Jeg hørte hende råbe og skrige en masse ulækre ord og fornemmede igen smagen af blod. Jeg var tilbage i den verden, som jeg havde været i tidligere på aftenen. Tanken om, at hun skulle ramme mig igen, skræmte mig så voldsomt, at jeg lod mig falde ud over sengekanten, kravlede hen imod hende og fik fat i hendes ene bukseben. Hun mistede øjeblikkelig balancen og tippede sidelæns om på gulvet mens hun forsøgte at komme væk.
   - DIT LEDE MØGSVIN, skreg hun og spyttede mig i ansigtet så jeg igen fik smagen af hendes mundvand, samtidig med smagen af mit eget blod. Jeg kravlede efter hende, men kom for tæt på hendes ben. Hun sparkede mig i ansigtet, mens hun så sig søgende omkring efter noget at slå mig med. Heldigvis var der intet inden for hendes rækkevidde.
   Jeg kunne høre at mine børn var vågnet nu, - i hvert fald Maja - for hun skreg inde fra sit værelse.
   Endelig fik jeg tag i begge hendes bukseben og kunne neutralisere de vilde spark. Jeg kom op på knæ, mens jeg stadig holdt hendes ben i et fast greb. Nu var det mig, der havde overtaget.
   - SLIP MIG, DIN LEDE STODDER, råbte hun, og forsøgte at dække sit ansigt, som troede hun jeg ville slå hende. Jeg så flere gange hendes øjne, der lynede med intense had imod mig.
   Hendes arme fægtede febrilsk omkring, mens hun både slog efter mig og stadig søgte efter noget at slå med. Jeg pressede hendes ben mod gulvet og smed mig oven på hende for at få fat i armene, og med min vægt på hendes mave og hendes arme i et fast greb lykkedes det mig at holde hende nogenlunde i ro.
   - JEANNE FOR FANDEN! SÅ SLAP DOG AF! DET ER JO SINDSSYGT DET HER.

I sin kamp for at komme fri, lykkedes det hende igen at kaste mig ud i den ene faretruende stilling efter den anden og jeg var godt klar over at det kun var et spørgsmål om tid inden hun fik vristet sig fri. Hun spyttede mig igen i ansigtet.
   Jeg måtte have hende ud af huset, det var det eneste jeg tænkte på, mens jeg samtidig nærmest handlede som en panisk.
   Jeg fik med lidt held, vendt hende om på maven, så jeg kunne løfte hende fra gulvet og slæbe hende over mod køkkendøren til terrassen. Jea strittede imod af alle kræfter, og det lykkedes hende at jokke sin ene hæl så hårdt ned over min lilletå, at jeg mistede grebet om hende.
   Hurtigt løb hun fra mig over til køkkenet, hvor hun flåede en skuffe ud så den landede på gulvet med et brag. Jeg var ikke i tvivl om, hvad hun søgte.
   Køkkenknivene.