Små anekdoter fra min tid i Flyvevåbnet, nogle er selvoplevede og andre har jeg fra anden hånd. For den hundrede procents korrekthed i gengivelsen garanteres ikke, men de er bestemt ikke blevet dårligere med genfortællingen.


Vulcan
Det hændte for en del år siden i RAF (Royal Air Force), at man en gang om ugen fløj en tur fra England til Singapore og retur i en af RAF største bombefly, en stor grim deltavinget satan med fire koloenorme motorer.

Dengang var Singapore et Mekka for taxfree varer af alverdens slags, og det var derfor ikke helt unaturligt at foretagsomme piloter og besætningsmedlemmer fik til opgave at forsøde deres og deres kollegaers tilværelse lidt med diverse indkøb, der så blev bragt med hjem.
Det er sådan en tur denne historie handler om.
Maskinen var på vej hjem og blev talt ind til landing i Old Blimey, man ser det for sig. Dette store grimme lokum på vej ind, den ligger lige på sin glidepath, hjulene er nede og låst, flaps rullet ud og motorerne spinder som fire velfornøjede missekatte. Hjulene forbinder sig med betonen i en sky af brændt gummi som vanligt, da der lyder en meget alarmerende melding fra tower, den bliver nærmest hvisket: - Tolderne er her!!!

Vidner beretter om hvordan fire store motorer pludselig gik op på fulde omdrejninger og med tændte efterbrændere tordnede maskinen ud ad rullebanen og gik i luften med fire lange faner af osende jetfuel efter sig.

Man fulgte den interesseret i kikkerter, da den bankede stejlt og fløj ud over Nordsøen, bombelugerne åbnede sig og en lang cylinder forsvandt i havet. Derefter kom den ind til landing igen uden problemer denne gang.

Tolderne var selvfølgelig oppe på siden af den med det samme, men der var ikke noget at gøre. Maskinen var clean.

Kollegaerne tog den med sindsro. Selv om de havde tabt deres indsats:. - Det ordner sig var meldingen, I får bare penge med til en dobbelt portion næste gang.

Jeg har historien fra anden hånd en forhenværende i RAF, der arbejdede i samme firma som mig efter jeg var blevet civil.
Dog har jeg personlig overværet en Vulcan bomber lave det samme nummer, der i fagsproget hedder et "touch and go" og det LARMER.


Lightning
Det var også i RAF at piloterne på Lightning jagere, der dengang var et af verdens hurtigste fly med en tophastighed på over mach 2 havde fået for vane, når de vendte hjem efter en mission og altså ikke var under radarkontrol, da at dykke helt ned i bølgetopshøjde og sætte kursen fra havet ind mod the White Cliffs of Dover.

Således også en dag en flyverkaptajn, der gik helt ned i bølgetophøjde og gav den hele armen. Med en hastighed på lidt over 1000 knob tordnede han ind mod klinten uden at huske, at han den dag havde en major med i bagsædet, en major, der ikke var så vant til at flyve og slet ikke syntes, det var sjovt, at se gamle England hvide klinter komme i mod sig med 1800 km i timen og at flyet blev trukket i l uften i sidste millisekund før det ville være pulveriseret.
"Debriefingen" var hård og kontant, så kaptajnen fik sig et civilt job som pilot for et kendt Afrikansk luftfartsselskab.


Dårligt Flyvevåben!!
Under et ophold i USA blev jeg spurgt af en noget nedladende amerikaner fra hæren: - Sig mig engang, det der Mickey Mouse flyvevåben I har i Danmark har de overhovedet forstand på at flyve.

Jeg sagde: - Det ved jeg sgu ikke, hvad ville I gøre i en redningseskadrille, hvis der kom et nødråb fra havet lydende på, at et skib var ved at synke, der var en storm vindstyrke 10 i området med vindstød af orkanstyrke ind i mellem og en bølgehøjde på 10 meter eller mere.
Svaret kom prompte: - Så ville vi blive på jorden, helikopterne må ikke gå i luften i over vindstyrke 8.
- Der kan du bare se, sagde jeg, vi har ikke en skid forstand på at flyve. Jeg så 2 helikoptere gå nordover alt hvad den kunne trække. De hev for resten 114 mennesker op af vandet den dag.
Mens de fløj frem til ulykkesstedet oprettede man mobil tankstation til helikopterne og ambulanceafhentning af skibets passagerer inde på den nærmeste strandbred, så de gik i pendulfart frem og tilbage.

Redningsmandskabet måtte ned med slingen (kranen) for at hente de skibbrudne en ad gangen og selv om piloterne gjorde deres bedste, så var det uundgåeligt at den stakkels mand det ene øjeblik svævede højt over vandet og det næste var fem ti meter under. Jeg tror for resten der faldt et par medaljer af på den konto bagefter.

Mit andet spørgsmål lød: - Hvad ville du gøre, hvis du var fem mil ude i din Starfighter og komfuret (jetmotoren) gik ud.
- Så ville jeg stemple ud frem for at "købe farmen" (springe ud frem for at slå sig i hjel), sagde han.
- Du har fuldstændig ret, sagde jeg, en 104 har et glidetal som et koncertflygel, og det vidste piloten åbenbart ikke eller også syntes han det var synd at dumpe et 50 millioner kroners jagerfly over bymæssig bebyggelse, så på en eller anden måde fik han mokkebikken i gang så han kom lidt nærmere og så svævelandede han den.
- Det kan ikke lade sig gøre, sagde amerikaneren.
- Så sandt som det er sagt, men han gjorde det altså, det er det danske flyvevåben i en nøddeskal.
Jeg blev for resten aldrig drillet med Flyvevåbnet mere, mens jeg var der ovre.


Nødlanding
En anden gang var det et af jagerflyene, der var på vej ind, da den fik "flame out", komfuret gik i stå, eller rettere på jævnt dansk motorstop
Det lykkedes piloten med sin erfaring, kunst og mirakler at få maskinen ned. Efter landingen vendte han sig om og sagde lige så tørt til sin passager, der var helt grøn i hovedet af rædsel: - Det er den slags de unge piloter dør af!


Flermotorede maskiner
Det skete også engang at en af vore piloter kom galt af sted under indflyvning til en lufthavn i Luxenbourg. Et andet fly foran ham havde motorproblemer og blev gelejdet ind før alle andre, der bare måtte cirkle rundt og vente, da den nødstedte var vel nede lød det fra tårnet: - Er der andre?
- Ja, fløj det ud af munden på vor pilot. Jeg har kun to motorer.
Han fik fortrinsret til at lande, men så snart han var nede lød det fra tårnet: - Piloten på DC 3 fra Danmark skal stille omgående
- Pyh ha, det her kræver vist lidt hurtig snak, sagde piloten, da han tog sin kasket på for at efterkomme ordren.
Der var en general skideballe i vente, for en DC 3 har kun to motorer og de her virkede upåklageligt.


Blomsterdyrkeren
Der var også engang en kaptajn, der havde en potteplante på sit kontor. Han var meget stolt af den, men det var helt klart den mistrivedes, så en dag var der en premierløjtnant, der overtog den, for han var nemlig blomsterekspert, sagde han. Potten blev passet og plejet som et spædbarn. Hver morgen blev den båret ud i solen og hver aften ved fyraften ind på kontoret igen, og der blev sørget for både vand og gødning til den.
Oh, hvilket mirakel, da der kom liv i potten og grønne blade spirede frem frodigt og livskraftigt. Løjtnanten kroede sig og havde håneretten et par dage, til han fandt ud af, at det var karse, der groede i potten. En hjælpsom oversergent havde i et ubevogtet øjeblik givet "patienten" en dosis frø, der ikke havde besvær med at finde op i lyset.


Radarstråling
På en aftenvagt, hvor vi brugte tiden til at servicere radarer i en stor hal kom jeg ned i hallen tidsnok til at høre en overkonstabel råbe: - Flyt Dem for helvede mand, De står lige i radarstrålen. Den tiltalte en overfenrik flyttede sig, men blev lidt pikeret over tiltaleformen. Antennen var drejet så den strålede ud ad en stor port i hallen, og det var denne port, han var kommet ind ad.
- Ja men jeg kunne da ikke mærke noget, sagde han, og skulle vist nok til at brokke sig over tiltaleformen, da jeg syntes jeg ville blande mig.
- Det kan man skam heller ikke, sagde jeg, til at begynde med, der er tale om mikrobølgestråling, men hvis man har fået tilstrækkelig stor dosis, så dør man af det. Der kan godt gå et par uger, så bliver man strålesyg. Neglene bliver hvide, håret falder af og, tilføjede jeg, man mister evnen til sex, men ikke lysten, tilføjede jeg, da jeg kunne se, han begyndte at blive ked af det.

Faren ved radarstråling er skam ægte nok, så for at bevise, at de usynlige stråler fandtes, tog jeg en håndfuld ståluld, satte den på et kosteskaft og holdt den op foran antenne. Den forsvandt på et sekund i et flammepust, da vi tændte for senderen.
Nå han daffede af igen, og vi så ham først en halv time senere, da han kom tilbage meget bekymret. - Jeg har siddet og tænkt over det, sagde han og måske har jeg kun få uger tilbage at leve i. Så vi måtte nærmest til at trøste ham. Den dosis han havde fået var nok ikke så stor og ved at tage manualerne frem kunne vi se at det meste af strålen var gået over ham o.s.v.

PS: Radarstråling er dødsensfarlig og skal absolut tages alvorligt!!


Søværnet og Flyvevåbnet
Jeg har også været i kontakt med Søværnet, fordi de havde en radarstation, der kunne opdage lavtgående fly, og vi havde en, der kunne tage sig af de højtgående, så vi havde en permanent vagttjans hos dem. På den måde dækkede vi det hele. En ting kunne de to værn blive enige om, det var at hæren stod langt under os på alle områder, ellers var der bred enighed i Flyvevåbnet at vi stod over Søværnet og de mente til gengæld at de stod over os, så der blev drillet lidt hist og pist. Engang var alle tre værn inviteret ind i en stor sporshal, hvor der var et underholdningsshow, der hed "Til underholdning træd an". Hvor får DR den slags geniale navne fra. Nå men der optrædte en nydelig lille sanglærke og hun gjorde det godt, da hun var færdig fik hun et bifald, der blev ved og ved. Grunden var at hun ikke nejede som tak for bifaldet, men bukkede og da hun havde en flot decolletage var det meget populært. Tilsidst var der en major fra hæren, der galant tog hende under armen og førte hende ud af salen til en utilfreds buhen fra alle tre værn, så der var vi for en gangs skyld enige.