Slutning november
   Jea sendte en SMS besked til mig i slutningen af november. "Der stod" Carina har endelig fået en lejlighed, er du sød at hjælpe hende med at flytte i aften?
   Jeg havde jo nu hoppet og sprunget for Jea i snart fire måneder, og var ved at være lidt træt af at det kun var mig, der kæmpede for det forhold. Jeg følte ikke, at jeg på noget tidspunkt i vores forhold havde modtaget noget som helst fra Jea, ikke engang lidt forståelse fra hendes side om hvor svært jeg havde det med at hun konstant arbejdede, og vi derfor kun så hinanden sjældent. Og oftest, var det om natten når hun kom sent hjem fra job.
   Der var nu gået en time fra hun havde sendt beskeden, og jeg havde valgt ikke at svare hende med det samme. Derfor modtog jeg nu endnu en SMS hvor der stod.
   "Hvis du ikke gider hjælpe mig er det slut med os. Tak Jea.
   Jeg havde lige inden nummer to besked fra Jea, modtaget en SMS fra Carina, og det anede Jea intet om.
   I beskeden fra Carina stod der.
   - Hej Henrik! Min mor siger at du hjælper mig med at flytte i aften. Hvad tid er du her? knus Carina.
   Jeg havde ikke svaret hverken Jea eller Carina endnu, men valgte at ringe Carina op i stedet for at sende en SMS besked.
   - Hej Carina! Jeg regner med at kunne være der ved 18 tiden, er du hjemme der? spurgte jeg hende.
   - Jeg er hjemme hele dagen, så du kan bare komme når du har tid, svarede Carina.
   - Ok! Vi ses.
   Vi afbrød forbindelsen.
   Fem minutter efter modtog jeg en ny SMS besked. Det var fra Jea.
   "Gider du tage 10 flyttekasser med til Carina. Hun har ikke pakket noget endnu. Knus Jea.
   Nu kunne jeg godt gætte mig til hvordan min aften ville gå hos Carina.
   Ok! Det var ikke bare en flytning, men en flytning hvor jeg tilsyneladende også skulle pakke alle hendes ting i kasser, hvis vi skulle være færdige inden midnat.
   Det viste sig dog at hun ikke ejede ret mange ting, og det meste hun ejede var allerede pakket i flyttekasser, og stod i Jeas kælderrum. Vi blev ret hurtigt færdige med at pakke bilen, kørte dernæst over til hendes lejlighed og fik hendes få ting på plads. Det lignede ikke noget hjem da vi var færdige, men det var dog en lejlighed og et sted hvor Carina kunne være uden den tætte daglige kontakt med hendes mor. Jeg kørte hjem igen ved 21 tiden.

Jeg husker at jeg nød tanken om, ikke at skulle høre dem skændes længere når de var sammen. I hvert fald ville det da ikke blive så ofte, da de nu ikke boede i samme lejlighed længere.
   Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Nu skete der noget, som for alvor ændrede Jeas og mit forhold.
   Den Gregorianske kalender fortsatte ufortrødent sine dageskift, og den niende december, det år, blev starten til en tid jeg aldrig nogensinde får ud af mine tanker igen. Det var som om at den næste måned, efter denne dag, skulle blive skæbnesvanger for mig. Som om livet fra den dag pludselig krævede mere af mig, end jeg som menneske kunne magte. Jeg blev nu kastet ud i en prøvelsestid, hvor kun de stærkeste overlever og de svageste kollapser.
   Jea ringede til mig, efter jeg var kørt fra hende. Jeg havde endnu engang tilbragt en nat sammen med hende i hendes lejlighed, men jeg husker at jeg denne morgen, vågnede op med en fornemmelse af at der var sket noget underligt. Jeg fortalte Jea om det, men hun lod som om det ikke angik hende.
   Jeg svarede hendes opkald.
   - Hej skat!
   Inden jeg kunne nå at sige mere, hørte jeg Jea i den anden ende af linien. Hun var fuldstændig uforståelig, og jeg forstod kun brøkdele af hvad hun havde ringet mig op for.
   - Jea! JEA!! råbte jeg højt. Fald lige ned og fortæl det én gang til. JEA!! Tag en dyb indånding...
   Jea forsøgte nu at fatte sig selv så meget, at hun fik åndenød. Jeg kunne høre på hendes åndedræt, at hun havde været ude for noget slemt. Hun havde dog fået fattet sig så meget, at hun forsøgte sig igen.
   - Min bil er smadret! Dækkene er skåret op og jeg skal på job om to timer, hvad fanden skal jeg gøre? spurgte hun.
   - Jea! Jeg kører herfra nu og kan være hos dig om en halv time, svarede jeg hende.
   - Jamen, jeg kan jo ikke komme på job og der kommer et stort selskab i aften.
   Hun begyndte at hulke. Jeg forsøgte at få hende til at falde til ro, men opgav det efter kort tid. Jea! Jeg kører herfra nu og er der hurtigt. Jeg afbrød forbindelsen og smed hvad jeg havde i hænderne og skyndte mig hjem til hende.
   Jeas mor åbnede døren for mig da jeg ringede på. Hun smilede til mig med et skævt smil, som om hun var lidt lettet over at jeg endelig var kommet hendes datter til undsætning. Jeg gav hende et hurtigt kram og skyndte mig ind i stuen, hvor jeg også hilste på Jeas stedfar, som sad i sofaen og pulsede på en cigaret. Der var intet smil fra ham, men han hilste dog pænt på mig.
   Jea sad ved spisebordet, med begge hænder dækkende sit ansigt, som om hun forsøgte at lukke hele verden ude. Hun var tydeligvis faldet lidt mere til ro nu, end da vi talte i telefon sammen, så jeg spurgte hende om hvad der var sket, men det virkede ikke på hende. Der var åbenbart en heftig dialog i gang mellem Jea og hendes mor. Jeg valgte nu kun at lytte efter hvad de talte om, og forstod, at det havde noget at gøre med en af Carinas ekskærester..
   Stedfaderen John, som var omkring de 65, tændte yderligere en cigaret, selv om den han lige havde forsøgt at tvære ud i askebægeret ikke var slukket endnu. Han var en lille tæt mand som han sad der, og jeg fornemmede pludselig at det var mig selv der sad der om cirka femogtyve år. Han sagde intet på noget tidspunkt, og det virkede på mig som om han godt kendte til sin plads i det forhold som han var endt op med. Jeg så igen mig selv sidde som ham et sted i fremtiden, uden indflydelse, eller indsigt i dagligdagen. Jeg havde lyst til at rejse mig fra den stol som jeg havde sat mig på og bare forlade denne lejlighed og denne familie lige nu.
   Jeg lyttede dog fortsat til dialogen mellem Jea og hendes mor..
   Jeas mor, stod skiftevis og hvilede på det ene ben og derefter det andet, samtidig med at hun tog det ene dybe hiv efter det andet af den cigaret som hun lige havde tændt. Hun var omtrent på samme alder som sin mand John, dog havde hun stadigvæk bibeholdt sin slanke skikkelse. Hun havde nogenlunde samme skikkelse som Jea og det gav mig et billede af, at Jea nok også altid ville være slank.
   Først forstod jeg ikke sammenhænget, men begyndte snart at få lidt hold på historien.
   Carina havde tilsyneladende, for få år tilbage, været kæreste med en fyr (Buller), som havde været med til et væbnet bankrøveri. Han havde nu udstået sin straf, og vidste åbenbart, i alt den tid han sad inde, hvem der havde vidnet imod ham. Det var Carina, og nu var han altså blevet løsladt efter endt straf.

Jeg spurgte efter Jeas bilnøgler så jeg kunne få skiftet hendes dæk, så hun kunne nå at komme på job til tiden.
   Jeg fandt hendes donkraft frem fra bilens bagagerum, tog den fra min egen bil og tog begge forhjul af. Jeg skyndte mig derefter ned til en tankstation som lå lige i nærheden, hvor det kun tog cirka 20 minutter at få begge dæk skiftet.
   Jeg kørte tilbage til Jeas bil og monterede hjulene. Klokken var nu blevet halv to, tid nok til at hun kunne nå på jobbet til tiden, eller i hvert fald kun lidt for sent.
   Jeg var lige blevet færdig med bilen, da Jea kom styrtende hen imod mig.
   - Hvor er nøglerne? spurgte hun uden at ænse mig et blik..
   - De sidder i bagagerummet, svarede jeg hende, hvorefter hun styrede lige mod bilen, rev nøglerne ud, skyndte sig ind i bilen, flåede rundt med gearstangen til hun endelig fandt bakgearet.
   Hun kørte uden at sige andet end, hvor er nøglerne?
   Selv tak søde! sagde jeg inden i mig selv. Altid en fornøjelse at kunne hjælpe dig.
   Jeg pakkede alt værktøjet sammen, gik op i lejligheden igen og sagde farvel til hendes forældre.