Jea og jobbet
   De næste par måneder kom vi sammen på en ret særpræget måde. Det kørte ikke som det ideal forhold, som jeg havde ønsket mig med hende. Jea arbejdede meget, især om aftnen. Vi mødte hinanden i slutningen af august, og var nu henne i slutningen af oktober. Vi var i de cirka to måneder kun sammen, måske en eller to aftener om ugen i gennemsnit. Ikke lige det forhold jeg allermest ønskede mig, men jeg var jo nu så skudt i hende, at jeg ikke var i stand til at forlade det, og det var det jeg gruede mest ved.
   Men ikke nok med det, hun tog nu også ekstra vagter ind i sin vagtplan for hele november, men især tog hun vagter ind for hele december.
   Vi stod en eftermiddag i hendes køkken hvor jeg lavede mad mens Jea samtidig gjorde rent hurtigere end jeg havde set det gjort før, men med en grundighed som var yderst sjælden.
   Jea viste mig sin vagtplan, og jeg så til min forbavselse at alle aftenerne hen til den 22, december, var booket op med arbejde. Jeg var forundret over hvor vigtigt det åbenbart var for hende at arbejde, og at hun slet ikke satte pris på at få et forhold til at fungere. Det virkede på mig, allerede på det tidspunkt, som om hun egentligt ikke var interesseret i et forhold. Jeg spurgte hende om det, hvorefter hun svarede
   - Jamen det er jo kun to måneder, og i januar har jeg jo ikke nogle vagter.
   - Nej, men du har jo også et fuldtidsjob ved siden af. Du fortalte mig jo den første aften vi talte sammen, at du ville stoppe det ræs med det samme fordi et forhold netop betød mere for dig.
   - Hvorfor har du ændret mening nu? spurgte jeg hende.
   - Jamen jeg slutter også med alle de sene vagter i det nye år, for jeg holder alligevel ikke til det længere. Jeg har besluttet mig til, at det skulle være sidste år, og så vil jeg kun arbejde som tandlæge-klinikassistent fra januar.
   Jeg svarede hende med, at det måske var på tide at vi stoppede vores forhold nu. Jeg var godt klar over hvor det ville bære hen nu. Ikke fordi jeg tidligere havde været i et forhold hvor forholdet kom i anden række, men fordi jeg fornemmede at hun var fuld af løgn.
   Jeg fik også samtidig følelsen af, at hun ikke nogensinde ville komme til at elske mig rigtigt. Jeg havde det som om jeg bare var den næste i rækken af hendes valg af mænd, indtil jeg var kørt træt, og jeg så skulle erstattes af en anden. Det var det billede, som i de to måneder efter vi var startet, blev ved med at dukke op igen og igen.
   Jeg husker at jeg gradvis følte mig mindre og mindre værd for hver dag der gik. Jeg havde mistet så meget af min egen selvtillid og selvværd, at jeg ikke anede om jeg skulle blive i forholdet eller om jeg skulle forlade det. Jeg havde ingen anelse om hvad der ville være bedst for mig, men jeg valgte dog at blive lidt tid endnu i håb om at tingene ville løse sig på en eller anden måde hvor det ville være muligt at fortsætte.

Den dag da vi stod i køkkenet var den samme dag som Jeas datter, Carina kom hjem. Det var mit første møde med hende og hendes rottweilerhvalp.
   Carina var en køn pige med de skønneste smilende, grønne øjne. Hun havde samme slanke skikkelse som sin mor, dog havde hun en anelse mere sul på kroppen.
   Foruden hunden, havde hun også, som jeg forstod det en ny kæreste med hjem. Hans udseende fortalte os at han ikke var af dansk afstamning. Vi nåede kun lige at se ham flygtigt, inden han styrede direkte ind på Carinas værelse, måske for at undgå at skulle hilse på Jea og jeg. Hunden var løbet ud til os i køkkenet og det var ikke noget der lige passede Jea.
   - Carina! Har jeg ikke sagt at jeg ikke vil havde alle de fremmedarbejdere her i mit hus. OG SÅ KAN DU GODT FÅ DEN LORTEHUND UD AF MIT KØKKEN, OG DET ER LIGE NU,!! råbte Jea pludselig hysterisk.
   - SLAP DOG AF, DIN SINDSYGE KÆLLING!! råbte Carina tilbage. DU ER SGU DA IKKE RIGTIG KLOG,!! fortsatte hun, hvorefter Jea smed både hvalpen og datteren ud af køkkenet og smækkede døren hårdt i så flere ting faldt ned fra køleskabet som stod lige ved siden af.
   Der gik måske et eller to sekunder, inden endnu en dør blev smækket på samme måde.
   Det var så datterens tur nu. Med et brag så stort som det Jea lige havde frembragt med køkkendøren, havde Carina tilsyneladende valgt samme metode at få dampen ud af systemet. Døren til hendes værelse blev smækket så hårdt i, at et spejl i entreen måtte give efter for rystelserne. Det faldt på gulvet med et brag og delte sig til omtrent to lige store dele.
   Det blev for meget for Jea nu, hun rev køkkendøren op, styrtede direkte mod Carinas værelse, skubbede døren op med en kraft og hastighed, så den ramte hundehvalpen, der fik sig en voldsom glidetur hen ad gulvet mens vi alle blev vidne til en hvalps hylen og piben når den bliver ramt af en hurtigåbnet dør.
   - SÅ KAN I GODT SKRIDE!! OG DET ER LIGE NU!! råbte Jea
   Carina, der lige havde sat sig på en madras på gulvet, fór op, og styrede lige mod Jea med en sjælden vrede.
   - SKRUB UD FRA MIT VÆRELSE!! råbte hun tilbage. DET RAGER SGU DA IKKE DIG HVEM JEG HAR MED HJEM!! råbte hun videre.
   Det forekom mig ikke som nogen god idé at blande mig i diskussionen, for det virkede allerede som om der var rigeligt af meninger, og det måske ikke ville være passende at jeg skulle møde Carina første gang, midt i et skænderi.
   Jeg slukkede for komfuret, gik ind i stuen for at tænde mig en smøg.
   Det var åbenbart lykkedes Carina at få skubbet Jea ud fra sit værelse nu, for den næste dør jeg hørte blive smækket, var Jeas egen soveværelsesdør. Det kunne jeg se fra vinklen i den ene halvdel af spejlet som endnu halvt stod op i entreen.
   Hvad fanden var der gået galt i denne familie? tænkte jeg. Hvad havde dog kunnet skabe disse frustrationer hos dem begge?
   Jeg havde før været vidne til meget i mit liv, inden jeg mødte Jea, men her føltes alt pludseligt så brutalt. Den måde, at de ikke bare var i stand til at råbe højlydt af hinanden, men også det at se deres korporlighed, hvor de gik løs på hinanden, og med begge deres iltre og opfarende temperament, ville det måske for alvor ende galt en dag.
   Nu fik jeg igen tanken at jeg måtte væk fra dem. At jeg var nødt til at forlade Jea én gang for alle. Men alligevel, mens jeg sad i hendes sofa og røg smøgen færdig, endte mine sidste tanker med at jeg alligevel måtte blive i det et stykke tid endnu. Om ikke andet, så i hvert fald for at finde ud af hvorfor jeg ikke følte at hun elskede mig længere som jeg havde følt det i starten af vores forhold, og hvorfor hun nu pludselig ikke havde så meget brug for mig længere som hun ellers havde givet mig indtryk af siden vores første telefonsamtaler.

Det var med noget blandede følelser, da jeg rejste mig fra sofaen og gik hen til Jeas soveværelsesdør. Jeg anede ikke om jeg skulle banke på eller bare spørge hende gennem døren om jeg skulle gå, eller jeg skulle gå i gang med maden igen.
   Jeg valgte at lade hende være og gik ud i køkkenet. Jeg tændte for komfuret som var ved at være kølet ned, fandt de krydderier, der skulle bruges til denne pasta ret, hvis opskrift jeg havde luret af fra et tv-program med Jamie Oliver.
   Jeg hørte Jea komme ud fra sit værelse, hvorefter hun begyndte at samle det knuste spejl op fra entreen.
   Carina kom nu også ud fra sit værelse, og jeg tænkte, ok! Nu starter det hele forfra. Men det der skete nu, var nok noget der til den dag i dag, stadigvæk forbavser mig mest.
   Carina spurgte roligt Jea om Rasmi kunne spise med.
   Selvfølgelig kan han da det, svarede Jea.
   Nu talte de sammen som om intet var hændt. Som om de aldrig havde haft det intermezzo jeg ellers lige havde været vidne til.
   - Jea kom ud i køkkenet med det knuste spejl. Er der mad til fire? spurgte hun mig.
   - Ja! svarede jeg endnu overrasket.
   - Carina har ikke andre steder at gå hen, så de spiser begge her, sagde hun.
   - Ok! Der er rigeligt med mad, svarede jeg hende, mens jeg fandt fire tallerkner frem fra et af køkkenskabene.
   Selv om jeg var ret forvirret over det der var sket, var jeg nu alligevel lidt lettet over den ro, der var faldet over lejligheden igen.