Kærlighed på godt og ondt
   Kærligheden er mange ting, og er der altid, men forestillingerne om kærligheden er endnu mere mangfoldige. Den gode kærlighed, hvor man føler sig hjemme i et forhold. Der hvor man er klar over, at man også er sammen dagen derpå. Der hvor man godt ved, at man til en vis grænse kan opføre sig tåbeligt, men alligevel vide, at man stadig vil være partneren for sin partners kærlighed dagen efter. Der hvor man kan sige de dummeste ting, selv i andres selskab, men dog sende et ømt kærtegn til sin partner og vide, at man vil være tilgivet kort tid efter. Der hvor man sidder sammen på en udendørs cafe en sommeraften, hvor man mærker den andens svagheder og styrke på én og samme tid. Der hvor man kysser hinanden, selv efter at have været sammen i mange år, har fået de børn, som har sat sig sine dybe spor i begge. Men hvor kyssene alligevel føles som et brændende, og intenst nærvær. Som slørede billeder, i en rus af fællesskab hvor det kun er jer sammen hvor man kun ser hinanden og hver i sær føler den hengivenhed, som gør stærk..
   Her gør kærligheden ikke ondt...

Den dårlige kærlighed...
   Man bliver pludselig skudt i en person. Man henleder alle sine tanker til denne person. Ens logiske tanker bliver hastigt sat ud af funktion. Man ser ingen fejl ved denne person, men man kender ikke denne. Kun de skønneste billeder og forestillinger dannes på ny i éns tankevirksomhed. Tankerne bliver let til et ragnarok i éns hjerne. Man efterstræber nu alt hvad man kan overkomme, for at få gengældt sin opmærksomhed fra den anden. Men man krævede for meget, og man vidste det alt for godt. Man kæmpede for noget man troede på, for derefter at blive overladt til sig selv og sin egen verden igen. Den kærlighed gør ondt...