Hvor kommer Gud ind i billedet?
   Hvad er det nu for et fænomen?
   Var det ham eller det, der skabte den store legeplads jeg bruger alt min tid på. Hvordan kan han, hun, eller det, pludselig tillade sig at komme brasende ind i mit liv? Måske havde jeg selv inviteret? Måske havde jeg bedt, usammenhængende om et svar, på noget jeg havde brug for at vide. Ikke fordi jeg havde forventet noget svar. Jeg kan ikke engang helt huske hvad jeg spurgte om, og jeg fik heller ikke nogle direkte svar på mine spørgsmål. Men noget skete der. Fra, at den ene dag, leve med en så jordnær forbindelse, til i det næste sekund, der skulle ændre min opfattelse af hele livet. Noget så enormt skræmmende og dog så oplivende, at det senere blev til noget holdbart. Ikke håndgribeligt men holdbart. Her var pludselig noget jeg kunne støtte mig til. Lige meget hvor ensom og alene jeg følte mig, vidste jeg nu, at der var noget derude et sted som kunne hjælpe mig. Jeg havde ikke noget klart billede af hvad det var, men jeg glemmer ikke den fornemmelse af at blive gennemlyst. Pludselig, som at kigge ind i en projektør som var det igennem en kikkert direkte op mod solen, eller at forestille sig, natten så mørk den kan være, og derefter se op på den skarpeste sol uden beskyttelsesbriller på. Jeg lå på en madras på gulvet i et mørkt kammer. Jeg havde en aften forsøgt at lukke alle mine tanker ude. Forsøgt at finde en ro i mig selv, fordi jeg var nedtrykt. Jeg ledte efter den styrke som jeg vidste var et eller andet sted dybt i mig. På under et sekund blev min jordnære overbevisning taget fra mig. Alle begreber føltes flosset. Alt i min sunde fornuft blev nu pludselig sat på prøve. Pludseligt var der ikke noget, der mere hed op og ned længere. Intet sort eller hvidt. Nu var en ny bro blevet bygget uden jeg anede noget som helst om dens fundament. Jeg vidste at mit liv ville blive anderledes fra nu af. Jeg nåede ikke engang at tænke tanken helt til ende. Alt havde rykket sig i mig, og selv om jeg var skræmt lige nu og allermest ønskede at det skulle forsvinde, så følte jeg den varmeste glæde tage sig af mig. Og så var det væk igen. Hvad var det der skete for mig? Jeg havde jo kun en rodet kinesisk æske med en masse fortvivlede spørgsmål. Noget jeg ofte gik og grublede over. Nu fik jeg så besvaret alt på under et sekund. Det var så skræmmende, at jeg hurtigt rejste mig fra gulvhøjde, sprang hen til døren. Jeg rev den op, styrtede ud i køkkenet, flåede vinduet op med al min kraft. Jeg svedte så det piblede ned ad kinderne. Alle kirtler var åbne. Jeg kunne lugte mig selv. Jeg skyndte mig at flå køleskabslågen op. Jeg følte at jeg var nødt til at finde noget at styrke mig på, og hurtigt. Jeg fandt en iskold Carlsberg dåseøl i lågen. Så mig selv dirre af angst, så det næsten var umuligt at åbne dåsen. Jeg tabte den flere gange på gulvet, samlede den op forsøgte igen at åbne den, og endelig gav den efter for mine forkrøblede forsøg. Jeg fik nok det, der ligner halvdelen af øllet ud over mig fordi den havde taget turen på gulvet. Nu kunne jeg lugte min egen sved og skumsprøjtet fra øllen og det der var værre. Jeg kunne ikke holde fast om dåsen, og måtte stille den fra mig på køkkenbordet. Lynhurtigt tog jeg mit tøj af, smed det i entreen hoppende skiftevis på det ene ben og så det andet. Jeg måtte i bad hurtigt. Jeg fornemmede angstens sved så tæt på mig, at der kun var en vej ud ad det. Vidste at jeg var nødt til at frådse med shampooen, for jeg kunne ikke længere klare af lugten af sved og øl. Denne befriende fornemmelse, da jeg oplevede den svedige lugt og øl-lugten forsvinde, samtidig med, at den dejlige duft af shampoo havde indtaget den plads som den havde sin rettighed til. Endelig kunne jeg føle mine sanser igen. De varme hårde vandstråle, ligesom bedøvede min krop. Endelig kunne jeg tænke klart igen.
   Jeg havde oplevet noget, der var så uforudsigeligt. Noget der trods alt det skræmmende, også var livsbekræftende. Noget, der altid havde ligget i tvivlens mudder dybt i mit sind, men som nu kom brasende, som en voldsom bølge, og én gang for alle rensede enhver tvivl væk fra mit evige spørgsmålskammer.
   Der var mere på denne jord, end jeg havde kunnet forestille mig.