Slangen lå og nød livet på en flise, der var behageligt opvarmet af solskinnet.
   Livet var godt, for et par dage siden havde den fået en mus af sin herre, dyrehandler Hassan Olsen i Fjordby. Efter den havde fundet et hul i sit bur og benyttet det til en lille udflugt, havde den selv fundet sig en frø, der havde mødt sit endeligt under et bildæk. For blot en halv time siden havde den så mæsket sig i en halv solsort, som fru Madsens kat Gråms havde nedlagt og levnet, da den kom i tanker om at dens ejerinde fru Madsen gerne diskede op med en skålfuld Misseguf på det tidspunkt. Gråms, der egentlig var en forkortelse for Gråmis, havde ladet solsort være solsort og var gået ind til sit vitaminberigede og proteinholdige luksusfoder for den smukke glansfulde pels og den tilfredse kat.
   Nu lå slangen, en lille kvælerslange på bare 70 centimeters længde altså og nød livet og fordøjede, da dens behagelige tilværelse blev afbrudt af fru Madsen.
   Slangers hørelse er ikke noget at skrive om, men det hyl, fru Madsen slap løs, da hun så slangen, fik luften til at vibrere, og det kildrede i maveskindet. Nu havde fru Madsen også et organ, der var vidt berygtet i Fjordby. Hun var medlem af den lokale dilettantforening, og på grund af sine evner ud i skrigeriet enten den heltinde, der opdagede liget i krimidramaet eller stjernediva i den store lokale version af en eller anden berømt opera.
   Nu var det altså slangen det gik ud over, og den vågnede af sine behagelige drømmerier om dameslanger, eller hvad en mæt varm kvælerslange ellers tænker på og forsvandt ind mellem et par ribsbuske.
   Det stoppede nu ikke fru Madsen, ikke fordi hun var bange for slangen, hun vidste for eksempel udmærket, hvor den kom fra, men hun havde sans for drama, og det var der mulighed for at skabe her, og så havde hun indtil flere høns hun gerne ville plukke med slangens formodede ejer Hassan Olsen, og det var der rig mulighed for nu.
   Altså stak fru Madsen i et af sine berømmelige hyl og dansede en kort krigsdans på fliserne inden hun valgte et passende sted at synke besvimet om just som et antal tilskuere havde indfundet sig på scenen og kunne bivåne hendes store slutnummer.
   En behjertet tilskuer fik fru Madsen til live igen med en haveslange. Det var ikke helt med i fruens beregninger, men gjorde ikke hendes raseri mindre ægte, da hun pjaskvåd og sydende af raseri ringe til politimester Frydenlund, medlem af byrådet og den lokale loge og anmeldte Hassan Olsen dyrehandler af guds nåde for at slippe store frygtlige giftslanger løs i Fjordby villakvarter.
   - Nu skal jeg den onde lyne mig fortælle Hassan et par ting eller to. Sherif Frydenlund tog den stramme mine og kasket på og kørte på bybesøg.
   Hassam så ham komme og gættede grunden. Han havde savnet sin slange.
   - Majet got dag, hvite politi, hvorfor hvite politi besøke maj, Hassan lignede et nykrøllet spørgsmålstegn? Bare fordi min mor hende kende farvet mand fra Marocco majet got, hvit politi komme til maj tit, men maj sike, mor ikke hjemme, og mor majet ældre nu, mor ikke gide mere!
   - Hold kæft med det pis Hassan! Frydenlund havde ikke lyst til at høre Hassans udredelse om hans mors selskabsrejse til Marocco med præsten for 35 år siden. Desuden var Hassan pæredansk og havde aldrig selv været i Nordafrika.
   - Skal jeg sætte vand over til to øl? Hassan slog over i sit vanlige danske.
   Frydenlund blinkede lidt. Overgangen var noget brat, men han og Hassan var venner fra logen.
   - Jo tak, Hassan, men ærlig talt du skal altså ha' en skideballe.
   - Fint, mente Hassan, så kan vi jo lige så godt sætte os ned og nyde en pils sammen, der er ingen grund til at stå op og tørste.
   - Hassan for fa'en hør nu efter. Fru Madsen ovre fra nummer syv er lige gået i brædderne med et hyl og har smækket stængerne i vejret på grund af dig.
   - Ja, da skal hun nu ikke gøre sig de store forhåbninger, sagde Hassan tørt. - Godt nok er konen forlystelsessyg, men nej, jeg vil sgu' ikke, hun er for gammel, det må selv du kunne indse.
   - Hassan, sagde Frydenlund strengt, nu må du sgu' tage dig sammen.
   - Til hva', Hassan så uskyldig ud.
   - Til at holde dine firbenede venner inde, sagde Frydenlund barskt. Denne gang er det en slange, der har været på springtur.
   - En slange har ingen ben, indvendte Hassan. Han var ikke nem at holde til sagen, når det ikke passede ham.
   - Hassan, 25 gange på tre år har dit kryb rendt rundt i kvarteret. Folk er trætte af det, en dag klynger den lokale Klu Klux Klan dig op i en lygtepæl.
   - Hold dine dyr inde under lås og slå, ellers bliver jeg sgu' nødt til at give dig en bøde.
   - Fru Madsen er en dum kælling, mente Hassan, hun elsker at gøre sig bemærket og slangen er helt ufarlig, en lille kvælerslange på 70 cm, så uskadelig som en kattekilling, og så hedder den Sir Hiss, lagde han til.
   - Ja, jeg er ikke uenig med dig. Der er ikke gået meget kærlighed tabt mellem jer to. Hun er ikke specielt forelsket i dig, og du er vist heller ikke medlem af hendes fanklub, men hun kan skabe en storm i kvarteret, der kan føre til vi må lukke din butik, bare du ved det. Iversen vor udmærkede borgmester og logebroder er bange for sit kommunevalg, så han er lydhør, logen tæller sikkert ikke så meget, som fire år mere i borgmesterstolen. Tænk lidt over det.
   Frydenlund skulede mistænksomt ned i sin ølflaske, der nu kun indeholdt skum. Hassan langede bagud og afkapslede en frisk.
   - Lukke min dyrehandel, det kan I da ikke, så skal jeg på støtten resten af mit liv. Ka' du måske bruge en logebroder, der sidder nede på torvet og drikker bajere hele dagen? De klinkede og lagde nakkerne tilbage. Når mine dyr sommetider tager på springtur, som du siger, så er det fordi burene er gamle og dårlige, og ved du hvorfor? Hassan stirrede inkvisitorisk på Frydenlund over kanten af sin ølflaske.
   Frydenlund sukkede. Nu satte Hassan pladen på, den varede fra tre minutter til en time og var ikke til at stoppe.
   - Der er sgu' ikke penge til nye bure. Jeg tjener ikke noget på den dyrehandel, at du ved det. Og efter Iversen og hans fine venner stemte ja til butikscentret, har jeg fået en så alvorlig konkurrent fra "Dyrediscount", at jeg slet ikke kan være med, og det er derfor mine dyr sommetider slipper ud. Og ved du hvorfra folk køber deres dyremad, hvis de endelig skulle købe et dyr fra min butik, Hassan gjorde en retorisk kunstpause og fortsatte så, -de køber det i Brugsen gør de, for Brugsen kan købe stadset i tonsvis og sælge det til under min indkøbspris kan de, og så gi'r Brugsen et dundrende underskud på 2 millioner hvert år, men det blæser de på inde i hovedkontoret, når bare de kan få skovlen under os småhandlende. Sådan ligger landet og det er sgu hårdt for en mand, der forsøger at tjene til føden ved ærligt arbejde 16 timer i døgnet for at holde næsen oven vande!

- Ja, ja, ja, sagde Frydenlund i et forsøg på at stemme op for Hassans talestrøm, det kan jeg jo ikke gøre noget ved, men nu ved du altså hvordan landet ligger. Han tog sin kasket og satte den på hovedet med en mine, der sagde: besøg slut.
   - Tak for mig Hassan, men vær nu rar at passe på, det kan blive min forbandede pligt at lukke din butik, og det vil jeg meget nødigt, farvel.
   Hassan så efter ham med et trist blik, da bilen forsvandt om hjørnet. det var faktisk sandt, hvad han sagde, dyrehandelen klarede kun lige dagen og vejen og butikscentret kvalte ham langsomt og sikkert, kun Hassans egen stædighed holdt den flydende. Hans triste ansigt klarede op, han var uhelbredelig optimist, og han havde fået en ide, men den krævede takt og diplomatisk snilde. Samt et par møder, med de lokale politikere.
   Stormen kom, og den var hård.
   Aftenposten lagde ud, den var i tabloid format både fysisk og psykisk og så havde den mange abonnenter i Fjordby Parken.
   Slange på springtur lukker forretning.
   Nu er det nok udtaler formanden for grundejerforeningen i Fjordby Parken.
   Endnu engang måtte Fjordbys politi lade kaffe være kaffe, da en rædselslagen beboer i det efterhånden berygtede Fjordby Parken kunne berette om en slange, der tyst kom ud fra hendes ribsbuske.
   Slangen en brun kvælerslange på 70 cm er ellers ganske ufarlig oplyser slangens ejer dyrehandler Hassan Olsen fra "Eksotiske Dyr" en dyrehandel, der nu på tredje år har gjort parcelhuskvarteret Fjordby Parken mere eksotisk end de fleste af beboerne synes om.
   - Varaner i haven, skildpadder i svømmepølen, slanger i ribsene, man ender med at få rotter på loftet her, udtaler fru Madsen sig, hun er nabo til dyrehandleren og hendes have har 25 gange været gennemgangslejr for firben, varaner, slanger og mange andre krybende afarter af Hassan Olsens varesortiment.
   - Som formand for den lokale dyreværnsforening, finder jeg det uforsvarligt at Hassan ikke kan holde sine dyr på egne områder. er de først undsluppet vil de lide en kummerlig død i naturen. Udtaler Niels Hansen i Fjordby Parken sig.
   - Skal min forretning lukke går jeg på støtten resten af min tid, siger den 35 årige Hassan. Folk har set sig gale på mig, fordi jeg har et udansk navn, skal det gå ud over mine små venner.
   - Jeg har tohundrede dejlige dyr og fordi 25 af dem har været på udflugt over 3 år er der ingen grund til at hidse sig op. Man skulle hellere undervise folk i krybdyr og krybdyrhold på aftenskole. Jeg skal nok stille min ekspertise til rådighed, så lille Peter edderkop bliver alles yndlingssang og kæledyr her på nabolaget.
   Politimesteren i Fjordby har flere gange givet Hassan Olsen en advarsel. - Næste gang går den ikke mere, siger han, så vil vi overveje skrappere sanktioner. Han nægter dog at udtale sig om hvori de i så fald skulle bestå.
   - Hans butik skal lukkes nu, siger man samstemmigt i Fjordby Parken.
   Lad os spise brød til, mener den lokale borgmester Iversen (s). Hvis der kommer en officiel klage må vi se positivt på den, men det bliver nu nok først efter kommunevalget.
   Og mens vi venter på denne klage prøver Hassan Olsen efter bedste evne at lægge bånd på sine båndvaraners udlængsel. Så Fjordby Parken ikke bliver en miniudgave af Jurassic Park.
   - Faens til ballade, brummede Iversen fortrydeligt. han sad på en omvendt ølkasse i sin kælder og nød en enkelt fra kassen, sammen med sin gode ven Troels Borresen der var kommet over for at give et nap med Iversens gamle bil. Borresen var mekaniker, medlem af byrådet og logen, og så var han altså ferm til gamle biler. Det var Iversen ikke, men før han satte sig i borgmesterstolen havde han været tømrermester og kunne derfor gi' Borresen et værdifuldt nap med en udestue, som Borresens kone var ret vild efter at få klar til sommeren.
   - Er det Hassan, der går dig på? Borresen sad og flossede øletikettens kant med en sort tommelfingernegl.
   - Ja, mon ikke. På den ene side skal jeg sørge for at tækkes mine vælgere i Fjordby Parken her op til kommune valget, på den anden side er der altså Hassan og hans dyrehandel, som jeg ikke rigtig tør lukke.
   - Hvorfor ikke, tror du ikke det hurtigt bliver glemt igen altså af alle andre end Hassan, mener jeg. Borresen så spørgende på Iversen.
   - Bare det var så nemt, men som du jo ved er Hassan medlem af samme loge som os, desuden er han blevet symbolet på den lille detailhandler, der bukker under for konkurrencen fra Centret, endelig er han i bestyrelsen for handelsstandsforeningen, så jeg kan ikke bare ---, hvis du forstår.
   - Det er sgu ikke så nemt, gav Borresen ham ret i. Men hvad med din kone, hvis nu Hassan må lukke, er hun ikke chef for Arbejdsformidlingen, kan hun ikke sørge for Hassan kommer på et par kurser eller sådan noget, så er han da beskæftiget så længe, og så blæser det vel over igen.
   Iversen strøg sig over hagen og knappede endnu en pilsner op.
   - Tja, vi kan jo altid sende ham på truckfører kursus eller et paragraf 9 kursus, som han heller ikke kan bruge til noget. For fanden da, alle de åndsvage kurser, de ser godt ud på papiret, men det er det de er: pis og papir. Der er ingen der bliver klogere af dem, men arbejdsformidlingen holder en slags skind på næsen, de arbejdsløse hygger sig lidt, mens de er på kursus eller også hader de dem, for de ved også godt hvor lidt de kurser er værd.
   Iversen tav fortrydeligt ikke over kurserne, men af selvmedlidenhed. Han havde ikke brug for Hassan her op til kommunevalget. Hvad gør en klog mand, sagde han eftertænksomt.
   - Ja, og hvad gør du, det er sagen, som Hamlet nok ville have sagt, indskød Borresen.
   - Men du, vi har altså krattet krikkerne ud af kareten, og de skal tilbage med tændpløkke og det hele inden fyraften, så måske skulle vi hellere lige klare den sag, så kan vi tænke lidt mere på stakkels Hassan bagefter. Borresen slog sig på knæet med flad hånd og kom på benene. Iversens bilmotor stod på et par bukke, der var nok et par timer tilbage, før den lå godt og sikkert i sit motorrum igen.
   Den nat havde Iversen svært ved at falde i søvn.
   Han spekulerede. Han havde måtte tage et par Alcasid'er for at holde mavesyren i ave. Først var der Hassan og Fjordby Parken, og nu havde hans kone valgt her før kommunevalget at begynde at plage ham med hans årlige mareridt: hvor skulle sommerferien gå hen. Som sædvanlig var de vildt uenige.
   Fruen ville til eksotiske egne, og Iversen ville hellere bo på et lille badepensionat på Fyns Sydkyst, det havde han gjort i sin ungdom, da pengene var små og mente det var godt nok. Nu var det blevet hans lille stædighed, når fruen fablede om fjerne kyster.
   Endelig havde Frydenlund plaget ham for, hvordan man bedst kunne løse problemet med nogle ungdomskriminelle, der blev ved at genere byen, og som om det ikke var nok havde et par af hans supportere i byrådet mere end antydet, at det måtte være tid at få nye ideer og komme med gode initiativer så man kunne få det indtryk, at han - Iversen gjorde noget for arbejdsløsheden.
   Iversen havde det ikke let. Kombinatorik var ikke hans stærke side, men han havde politisk tæft for at overleve.
   Ved femtiden om morgenen havde han en plan. Ved sekstiden, var den modnet. Ved ottetiden meldte han sig syg den dag. Han havde det i øvrigt ikke så godt efter en søvnløs nat og de telefonsamtaler, han skulle have kunne han lige så godt foretage hjemmefra. Han havde jo da som borgmester bevilget sig selv fri telefon. Men først skulle han tale med sin kone, så politimester Frydenlund og et par gutter fra logen, endelig, når underhåndsaftealerne var på plads måtte det være tid at gå til byrødderne. Bare nu ikke hans modstandere ville være stædige den dag.
   Ved titiden ringede det på døren. Udenfor stod Hassan: -Øh, du Iversen, jeg har noget vigtigt at tale med dig om, hvis du har tid.
   Det havde Iversen. Mærkeligt nok var Hassan den, han skulle have ringet til næst.
   Deres møde varede tre timer.
   Knap otte uger, tre uger efter kommunevalget, som Iversen havde vundet knebent blev Iversens plan søsat og offentliggjort, Aftenposten havde den på forsiden og den var nok god for et par ekstra vælgere næste gang.

Enestående initiativ knækker arbejdsløshedskurven i Fjordby Parken.
   Borgmester Iversen (S) godkender storstilet projekt til afhjælpningen af arbejdsløsheden i Fjordby Parken.
   For cirka to uger siden lukkede dyrehandelen "Eksotiske Dyr" i Fjordby Parken området, angiveligt fordi ejeren Hassan Olsen ikke kunne holde sine dyr under lås og slå. Efter voldsomt pres fra de lokale beboere blev det besluttet at forretningen ikke mere måtte drives i bydelen.
   - Det er den lille racisme, udtalte ejeren Hassan Olsen. Folk tror jeg er en af de så forhadte sorte, og så er jeg pæredansk. Min mor undfangede mig under en af de første charterture med præsten til Marokko og min far hed vistnok Hassan et eller andet.
   - Nu har befolkningen fået sit skålpund kød og jeg må trække mig tilbage fra dyrehandler branchen, og gå på støtten resten af mit liv, jeg er 35 og hvem har brug for en mand, hvis kvalifikationer består i at passe fugleedderkopper, båndvaraner og nederandalusiske pumaslanger. I den nærmeste tid vil jeg komme med et oplæg til at slippe ud af denne misere, idet jeg mener at forskning og uddannelse i netop krybdyr og udbredelse af denne viden for fremtiden vil hindre tragedier som min i at opstå.
   Hassan Olsen var igen i Aftenposten to måneder senere.
   Hassan Olsen på forskningsrejse til Maldiverne.
   I morgen tager den efterhånden landskendte forhenværende dyrehandler Hassan Olsen på en forsknings og studietur af tre måneders varighed til Maldiverne for at studere den monokelprydede cobras seksualliv.
   - En nødvendighed for at undgå at Hassan går i hundene, han kan simpelt hen ikke undvære sine dyr og har oparbejdet et traume, der på længere sigt kan sende ham på en mental institution, udtaler socialudvalgets formand Hanne Iversen, der selv tager med på turen for at sikre sig at alt går som planlagt.
   Med er endvidere to unge langtidsledige kriminelle, der har adskillige forhold på bog hos de lokale myndigheder.
   - Det er en nødvendighed udtaler politimester Frydenlund, vi mener, at vi ved at stille krav til de unge og give dem en meningsfuld barsk oplevelse i fremmede omgivelser kan modne dem og være i stand til at indsluse dem i samfundet igen.
   En krisepsykolog, en socialpædagog samt to repræsentanter fra arbejdsformidlingen følger også med den spændende ekspedition, der vender tilbage i maj måned fra de hede strande og det blå vand.
   Borgmester Iversen erklærer, han synes, det er et godt initiativ arbejdsformidlingen har taget, men indrømmer dog, at den oprindelige ide er hans efter nogle samtaler med Hassan Olsen, der efter rejsen vil skrive en afhandling om turen med henblik på at belyse de sociale perspektiver og forbedre forståelsen af gruppearbejdets betydning i et socialliberalt samfund.
   Borgmester Iversen har lovet, at han vil løsrive sig fra sit borgmester arbejde i midten af februar og en måned frem for at rejse ud og personlig være med til ledelsen af dette enestående eksperiment. Socialudvalgets formand, der er gift med borgmesteren vil da have alting organiseret samt påbegyndt en rapport.
   Hun udtaler: Udgifterne til denne rejse er ren discount. Ved at få Hassan Olsen og de unge mennesker sluset ind i samfundet igen spares skatteborgerne for flere millioner kroner, så den lille million denne tur koster er peanuts i sammenligning med det resultat vi forventer at opnå. Hun støttes i dette synspunkt af socialudvalgets andre medlemmer, der ledsager borgmester Iversen. Dels for at studere sociologiske forhold på Maldiverne til eventuel brug i Fjordby dels for på en rundrejse i Indien at undersøge om den danske velfærdsmodel ikke kunne overføres på Indiske forhold og derved hjælpe Indien et vældigt skridt fremad.
   Vi på redaktionen ønsker projektet al mulig held og lykke.
   PS Den gamle redaktør og vor cheffotograf vil være bortrejst i tidsrummet fra midten af februar til slutningen af marts for at dække projektet. De er inviteret af borgmester Iversen da to af de ti byrådsmedlemmer, der også ledsager borgmesteren ikke kunne deltage af personlige årsager.
   Notits fra Aftenposten i november samme år.
   Ny butik i Fjordby.
   Hassan Olsen, hvis butik lukkede for ni måneder siden genopstår i nyt regi med mange gode tilbud på dejlige kæledyr til den kommende vinter.
   Hassan, der åbner i nye lokaler med iværksætterstøtte får hjælp fra to unge under projekt "Unge i arbejde", der hjælper med at passe dyrene.
   Hassan har mange spændende nye ting på programmet, blandt andet bliver han eneforhandler i Fjordby af de kendte dyrefoder mærker Vovse Guf og Misse Guf
   Notits i Aftenposten to uger senere
   Kendt grosserer medlem af byens fornemmeste loge.
   Grosserer P. Gyldenholdt importør af de kendte dyrefoder mærker Vovse Guf og Misse Guf blev forleden lørdag optaget i byens førende loge. Det var stormester Iversen også kendt som vor borgmester, der personligt foretog optagelsesceremonien, sammen med stormester Hassan Olsen, formand for detailhandlernes forening.
   Grossereren udtaler: Jeg er meget glad for at være blevet medlem af logen, det er uhyre vigtigt for mig og giver mange gode kontakter af menneskelig art. Min indlemmelse i logen følger efter indstilling fra en samlet bestyrelse, hvilket er en nødvendighed for optagelsen.