Anklagen mod ex-advokat Emil Schoppen var færdig. For alle tilfældes skyld blev den nærlæst lidt flere gange end normalt. Nick fik tilladelse til at besøge Schoppen for en helt uformel samtale.
   Den engang så elegante advokat var tydeligt ændret efter nogle måneders fængsel.
   "Det er vedtaget, der ikke bliver ændret i den anklage, du allerede har set, af hensyn til forskellige sarte sind. En uformel samtale med en træt og nysgerrig strisser ændrer altså intet," startede Nick.
   De kendte efterhånden hinanden rigtigt godt, fra flere afhøringer. Så længe de ikke talte 'forretning', sludrede de glimrende om hunde, bøger og sport.
   Den dag stod de, udendørs i et lukket motionsområde, og helt for sig selv. Nick havde sørget for kaffe som de drak mens de betragtede himlen eller en fodboldkamp, mellem andre indsatte i næste gård.
   Schoppen tog en slurk kaffe, så på Nick og smilede svagt.
   "Var du så forudseende, at tage et par cigarer med?" Nick løftede hånden til frakkelommen, og tog den ned igen.
   "Måske, måske ikke. Hvis jeg husker rigtigt ligger der måske en kasse fra din privatbolig i bilen," sagde han u forpligtigende.
   Schoppen tog et par skridt på stedet og drak sin kaffe, i små slurke.
   "Noget for noget med andre ord." Han smilede svagt. "Du forestiller dig ikke virkningen af små glæder når ting man regnede for en selvfølge er uopnåelige. Gå bare i gang!"

Nick trak vejret dybt. Indledningen havde han diskuteret et par gange med Alain.
   "Vi går ud fra, at du var involveret næsten fra starten. Hvad pokker skete der egentligt til sidst?"
   "Ikke fra starten. Det kom først senere. Jeanne og hendes bror arbejdede sammen med Gerhard fra hver sit firma og hentede rådgivning fra Lennox. BCJ står for Bahama Consultants, Johns Square, tror jeg nok. Det var oprindeligt hans fars. Firmaet har en båndlagt formue som han, søsteren og hans mor fik en pæn indtægt af. Som de fleste andre, der arver, administrerede han dem ikke ret godt.
   Emnearkivet var Meeks opfindelse. Lennox havde et lignende system med standardsvar på de mest tåbelige spørgsmål om skat. Meeks kaldte sig finansanalytiker men fuppede sig hovedsagelig frem, med simple modeller. Lennox gjorde noget lignende, med den forskel, han vidste, hvad han talte om. De slog simpelthen arkiverne sammen, og udvidede, og opdaterede dem, i nødvendigt omfang og begyndte at sælge, mens de i øvrigt festede igennem."
   Nick behøvede ikke stille spørgsmål og var glad for kun at lytte til den anden.
   "Meeks var en ren troldmand med en PC. Efter Jeanne blev ansat, købte vi, på hendes anbefaling, beregninger af om Finans- og skatteforhold fra BCJ. På den måde fik vi også i kontakt med Carter, Davies. En dag hørte jeg at Jeanne havde haft hash og kokain med til fester. Vi skulle ha' en alvorlig samtale om det. Som du måske gætter endte det på en lidt anden måde. Det morede mig at lave standardsvar på jura og konklusioner, som jeg selv begyndte at bruge."
   Han smilte ved erindringen. "Resten kom hen ad vejen."
   "Hvordan det, egentlig?". spurgte Nick neutralt
   "Jeanne skulle jo starte på bar bund, da manden stak af til udlandet. Hendes bror blev efterhånden ret sjusket og mistede sit job. Opgaverne fra Jonnaux & Dreyfuss ebbede også ud. Jeg læste korrektur og bidrog med jura. Det meste var, så vidt jeg kunne bedømme, nogenlunde sagligt og fulgte ændringerne af forholdene."
   "Og det gjorde dine indtægter også," konstaterede Nick tørt.
   Himself havde isoleret et par betalinger til en konto i Lichtenstein i materialet fra Jersey.
   "Jeanne insisterede på, jeg fik lidt for det jeg lavede, ud over det andet. Hun opdagede kontoen på kontoret, gid pokker havde det. Så havde hun samtidig lidt hold på mig, og omvendt."
   Nick smilede. Udover sex var Schoppen spist af med 50.000 euro til sig selv. Jeanne havde fået en hel del mere. Kontoen i Lichtenstein havde Schoppen samlet, uden skattemyndighedernes og især hans kones viden. Det var hovedsageligt sket med insidehandel med aktier i de firmaer, han fik oplysning om gennem sine konsulentrapporter. Skattefar havde med største fornøjelse inddraget en halv million euro.
   "Og?" Nick forholdt sig afventende. Han havde lært tålmodighedens kunst fra en ekspert, nemlig Den Gamle.
   "Da hendes bror blev fyret, og gik helt i hundene fjernede Gerhard og Lennox Meeks fra systemet og sørgede for, hun fik fuldmagten i stedet. Meeks måtte derefter underholdes af Jeanne og Gerhard."
   "Hvad sagde Meeks til det?" Nick undrede sig.
   "Sikkert ikke alverden, så længe han kunne klare sig" mente Schoppen.
   "Gerhard skaffede ham narko, han både kunne bruge og tjene på. I vores system havde han mistet enhver værdi. De tre fandt en ordning. Jeanne betalte hans lejlighed og gav ham lidt penge, engang imellem."
   "Meeks havde småjobs ind i mellem," fortalte Nick. "Jonas havde en bror, der var grossist. Var du for resten klar over Gerhard også kom i Jeannes boudoir?" Nick kunne ikke nære sig.
   "Jeg vidste godt der var andre. Flere faktisk. Hun havde sit eget liv og ledte efter nogen, der ville opfylde hendes ambition, hvad den så end gik ud på. Hun brændte sig flere gange. Hun havde intet mod erotik. Tværtimod faktisk men desværre var hun uligevægtig."
   "Og så skete der vel noget?", spurgte Nick.
   "Lennox blev grådig. Den oprindelige aftale var en tredjedel til Lennox, Gerhard og Meeks. Pludseligt ville Lennox have halvdelen. Hans lokale dame var vidst ret dyr i drift. Indtil han kom til byen, kendte han kun Meeks og Gerhard. Gerhard insisterede på den oprindelige fordeling. Han mente han løb den største risiko og at Jeanne kun overtog sin brors del, for at underholde ham. Det ville Lennox ikke gå med til. Han mente at når der kun var ham og Gerhard tilbage. Så måtte Gerhard fordele, og betale for det praktiske, som det passede ham. Gerhard gik amok."
   Schoppen holdt en pause ved tanken. Hans ansigt fortrak sig.
   "Det var ikke noget rart syn."

"Vi mangler lige at få at oplyst, hvor det skete", indskød Nick efter en pause.
   "Firmaet har en hytte ved Oostende. Jeg har været der et par gange med Jeanne. Den diskussion egnede sig ikke rigtigt til en restaurant," sagde han med et smil.
   "Vi tog ud og prøvede at komme overens. Da Gerhard havde banket Lennox sønder og sammen var Jeanne helt hysterisk. Gerhard tog nøglen til hans hotel og kørte hende hjem, i hendes bil. Bagefter ryddede han hotelværelset, og stjal selv en bil. Han ville enten brænde den eller køre den i vandet med Lennox indeni. Det diskuterede vi en del."
   Schoppen var langt væk i erindringen, med tydeligt ubehag. Han tog sig sammen og fortsatte.
   "Lennox levede, lige akkurat, da Gerhard kom tilbage. Jeg ville ikke gå med til at brænde et levende menneske."
   Han prøvede at se principfast ud.
   "Var det mon bedre at drukne ham?" tænkte Nick, men holdt mund.
   "Meeks?" spurgte Nick.
   "Han var jo helt ude af billedet. Han tog under alle omstændigheder en overdosis kort efter."
   "Og Jeanne", spurgte Nick. Nu kom den kritiske del, så han rakte cigar og lighter frem og skænkede mere kaffe.
   "Der bliver ikke ændret noget i anklagen, har vi lovet din advokat".
   Schoppen drak kaffen og pulsede på cigaren med velbehag.
   "Ja det har han nævnt. Men en uformel orientering til dommeren kan påvirke min straf?" Han smilede svagt.

Ingen af dem sagde noget en tid. De drak kaffe og betragtede skyerne. Det så ud til regn. Fangerne i næste gård kom op at slås, og betjentene styrtede til fra alle sider.
   "Du kan ikke forestille dig forholdene indendørs", sagde den tidligere advokat og betragtede scenen. "Jungleloven hersker. Jeg hjælper deres familier lidt juridisk, for at holde mig i gang. Det gør, jeg stort set er fredet."
   Han gøs og krøb lidt sammen.
   "Lidt andre forhold end at lave genbrugsrapporter?" spurgte Nick.
   "Hovedparten af de indsatte er sådan set ganske intelligente", svarede Schoppen. "De har hverken illusioner om sig selv eller deres omgivelser. Lidt som politikere, hænger de fast i hver deres system, og ved de får problemer, når karrusellen stopper."

"Vi fortalte Jeanne at Lennox kom til sig selv og tog med færgen til Ramsgate, og ikke ønskede at se os mere. Hvis hun ikke havde dårlige nerver i forvejen, fik hun det efter den aften og broderens dødsfald kort efter. Hun havde afspadsering og orlov for nerverne, da i fandt Lennox".
   Nick tænkte kort tilbage. Jeanne så ikke deres første efterlysning fordi hun var på Seychellerne.
   En lille mand med hundeøjne stod på den anden side af hegnet og fik resten af cigaren, som han modtog med høflig tak og et smil.
   "Han hedder Siméon og kørte en ung mand ned i beruset tilstand," oplyste Schoppen. "Det var tredje gang han kørte beruset, og blev taget. Straffen står ikke i forhold til forseelsen. Advokaten sjuskede. Det ser jeg også på."
   "Har du ligefrem fundet en mening med tilværelsen herinde?", spurgte Nick.
   "Da Jeanne så jeres anden efterlysning og billedet af Lennox", fortsatte Schoppen "lagde hun to og to sammen og spekulerede på om Gerhard også havde lavet numre med broderen. Det gjorde jeg, for den sags skyld også. Hun fik nerver igen og begyndte at plage om det ene og andet."
   "Hvordan var jeres forhold under det?", spurgte Nick.
   "Jeg var på en måde ret glad for Jeanne, men jeg kunne ikke tilbyde det hun ønskede."
   Han betragtede cigaren eftertænksomt. "Min hustru nok haft lidt indvendinger, for ikke at tale om vores børn og firmaet. De har en personalepolitik, der grænser til fundamentalisme. Officielt i hvert fald."
   Nick havde mødt både hans overlegne kone og børn, og holdt klogelig mund, og ventede på fortsættelsen.
   "Jeanne står indtil videre i vejen for en kasse cigarer" mindende han om.
   "Hvis du leverer det andre forventer, og får plads til dig selv, er der mening med det hele." svarede Schoppen. "Jeg havde min tid til kontoret. Konen stillede ikke store krav mere. Jeg savner god mad, vin, teater og at kunne gå tur med hunden, når jeg har lyst. Det værste er at være frataget retten, til at bestemme over bare en del af tilværelsen. Kan du følge min tankegang?"
   Han kikkede Nick fast i øjnene, og så ned.
   "Og Jeanne, Gerhard og dig".
   "Både Jeanne og jeg var bange for Gerhard. Efter jeres sidste efterlysning blev hun komplet umulig."
   "Hvordan vidste du, hvordan du skulle stjæle den bil!?" ville Nick gerne vide.
   "Da Gerhard stjal den første fortalte han, folk generelt er sløsede med deres nøgler, og hvor nemt det var. Han havde ret. Jeg valgte en restaurant, drak en kop kaffe, og fandt ikke mindre end tre nøgler."
   "Og Jeanne var farlig for jer begge. Vi er sikre på, hun ikke var alene da hun faldt?" gentog Nick.
   Schoppen så spørgende på ham, med løftede øjenbryn.
   "Vi tror", fortsatte Nick "Gerhard parkerede din bil og drak kaffe, så det så ud, som om du ventede på din klient. For at dele sol og vind lige, så at sige. Der bliver stadig ikke ændret noget i anklagen."
   Schoppen rystede på beklagende på hovedet.
   "Om det var mig der ventede på Gerhard eller omvendt kan vel være ligegyldigt nu. Vi havde et problem, der skulle løses. Når du er trængt op i en krog, må der træffes en beslutning. Gerhard opsøgte mig også på arbejdet. Det var ham eller mig til sidst. Jeg turde ikke fortsætte, uanset hvor meget han truede."
   De så hinanden fast i øjnene et øjeblik. Schoppen drak resten af kaffen og tog afsked. Hans håndtryk og blik var stadig overraskende fast og tillidsvækkende.

Efter lidt overvejelse afleverede Nick cigarerne. Han mente han havde fået det, han kom for.
   Både Jeannes og hendes brors dødsfald var kørt lige efter protokollen. Det kunne ikke være gjort anderledes. Han tog en diktafon frem fra lommen og afspillede kun sidste del af samtalen. Schoppen ku' nemt ha' skudt skylden på Gerhard, men ham ville Jeanne næppe lukke ind hvis hun var bange for ham, og hun ville slet ikke smide frisk salat ud.
   Nick afgjorde med sig selv, en uformel oplysning til dommeren var mere end rimelig. Han kendte en der havde overblik over de fleste dommeres loge brødre og hvem de spillede tennis eller golf med.