Styrkens arme
vinder terræn
min tå vinker
efter minder om
ungdom og
krop
hvad den kunne
og måske især ikke kunne
skoene de højhælede
og kjolerne
duggede dage
skabt af fødders fængsel
med majspibe og plyshår
det er jo bare tøj
men
bag mig sad lille Monroe
hun var kvinden
i
mit liv
til den dag
jeg
fandt en form
et sted
der var
mit
kvindeligt.
Der er ingen nemme løsninger
ingen
lykkegriber
at være anderledes
er anderledes
ser anderledes ud
ja
jeg var synligt
sådan skabt
intet ondt i det
handicap er
en ekstra gave
af udvikling
jeg lærte meget
i fællesskabet med
os
de
handicappede
små
store
blinde
døve
kørestolsbrugere
klumpfødder
Ortopædisk Hospital
jeg er dig evigt
taknemmelig
for det jeg så
deformiteterne
de menneskelige skævheder.
Vi
er
unikke
smukke
på
hver sin
måde.