Verdenshistorien kort fortalt.

I begyndelsen var der ingenting. Meeen, se det var der nu alligevel, men den lokale formand for storskrald sagde: - Det, - det er industrielt byggeaffald, så det kan vi ikke tage os af, med mindre der kommer nogen og gør krav på det, --- og så skal de betale pr. kilo.
- He, he, mumlede han og gned sig i hænderne.
- Men hva' med miljøet mand, spurgte en og stak en mikrofon op i næsen på ham, for han syntes nok han havde hørt det lille he he.
- Jamen, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det må andre afgøre for mig, sagde formanden, staten for eksempel.
- Staten, hvad er det?
Formanden skulle lige til at sige: - Staten, det er mig, men han fik dog standset denne udtalelse, for den skulle bruges af en anden senere hen1, så der ville bare blive rod i kronologien. Og fyren med mikrofonen sagde: - Tak fordi du kom og stak mikrofonen ind, for der var ikke mere tragedie i det indslag, og de skulle videre til noget andet og mere deprimerende.
Det var der bare alligevel, og hvis nogen havde været til stede så havde de virkelig kunne få et stort scoop. Det gærede og sydede i lortet, og en dag eksploderede det hele med et ordentlig brag, der senere blev omdøbt til "The Big Bang" for fint skulle det være.
Og TV holdet stillede igen på pletten og ville interviewe formanden, men han havde gjort sig usynlig, og selv om de ledte ved alle de store håndvaske, de kunne finde i nabolaget, så fandt de ham ikke, for sæben var endnu ikke opfundet, og den med at vaske sine hænder med en undskyldning om et eller andet for eksempel manglende bevillinger, og nul kurser duede heller ikke.
Så det eneste de fik fat i var en assistent, der fik sine 30 sekunders berømmelse og kunne fortælle, at han nok havde syntes det lugtede lidt her på det sidste såeeee, men det var bare ikke hans skyld, for chefen ville altså ikke lytte, og så sagde manden med mikrofonen: - Tak fordi du kom, kikkede betydningsfuldt ind i kameraet og fortsatte: - Vi har prøvet at få fat i formanden, men han var ikke at træffe på sit kontor og det sagde jo en del mere end mange ord, og dem var der i alle tilfælde heller ikke tid til, for de skulle videre med et andet deprimerende indslag.

Nå, men tiden gik som den jo skal, selv om en eller anden senere hen påstod, den var relativ, krum og en hel del andet, som han så blev berømt på.2 Sagen var bare at antimiljøfolkene var ved at få ret, og det var jo ikke så godt. Alt det her skrammel. fra The Big Bang fordelte sig på grund af eksplosionen, og det var der flere, der sagde var helt ok, for så blev forureningen mindre koncentreret, end den havde været og under tolerancerne i kvalitetsmanualen, så formanden på værket havde måske alligevel haft ret i at vente. Der var for eksempel, nogen steder at skidtet havde samlet sig i små perler omkring nogle gevaldige gnister, og nu for de første rundt om de sidste, og det så ret festligt ud. Så det stillede man sig til tåls med for der var jo intet andet at gøre, al den stund alt møget var spredt over et ret stort område.
Lidt senere kom der en ny vending i foretagende:
Tre små fisk, de svømmede rundt, for deres mor havde sagt, at svømning var sundt. Det var det nu ikke, for de svømmede rundt i en stor stinkende vandpyt, som andre senere ville kalde et verdenshav, og det var ret forurenet, al den stund det lå på en af de små perler, der drønede rundt om en af de større gnister, og der var faktisk ikke ret megen kontrol med udledningen af ting og sager fra vulkaner og sådan. Så mens de tre små fisk de nu svømmede rundt i vand og svovlsyre og mange andre rare ting, så gik den ene på grund, fordi den var kommet for nær på noget, der senere ville blive kaldt for land. Den bandede lidt over uheldet og vrikkede med finnerne, og pludselig kunne den mærke, hvordan den bevægede sig fremad, selv om den altså var på fast grund, og den vendte sig og råbte til sin mor og de andre: - Se hvad jeg kan, og dens mor svarede igen, ja er det ikke altid det jeg har sagt, der er noget ved det barn. Gid de 8 millioner andre børn var lige så dygtige.
Så den sagde: - Au revoir Mama og humpede op på stranden, og det var ikke helt let for den havde jo da stadigvæk en slags finner, og luften, den begyndte at indånde var heller ikke noget at skrive hjem om, så det var måske meget godt skrivekunsten ikke var opfundet endnu. Men fremad gik det da.

Nu springer vi lidt i kronologien. For den lille fisk var ikke så dum endda, og den fandt sig nogen, den kunne ha' det lidt sjovt med, så det kørte bare der ud af. Og dyrene blev store og større og med et var der nogen, der følte de var mere end andre. Der var for eksempel et kæmpe stort lokum med en megen lille forstand. En dag råbte den op ud over den samlede bestand af alle de andre dyr:
- Jeg vil kalde mig noget stort og fint, for jeg er den stærkeste, hvad med Tyrannosaurus Rex? Det ligger godt på tungen. I må nøjes med at kalde mig T. Rex. Det er der mere geschwung i og så virker det passende underdanigt

- Hvof' det, bare fordi du er den største, skal du ikke bestemme alting, hvæsede et lille firben på fem meter. Du kan slet ikke kalde dig noget så fint, Du har jo ikke engang nogle ordentlig ben. Kun to store skanker og så de der små dimser , der ikke rigtig kan bruges til noget. Dermed gik det rigtig galt for T. Rex havde selv nogle gevaldige mindreværdskomplekser over de små forben, så han blev skidesur og sprang op på firbenet, så det blev hjulbenet og derefter åd han det. Så kan de måske lære det snerrede han, da han var færdig.
T. Rex dannede dermed mode for fremtidige tyranner, der hurtigt kom efter at magt giver rettigheder, man skal bare selv tage dem. Med risiko selvfølgelig for at få en kugle i skallen af nogle, der mener noget andet. T. Rex fik for eksempel et helt meteor i hovedet, men om det var med vilje skal jeg lade være usagt.
Tiden gik, sådan som den nu engang går og en dag var der to mærkelige skabninger, der futtede rundt i en slags have og egentlig havde det meget godt. Det havde de i hvert fald fået af vide fra den lokale marketingafdeling. De havde det skam også ganske godt, men hannen gik og funderede på, om der ikke manglede noget, for hunnen føjtede splitternøgen omkring, og det så sådan lidt mærkeligt ud, for var der ikke et eller andet det indbød til, og nu havde hun rendt rundt om det samme gamle æbletræ i nogle dage og gloet på frugterne, og kunne man ikke få tiden til at gå med noget bedre end det, men i så fald hvad skulle det være? For bogen "Hvordan mor?" var ikke kommet på markedet endnu?
- Nå det kommer nok en dag, tænkte han, i mellemtiden kan jeg da snuppe et æble, nu har hun skreget op om, at det skulle være så sundt, og jeg er ved at blive for tyk og sådan, hvad det så ellers skulle betyde. Og så tog han sig et æble, som hun havde anbefalet. Det hjalp: Med et så han dagens lys eller hvad det nu var, og det at hun løb rundt i bar figur blev pludselig meget spændende.
- Ha, brølede han og slog sig for brystet, mig Adam du Eva, og så hoppede han på hende, og det kom der faktisk i tidens løb tre dejlige drenge ud af. Den ene gjorde sig en del bemærket for han slog en af de to andre ihjel. Derefter giftede de overlevende sig, hvor de så fik deres koner fra, for deres forældre var jo som bekendt de eneste mennesker på jorden. Men det var ligesom med Big Bang: I begyndelsen var der ingenting, men hvor kom al det skidt fra før begyndelsen?
Nå, men Eva, syntes vist nok, det var helt ok med det, Adam havde fundet på. Hun havde længe haft mistanke om, at der var noget i de der æbler, og når Adam ikke rigtig kunne finde ud af det, var der jo ikke andet at gøre end at lave lidt reklame for sagen, når det nu ikke hjalp at vise sig fra sin mere sexede side ved at løbe omkring uden g-streng og BH og alle de der skøre påhit, som fremtiden ville opvise i den sag, og hun måtte indrømme, at det havde virket, selvom man fik nogle uvorne drenge som sidegevinst, hvis ellers de to ting hang sammen. Man kunne jo aldrig vide, foreløbig var der kun tale om en teori, og "Hvordan Mor?" lod stadig vente på sig.
Et eller andet slogan dukkede pludselig op. Det sagde sådan noget som at mennesket skulle mangfoldiggøre sig og spredes over hele jorden eller sådan noget lignende for ellers ville de komme til at bo for langt fra hinanden, og så kunne de ikke komme op at slås om nogen ting. Det at føre krige og myrde løs på hinanden var nemlig blevet mægtigt populært. Det Adam og Eva havde fundet ud af ved at spise æbler var også blevet helt enormt populært, så nu kunne man godt kvitte æblerne og til nød nøjes med en Viagra, hvis det gik helt galt. Men det sidste var altså ikke her og nu, for de der ku', de ku' dengang, og de der ikke kunne var lidt til grin for resten, så de holdt for det meste deres kæft om den sag.
Langt senere var der en, der ikke var helt så sexfikseret, der mente at jorden snurrede rundt om solen, for det havde han selv fundet frem til helt alene. Andre sagde, at han havde roterende fis i kasketten, og at den slags burde koste hovedet. Det var nogle af de lidt overreligiøse, der mente det, men de havde heller ikke så megen humoristisk sans, at det gjorde noget.
Nå gutten slap, for han kunne godt se en god forretning, når han fik den tilbudt. Nemlig at sige: - Jeg er fuld af løgn, til gengæld for at få lov at beholde hovedet, og eftertiden mente da også langt senere, at han havde fat i noget af det rigtige, og det var de andre der var dumme. Det har man så skændtes om lige siden, og i dag findes der stadig mennesker i små afsides lande, der tror mere på de gamle morderiske kirkefædre end på "ham manden, det snurrede rundt for".
Sådan kan det gå ved tilfældighedernes spil, for eksempel var der en anden mand, der fik et æble i knolden og straks begyndte at sætte en hel masse love sammen og kalde dem for tyngdeloven og sådan. Heraf kan man udlede, at af æbler kan man lære en masse, først var der Eva og nu Newton.
Og disse små mylder, der kaldte sig mennesker og mente de havde patent på det hele spredte sig og opfandt en masse nye og stærkt forbedrede metoder til at slå ihjel på og bogen "Hvordan mor?" kom endelig på markedet.
Og menneskene læste den og sagde, vi gør'et sgu alligevel, men nu ved vi, hvordan vi skal undgå de der små mennesker, der larmer og skider i bukserne hele tiden, og det andet er da for resten også meget sjovt og underholdende, altså både det med at slå ihjel og så det andet.
Og det er sådan set status quo i dag, så måske skulle vi til at æde nogle flere æbler!!!