hun pludselig var blevet så modig, eller ville hun virkelig vise mig hvad der var hendes motiv nu.
Jeg foreslog hende at vi gik en tur i haven omkring restauranten og hun indvilligede. Vi drak ud, rejste os fra stolene, hvor vores hænder på en eller anden måde flere gange strejfedes. Nu vidste jeg godt at det var min tur til at foretage mig noget, hvis hun ikke skulle tro at jeg var den største kryster hun endnu havde mødt. Jeg rakte ud efter hendes hånd, og hun tog meget kærkomment imod mit endelige forsøg på at nærme mig hende. Vi gik et pænt stykke vej uden at sige noget til hinanden. Fornemmelsen af at holde hendes hånd, gav mig en styrkende tro på, at det var det rigtige vi gjorde, også selv om det skræmte mig. Tanken om, at jeg måske ikke havde kysset hende rigtigt endnu, men dog havde kysset hende på hendes hals gav nu mening. Det var ikke så fjern en tanke for mig, at jeg nu skulle nærme mig hende igen, for hun havde jo ikke afvist mig på noget tidspunkt.
Vi gik gennem haven, hvor vi begge nød de velplejede og smukke prydbede, de små anlagte damme, de figurklippede hække, de velpassede revne havegange, og sjældne planter, ned til en lille sø eller dam, som var placeret i midten af haven under de høje piletræer. Denne lille smukke og velpassede dam, med sine åkander og rene vand, var en perfekt ramme som vi nu befandt os i.
Vi satte os på en bænk hvor der kun lige var plads til to. Jea spurgte mig endnu engang om, hvorfor jeg ikke havde følt lyst til at kysse hende.
Jeg var paf! Mens jeg stadigvæk holdt hendes hånd, tog jeg blidt fat om hendes ene skulder, og lod mine læber nærme sig hendes. Hun viste mig ingen tegn på at jeg skulle stoppe, og vores læber mødtes endelig. Første berøring af vores læber føltes som en brændende, men behagelig fornemmelse. De strejfedes kun flygtigt de næste par gange. Jeg havde så meget lyst til at kysse hende intenst nu, men overholdt så godt jeg kunne de regler som jeg tidligere havde sat mig for. Jea derimod, kendte jo intet til min dagsorden, og viste os begge vejen til endnu en kæmpe forløsning. Jeg mærkede igen hendes skønne læber brænde på mine, men denne gang kunne jeg også mærke hendes tunge lege med mine læber efterfulgt af forførende kysselyde. Kyssene blev efterfulgt af endnu mere intensivitet fra hendes side, og til sidst måtte jeg bare give efter. Jeg lod hendes læber og hendes tunge åbne mine læber. Vores tunger rørte forsigtigt hinanden, vores læber kyssede, med lidt mere følelse for hver gang. Jeg tog fat i hendes hænder, trak hende blidt op fra bænken så vi nu begge stod op, lagde min ene arm om hendes ryg mens jeg med den anden blidt holdt om hendes nakke. Jeg lod igen mine læber nærme sig hendes, og Jea åbnede sin mund så vores tunger mødtes.. Hun begyndte at presse sin krop tættere ind til mig, løftede sit ene ben op omkring min hofte mens hun endnu hvilede på det andet. Vores kys tog til, som om vi kærtegnede hinandens tunger for at sende et signal, at vi ville mere end det. Vi stod og kyssede og krammede i længere tid end jeg egentligt husker det. Det var som om, at de kys var en uendelighed af vedvarende strømninger i kroppen. Som om der ville gå for lang tid til vi endelig kunne foretage os det næste skridt. Jeg havde så meget lyst til hende, at det svimlede for mig. Flere gange tænkte jeg på om vi skulle stoppe mens legen var god, da Jea endelig stoppede op.
- Nu trænger jeg til en smøg, sagde hun.
Jeg var ved at besvime af hendes pludselige stop, og stod nu nærmest kun og svajede på mine vaklende ben, mens hun hurtigt åbnede sin taske for at finde cigaretterne.
- Kunne du lide at kysse mig?
- Du er sgu ret fræk! svarede jeg hende, for at finde tilbage til en verden hvor jeg bare havde lidt styr på mine tanker og bevægelser.
Nu vidste jeg med sikkerhed, at jeg ville have Jea for alt i verden. Hun havde lige med sine intime kys og frækhed ført mig ud i en forunderlig verden af begær og lyst. Mine tanker kørte løbsk, for hvad ville der ske fra nu af. Jeg havde mistet kontrollen over hvad der skete, fra vi havde kysset hinanden, og hun nu samtidig havde gjort noget så frækt som at spørge mig om jeg kunne lide det.