Nu skulle vi bo sammen
   Carina ringede et par timer senere, på Jeas mobiltelefon, som jeg svarede. Hun anede ikke noget om, hvad der var sket, og blev en del overrasket over hvad jeg fortalte hende.
   Jea var ved at vågne, mens jeg stadig talte med Carina.
   Da hun åbenbart havde hørt lidt af Carinas og min samtale, styrtede hun pludselig ud fra mit soveværelse, rev telefonen ud af hænderne på mig.
   - CARINA!! ER DU KLAR OVER HVAD DER ER SKET?! råbte hun
   Jea råbte videre et stykke tid sammen med sin datter, men faldt dog efterhånden lidt til ro inde i samtalen. De talte sammen i cirka 5 minutter, og jeg havde nu hørt rigeligt, til at vide hvad der skulle ske den næste dag. Samtalen sluttede med, at Jea igen råbte højt, åbenbart for at gøre Carina mere bevidst om situationens alvor.
   - CARINA!! LIGE MEGET HVAD, SÅ KOMMER HENRIK OG FLYTTER DINE TING HERUD I MORGEN!!
   JAMEN! DET ER SGU DA DET ENESTE STED HAN IKKE KAN FINDE OS!!
   Carina havde lige efter Jeas sidste melding valgt at lægge røret på, for jeg så hvordan Jea nu holdt røret i strakt arm, hvorefter hun søgte mine øjne.
   - JEG BLIVER SINDSSYG AF CARINA!! HUN FATTER IKKE EN SKID AF HVAD DER FOREGÅR!!
   - Henrik! Gider du flytte hendes ting herud i morgen? spurgte hun mig.
   - Øh! Ja! Er du sikker på det er en god løsning?
   Jeg anede ikke hvordan jeg skulle takle alt det, der var ved at ske, og det skulle åbenbart ske i mit hus fra nu af. Jea ville helt alvorligt have, at jeg dagen efter skulle rydde Carinas lejlighed for alt. Hun havde flere gange under samtalen med Carina, talt om at hun også i morgen ville sige hendes lejlighed op, men Carina var vist ikke helt med på den idé.

Vi satte os ved spisebordet i stuen, som var lige i nærheden af køkkenet. Jeg spurgte hende om hun var sulten, men hun svarede mig hurtigt.
   Jeg har ikke nogen appetit lige nu, måske er det på grund af pillerne, jeg ved det ikke!
   - Er der noget jeg kan gøre for dig? spurgte jeg.
   - DU KAN IKKE GØRE NOGET! vrissede hun ad mig.
   Jeg fornemmede, at hun havde brug for at være sig selv nærmest et stykke tid, så jeg satte mig over i den anden ende af stuen, tændte for fjernsynet og zappede lidt rundt på kanalerne og endte på en kanal, hvor de viste en Kylie Minogue koncert.
   Det jeg bare ikke vidste, var at det af den ene eller anden grund havde sat nogle følelser i gang i Jea.
   Nu var det igen de store armbevægelsers tur, for hun rejste sig fra spisebordsstolen så den væltede bagover, styrede lige imod soveværelset, mens hun råbte.
   - NÅ!! ER DER ÉN DU TÆNDER MERE PÅ END MIG?
   Hun var lige kommet ind i værelset, hvorefter hun med voldsom kraft smækkede døren i, så ting væltede ned flere steder.
   Jeg slukkede fjernsynet med det samme, rejste mig fra sofaen, og gik målrettet ind til hende.
   - HVAD FANDEN SKER DER? råbte jeg.
   - DU GIDER ÅBENBART IKKE VÆRE SAMMEN MED MIG NÅR HENDE GODTEN ER PÅ TV!
   - JEG ER SGU DA LIGEGLAD MED HENDE! DET ER SGU DA DIG JEG ELSKER!! råbte jeg tilbage.
   Jeg kunne mærke den følelse så intenst, at jeg virkeligt elskede hende, og det gjorde så ondt i mig. Jeg var ved at slå op med Jea denne morgen, og nu så jeg igen billedet af, at vi skulle bo sammen fra denne dag. Jeg var blevet så forvirret over alt det der var sket på så kort tid og jeg anede ikke hvordan jeg skulle gribe det her an. Det var begyndt at føles som om det ene mareridt blev overtaget af det næste.
   - Har du ikke lyst til at kysse mig? spurgte hun pludselig.
   Der var ikke noget i dette øjeblik som jeg havde mere lyst til, så jeg lagde mine arme på hendes skuldrer, trak hende forsigtigt ind til mig. Jeg ville så gerne kramme hende, og lade hende mærke at jeg var der for hende, og samtidig give hende lidt ro, efter den oplevelse hun havde været udsat for.
   Vi fandt hinandens læber, kyssede og begyndte at kærtegne hinandens kroppe.
   Jeg fik fornemmelsen, at hun var i en anden verden end jeg selv var i, for nu kyssede hun mig på samme måde, som de første kys vi havde i Frederiksberg Have.
   Jeg var ikke i tvivl, jeg elskede denne kvinde. Alt hvad hun indtil i dag havde skabt af problemer, og alt det kaos hun havde taget med ind i mit liv de sidste fire måneder, havde jeg glemt lige nu.
   Jeg fik en følelse af lykke og ro mens vi kyssede og krammede. Alt blev lukket ude af mine tanker.
   Jeg fornemmede en svimmelhed, der langsomt overtog min sædvanlige styrke. Dette øjeblik i soveværelset, husker jeg stadigvæk som et af de stærkeste øjeblikke i mit liv. Det var så intenst.
   Lige det øjeblik, hvor man bare kan give slip på alt i livet, lukke alle frustrationer og dårlige tanker ude, mærke at man har kontakt med den dybeste nerve i sig selv. Mærke at man lige nu og her, er sammen med den eneste ene, og at man aldrig igen skal få følelsen af at være alene eller deprimeret.
   Jeg blev nu glad ved tanken at jeg ikke kom Jea i forkøbet denne morgen. Jeg havde jo ellers taget beslutningen, at det skulle være forbi, men nu føltes det som om at det var skæbnen, der havde ført os sammen. Som om at det var forudbestemt, at det skulle blive os.
   Jeg var så lykkelig i dette øjeblik at jeg flere gange måtte tørre mine øjne, uden Jea opdagede det..
   Jeg havde grædt over de stærke følelser, der var vækket i mig.
   Vi elskede sammen den nat. Vi rørte ved hinanden. Vi kærtegnede hinandens kroppe så forsigtigt, at det smeltede os sammen. Vi blev som en enhed i hinandens omfavnelser. Vi hviskede søde ord til hinanden, kyssede gensidigt hinandens nøgne kroppe, men jeg mærkede nu også trætheden efter den noget usædvanlige dag, som var begyndt at snige sig ind i mig, så jeg spurgte Jea.
   - Er du ikke træt skat?
   - Jeg sover allerede, svarede hun, hvorefter vi grinede sammen og krammede hinanden igen, som var det en forsoning efter et større skænderi... Ja! Jeg elskede denne urolige kvinde overalt på jorden. Også selvom jeg nu var klar over, at jeg for første gang havde mødt en kvinde i mit liv, som var mere indviklet end selveste "Bette Davis," hvis liv var større end livet.