Første date
   Nu skete der så det, som skulle ændre hele mit liv. Herefter blev tingene aldrig det samme igen. Denne pige/kvinde, Jeanne, havde åbenbart lagt helt andre planer for os. Hun mente ikke, at det havde den store betydning, om vi havde noget fundamentalt som vi kunne bygge på. Nu viste hun en, "for mig," sjælden ihærdighed. En ihærdighed uden sammenligning. Hun havde tilsyneladende en plan om at føre os sammen. Hun fik mig, med sin stædighed, overtalt til en date en aften. Det anede mig, at det ikke var en god ide, men indvilligede dog til sidst. Jeg spurgte om vi kunne mødes på Krabben ved Vallensbæk strand, men ideen blev ret hurtigt afvist med en undskyldning om, at dér kendte hun for mange...
   Her blev jeg et stort spørgsmålstegn. Hvem kendte hun der? og hvorfor?
   Nå! Jeanne foreslog så, "da jeg nu havde nævnt Vallensbæk strand," at vi kunne mødes på selve stranden kl 18 denne fredag aften. Jeg gik med til det, selv om jeg ikke lagde så meget i denne date længere. Det var for mig blevet formålsløst at mødes nu, efter de underlige historier, og noget sære forklaringer på det ene og det andet. Men vi mødtes som aftalt denne fredag aften på stranden. Jeg var der før hende. cirka ti minutter, så jeg kunne se hende når hun steg ud ad bilen. Jeg vidste at hun ville ankomme i en hvid Fiat Uno, så det var ikke svært at få øje på hende da hun ankom på parkeringspladsen. Jeg gik hen imod hendes bil lige da hun havde valgt en parkeringsbås..
   Ud kom den, som jeg vidste fra billederne, smukkeste pige/kvinde. Denne smukke, sexede kvinde, med det slemme accent. Hende jeg, "trods udseendet" aldrig ville have noget at gøre med. Hende, som jeg intet havde til fælles med. Nu stod jeg overfor hende, ansigt til ansigt..
   Vi sagde hej til hinanden, blev enige om at finde et sted tæt på vandkanten hvor vi ville slå os ned. Hun havde medbragt et tykt hvidt vattæppe, med motiver af smukke lyserøde blomster og flotte frodige mørke blade. Jeg tog imod tæppet, som Jea nu havde taget ud fra bagsædet og foldet sammen. Hun smækkede døren, og checkede at den var låst. Vi begyndte at gå ned mod vandet og valgte endelig et sted hvor vi satte os. Da vi havde sat os på det medbragte tæppe, begyndte vi at smalltalke om de små ingenting, der er en masse af. Med sig, havde hun i en plasticpose, en flaske rødvin, som hun anmodede mig om at åbne. To sodavandsglas hev hun op fra posen sammen med en køkkenrulle, der stort set havde de samme farver og motiver som vattæppet. Jeg fik åbnet vinen, og Jeanne holdt begge glas ud i strakt arm, så jeg ikke kunne være andet bekendt end at skænke op til os begge. Jeg bukkede mig ned og satte flasken fra mig med en hård vridende bevægelse, så den stod sikkert i det varme sand.
   Jeg blev stående, tog imod glasset som hun rakte mig. Jeg anede efterhånden ikke, om det var en god ide, at vi var gået så langt, eller om vi skulle have afbrudt det med det samme.
   Nå! Jeg foreslog at vi skålede uden de helt store armbevægelser, for jeg følte mig noget usikker på hvad der var ved at ske...
   Hvem var denne kvinde? Hvad ville hun mig? Og hvorfor var vi her? Men jeg blev ikke klogere af mine tanker. Jeg spurgte hende hvilket stjernetegn hun var født i og hun svarede mig, at hun nok var en typisk tvilling. Jeg fortalte hende, at jeg nok var en typisk løve.
   Efter en del ret ligegyldig smalltalk, fornemmede vi, at vejret ikke længere var med os. Solen havde gemt sig bag en mørk sky, og havde vist ikke planer om at finde os igen. Vi blev enige om at gå tilbage til bilerne og jeg havde på fornemmelsen at dét var dét. Dette ene møde, denne ene date, det var endelig overstået.
   Jeanne havde dog andre planer. Det var for mig, ikke til fatte, da hun forslog, at vi skulle tage min bil, -som på det tidspunkt var en Ford Transit kassevogn,- og køre hen til havnen og parkere den med bagenden ud mod vandet, hvor vi så kunne dele det sidste af vinen. Hun fik mig igen overtalt.
   Vi kørte sammen i min bil, de cirka hundrede meter hen til havnen, fandt et egnet sted, hvor der ikke var andre mennesker. Jeg parkerede bilen med bagenden helt hen til havnekanten, så vi var nødt til at åbne skydedøren for at komme ind i kassen. Vi hjalp hinanden med at lægge hendes blomstrede vattæppe ud på gulvet i bilen, så vi kunne ligge mageligt på maven og kigge ud ad de to åbne bagdøre, mens vi sammen delte det sidste af vinen...

Jeg forsøgte efter mit andet glas vin, at gå lidt i dybden med Jeanne, og spurgte hende flere gange om, hvorfor hendes sidste forhold endte. Det skulle jeg aldrig have gjort, for nu var jeg først blevet forvirret om denne kvinde/pige. Jeg valgte på flere tidspunkter, at lade som om jeg lyttede efter, selv om mine tanker var helt andre steder.
   Jeg husker ikke noget sammenhæng i hendes beretninger, udover, at der havde været en del voldelige episoder tæt på hende altid. Det lykkedes mig på intet tidspunkt, at finde en fornuftig forklaring på det jeg nu blev vidne til. Måske var det vinen, som havde den indflydelsen på mig.
   Mens hun fortalte mig om hendes sidste rodede forhold, (som vistnok ikke havde været det mest ideelle,) begyndte min fantasi at vildlede mig fra historien. Jeg havde ikke på noget tidspunkt været der helt, fordi jeg ikke havde nogen fornemmelse af, at det skulle blive hende og jeg. Men mens Jeanne stadigvæk forklarede om sit liv og årsager, begyndte min fantasi at gå ind i en verden for sig selv. Jeanne var nu pludselig kun iført de stramme forvaskede cowboy bukser, som var det sidste hun, eller jeg skulle afklæde hende. Hendes skønne velduftende krop var smidig. Hun var fræk og smilende. Hendes stemme, som jeg hørte i baggrunden, var pludselig blevet til en kvindes lyd af vellyst. Liflige tanker om at blive forført af hende, blev til billeder, billeder af hvordan det ville være, at blive berørt af hende. Vide at hun ville have mig og kun mig, blev så ophidsende, at billederne tog overhånd på flere tidspunkter. Hun nærmede sig mig og jeg rakte ud efter hendes hånd og trak hende til mig. Hendes hals var nået over til mig og jeg kunne dufte hendes kvindelighed så intenst. Jeg kunne dufte hendes parfume, fornemme hendes ånde. Den dejlige søde duft fra hendes mund. Jeg måtte kysse hende for alt i verden, jeg måtte kysse hende nu. Jeg halvvejs sad op og lå ned, med hendes velduftende og trimmede krop ovenpå mig min, mærkede hendes åndedræt tæt ved mit ene øre. Jeg lod forsigtigt min ene hånd glide hen over hendes skulder og fortsatte langsomt ned ad hendes hals, ned til hendes ene bryst som jeg snittede varsomt flere gange. Jeg mærkede, at hendes brystvorte blev hård. Med den anden hånd rørte jeg med forsigtige bevægelser hendes nakke. Jeg mærkede at det tændte hende, så jeg kærtegnede nu med begge hænder hendes bryster, mærkede, og hørte hendes lyde af vellyst igen. Hun tog mig hårdt på inderlåret. Hun slap, strejfede mit lem. Hendes mund nærmede sig min mund, og vores læber strejfede hinanden for et kort øjeblik. Hun fjernede sig igen fra min mund, men vendte hurtigt tilbage. Jeg mærkede denne gang hendes tunge slikke omkring mine læber. Hun satte sig overskrævs på min venstre lårmuskel, og begyndte nu at bevæge sig roligt frem og tilbage over mit ben. Hun lod sin skønne tunge lege med sine læber. Med hendes ene hånd begyndte hun at lege med sine bryster. Med den anden hånd havde hun udset sig to finger, som skulle simulere et organ i hendes varme mund.
   Gisp! Vinden slog den ene bagdør så hårdt i, at jeg tabte mit vinglas på gulvet, mens jeg igen hørte Jeanne, som var ved at afslutte beretningen om sit sidste forhold, og om hvorfor det endte så galt, som det tilsyneladende gjorde. Hun stoppede op inden jeg nåede at høre slutningen og rakte mig køkkenrullen, så jeg kunne tørre den spildte vin op, mens hun smilede frækt til mig.

- Nå Jeanne! jeg tror vi skal hjem nu, sagde jeg pludselig.
   Jeg havde en underlig fornemmelse, over hvordan denne kvinde kunne havde haft den indvirkning på mig. At skulle opleve, at jeg mistede min selvkontrol over mine tanker. At selskabet med hende, havde fremkaldt denne effekt hos mig, så jeg mistede overblikket for hvad der skete omkring mig.
   - Ok! hvis du ikke kan lide mig, svarede hun hurtigt tilbage, mens hun smilede til mig, dog med et lidt såret udtryk i ansigtet.
   - Jeg er da vild med dig, svarede jeg hende hurtigt med et genert smil.
   - Skal vi ikke ses igen? spurgte hun lidt efter, mens jeg tørrede det sidste af vinen op.
   - Ja da! svarede jeg hurtigt, uden at kigge på hende, jeg vil meget gerne se dig igen.
   - Vi kan jo ringes ved i morgen og aftale en ny dag at mødes igen, foreslog jeg.
   - Det er ikke så godt i morgen.. Jeg skal køre for hjemmehjælpen i morgen aften, så det må blive en anden dag.
   - Ok! så ringer jeg til dig i overmorgen, er det ok? spurgte jeg.
   - Der er jeg ude at servere, så det er heller ikke det bedste tidspunkt...Men på mandag har jeg fri, sagde hun endelig.
   Vi lagde hendes vattæppe sammen, åbnede skydedøren i siden af bilen og steg begge ud. Jeg tog igen tæppet, mens Jeanne tog flere stykker af køkkenrullen for at tørre glassene af.
   Jeg smækkede døren, og gik derefter hen imod hendes Fiat Uno, som kun holdt cirka hundrede meter fra os. Jeanne åbnede bagdøren, og jeg lagde tæppet ind på bagsædet og smækkede døren forsigtigt. Jeg gav hende et hurtigt kram og sagde tak for en hyggelig aften.
   - Gider du ikke ses igen? spurgte hun usikkert..
   - Jo da! men du kan ringe til mig når du en dag har tid til at vi kan mødes igen, svarede jeg hende.
   - Ok! jeg ringer, svarede hun, hvorefter hun hurtigt satte sig ind i bilen, startede, og beslutsomt satte bilen i første gear og forsvandt ud af syne.
   Jeg stod der lidt endnu, på parkeringspladsen, hvor hun lige var kørt fra, og forsøgte at fatte hvad det var for en kvinde, jeg lige havde haft en første date med.
   Der var sket et eller andet inden i mig, efter vores møde og vores samtale. En underlig fornemmelse fik jeg også, da jeg gik tilbage til min bil. En sær følelse af, ikke at vide, om jeg havde lyst til at se hende igen, eller jeg bare måtte se hende igen hurtigst muligt. Men jeg vidste jo allerede, at Jeanne arbejdede meget, og måske ikke havde tid og overskud til at have et kærligheds-forhold samtidig.
   Jeg var endelig kommet ind i bilen og havde startet motoren, men sad endnu et stykke tid inden jeg besluttede at køre derfra.

På vej hjem fik jeg en SMS besked fra hende.
   "Håber du kunne lide, hvad du så i aftes, knus Jea.
   Jeg svarede ikke med det samme, men ventede til jeg var kommet hjem til huset.
   Jeg fik endnu en SMS besked fra hende.
   "Har du slet ikke lyst til at se mig igen? kys Jea.
   Nu var jeg nødt til at svare tilbage, for jeg kunne ikke lade hende styre mine tanker.
   "Hej Jeanne! jeg nød hvert sekund med dig, og vil meget gerne se dig igen snart. Knus, Henrik...
   Der gik cirka et halvt minut, da jeg modtog den næste besked.
   "Det håbede jeg du ville sige, natknus Jea.
   Jeg valgte at sende en besked til hende med det samme hvori der stod.
   "Sov godt smukke*s*... knus Henrik.

Vi skrev ikke sammen mere den aften, men mine tanker var blevet noget konfuse. Jeg havde aldrig mødt en kvinde, som havde sat sig så dybe spor i mit sind. Denne kvinde med de skarpeste træk i ansigtet, de vidunderlige og forførende øjne. Den frækkeste spinkle skikkelse, og med hendes forførende, og sexede påklædning. Hendes dristige spørgsmål, om jeg kunne lide hvad jeg havde set indtil nu. Hendes evne til at forføre mine fantasier til uanede højder, og det uden hun selv anede noget om det. Denne rødhårede kvinde, med det forførende look, i hendes forvaskede cowboybukser og stramme T-shirt i spraglede farver. Hendes stil kunne forblinde mig, så jeg mistede mit herredømme for kortere og længere tidsrum ad gangen. Der var noget forunderligt over hendes tøjstil, som tændte mig. Denne kvinde, som med sit ungdommelige udseende og sportslige stil, var i stand til at jonglere med mine fantasier. Hun havde en evne til at lave rod i min billedverden. Duften af hendes parfume, og hendes flotte hvide tænder. Hendes terrakottafarvede hud, som gav hende det smukke, gyldne skær, som så jeg både solnedgang og solopgang samtidig. De tooghalvtreds kilo af hendes spinkle, men perfekte sammensatte krop. Alt af dens dejligste udspredelse, af liv og sommersol, kunne ikke forenes i min overkørte hjerne og spolerede verden lige nu. Tanken om Jeanne, blev så indviklet nu. Tanken om at være en del af hendes verden , blev for mig som en eventyrlighed. En eventyrlighed, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at skulle opleve i denne jordiske verden. Resten af aftenen, kunne jeg ikke tænke på andet end Jeanne og vidste, at det var på tide jeg fik mine tanker ned på skrift.