Schoppens forbindelse med Gerhard blev yderligere fastslået under første del af undersøgelsen.
Flere mails fra Gerhard blev fundet. Han havde bestilt vurderinger af af forskellige juridiske spørgsmål. Nogle af bestillingerne krævede også vurderinger af økonomiske konsekvenser i andre lande. De var leveret af enten af Carter, Davies & St. John eller BCJ Consultants, begge på Jersey. Korrespondance og regninger, blev inddraget til granskning, mod kvittering til en meget stilfærdig partner. Han fandt det ikke længere umagen værd at kontakte sine golfvenner.
Bogholderi og korrespondance blev gennemgået med tættekam af et hold eksperter. De fandt et pænt antal betalinger til både Carter, Davies og BCJ Contultants, Jersey plus nogle regninger for juridisk assistance, der gik den anden vej. Adskillige længere og kortere vurderinger fra begge blev også fundet i et lukket arkiv, som kun Schoppen, og i sin tid, Jeanne, havde haft adgang til.
De blev lagt til side til senere studie mens Commisioner Broyles på Jersey blev anmodet om at skaffe oplysninger om BCJ Consultants.
Alle var på forhånd klar over Jerseys særlige lovgivning ville skabe lidt problemer. Det havde krævet et mindre mirakel at få opklaret drabet på Gerhard. Nu skød de med spredehagl for at se hvad der faldt ned når de fulgte pengene, mente Den Gamle. Det lovede Nick at overveje i weekenden, mellem sine andre aftaler.
***
Meuse svulmede og vandet løb hurtigt efter, et par dages regn. Det var så krystalklart at fiskene kunne ses i vandet. Naturen var skyllet ren af regnen og området duftede friskt af græs og skov. Farverne kunne ses, som det var meningen, fra naturens hånd.
Dufte fik Christian til at mindes Apulien. Masser af fugle fuldendte billedet og i det fjerne dykkede et par ænder efter mad i vandet.
Nick, Karsten og Christian sad ved bredden på hver sin stol og passede på deres snører ikke viklede sig ind i hinanden eller i de grene, der flød forbi. De talte sammen efter de have passet den nordjyske tradition for fiskeri, som Nick klarede uden kommentarer, denne gang.
Under bowling havde Nick inkluderet Karsten i næste fisketur. Charlotta og Natalie havde lært hinanden rigtigt godt at kende og udvidede, uden at spørge, turen med sig selv.
Karsten fik derfor besked om at udflugten var med damer. Han mødte op med Carina. Charlotta kendte hende i forvejen for Christian havde muntert beskrevet starten på deres bekendtskab.
Da fiskeudstyret var taget frem, beslaglagde Natalie uden videre Nicks bil. Pigerne tog på shopping i byen, mens mændene vinkede farvel.
"Så kan vi roligt koncentrere os om det egentlige" mente Nick, da bilen kun var en støvsky i det fjerne.
"Jeg respekterer som regel deres ønsker" sagde Karsten. "Testosteron til jagt- og konkurrence udvikler de nok aldrig, på samme måde som vi. Og så længe deres samle- eller shopping-gen ikke kommer i konflikt med fiskeri eller fodbold, går det nok, så længe kreditkortene ikke brænder sammen. Min livsfilosofi i en nøddeskal er at stamtavler opstår, med større eller mindre held, fordi den fordeling har fungeret i et par tusind år."
De andre gav han ret og passede snørerne. Snakken flød muntert om de mere eller mindre heldige sider af kønsfordeling. Området blev også diskuteret, fordi det havde haft en central rolle i en film om panserslag, de alle havde set. Det viste det sig Nick var godt orienteret om, hvad der faktisk var sket, og fortalte levende.
Selvfølgelig kunne hverdagens genvordigheder heller ikke holdes ude fra samtalen.
"Jeg kan ikke fortælle ret meget om den videre efterforskning," beklagede Nick alvorligt. Arrestationen af en advokat for biltyveri og påkørsel af Gerhard var ikke længere nogen nyhed.
"Delacroix skal ikke regne med at blive bedt om at vurdere noget som helst, indtil videre" fortalte Karsten ironisk. "Ellers er det, der er sket, et mysterium for alle. Gerhard var hverken narkoman eller misbruger, er de fleste enige om. At han altid havde det, er hævet over enhver tvivl. Han brugte det sjældent selv. Er der noget, vi ikke får at vide?"
"Det med genbruget foretrækker man ikke at høre noget om," fortalte Christian. "Så længe, det de får, kan bruges til det de ønsker, må vi meget gerne holde kæft."
Nick betragtede et par fugle på himmelen, og prøvede at bestemme sig.
"Er det en Glente", spurgte han og udpegede fuglen.
Karsten havde en lille kikkert i lommen og betragtede dem nærmere, "Glente eller Musvåge. Den er for langt væk", sagde han og rakte kikkerten til Nick, der gjorde et stort nummer ud af at se på fuglene, mens han afvejede reglerne om tavshed mod behovet for yderligere informationer. Han mente ikke at et afklaret dødsfald ud af tre var tilstrækkeligt.
"Den dybere årsag er stadig et mysterium for os," indrømmede han, og betragtede fuglene. "Det jeg fortæller nu bliver mellem os. Det må i love mig".
De nikkede begge indforstået.
"Narkoen er langt fra uvæsentlig. Gerhard havde et pænt lager, både i motorcykel og garage. Han fik det til 'grossistpris' fra sin bror og tjente fedt på videresalg."
"At han og advokaten havde samme veninde, er en af nøglepunkterne. Hun leverede til fester på kontoret, og fik en klemme på aftagerne med det. Hendes bror solgte så meget for Gerhard, han kunne klare sig. Det stoppede da han tog overdosis. Selvom Gerhard ikke havde været hos Jeanne et stykke tid, var der stadig spor efter ham. Schoppen er simpelthen for selvglad til jalousi og aner ikke om en joint skal ryges eller drikkes. Billedet kan ikke sættes sammen på en måde, vi kan overskue."
"Hvad er det så du ikke fortæller os?" spurgte Christian. "Efter den opremsning er der en anden ligning med en ukendt faktor, et eller andet sted i baggrunden. Har det noget med penge at gøre? Gerhard havde nemlig rigeligt?"
Nick bekræftede at her stødte de på en mur. Han beskrev indholdet af USB og Dropbox udførligt samt de regninger de havde fundet. Selvom Christian og Karsten kendte det lidt i forvejen, var det nyt at Jeanne og Gerhard begge havde byggesættet.
"Den må vi vist lige tygge lidt på," sagde Christian. "Konsulentrapporter koster to- til firetusind euro, afhængigt af omfang og timeforbrug. De timer koster mindst to hundrede euro."
Han fortalte, han var ved at gå bagover, efter betalingen for deres første rapport fra Rom.
"Hvor mange sagkyndige, der samarbejder, har du efterhånden fundet?" spurgte Karsten Christian.
"Fem eller seks, med sikkerhed. Måske flere," mente Christian.
"Er der en, der bor på Jersey?" Spurgte Nick med tilbageholdt åndedræt og betragtede sin krog.
Det bekræftede Christian at de to gjorde.
Indvendigt følte Nick triumf. Regler er vejledende når hensigter helliger midlet, sagde Den Gamle tit. Han fortalte videre,
"I foråret fandt vi en fyr fra Jersey, der har lavet en del af dem, på bunden af havnen i Oostende. Han arbejdede som finansiel konsulent, uden synlig forbindelse til Belgien i øvrigt. Til det havde han et privat skuffefirma. Hver gang vi prøver at følge pengesporet bliver der lukket af. Så hvad er det mon vi ikke må se?"
"Det ville jeg også gerne vide?" sagde Karsten. "Som regel er det kun konklusionen, der bliver læst i de rapporter, med Monty og Christian som undtagelser."
"Penge efterlader altid spor. Tænk på kontokort og dine egne bankudskrifter", svarede Christian. "Man kan både spore hvor du har været og hvad du har købt, og gætte på hvad du bruger dine indkøb til."
"Man kan jo efterhånden ikke røre sig, uden at efterlade elektroniske spor, der registreres. Både min telefon og computer kan sladre," bekræftede Karsten. "Det er vel ret enkelt at lave en oversigt over de firmaer, du kender, og finde betalinger mellem dem. Hvad hedder de for resten, hvis du må oplyse det?".
"Det er det, der er problemet", sukkede Nick. "Oplysningerne ligger for det meste i Berlaymont bygningen, der mener, de stort set har samme status som Vatikanet. Vi har alt fra Delacroix og mangler mere på dem, der hedder Carter, Davies & St. John og BCJ for at finde fællesnævnere. Vi gætter på, nogen prøvede at snyde hinanden og andre. Hvordan det startede og foregik, ved vi ikke."
Christian og Karsten så bare på hinanden, og nikkede.
***
Pigerne kom retur fra indkøb, fulde af lovord over Dinant, belæsset med poser og pakker, og var hemmelighedsfulde. Hvis det indre marked var i krise den dag, var det i hvert fald ikke deres skyld.
Rygeovnen kom i gang. Det viste sig Dinant, i hvert fald til pigerne forlod den, havde været rigeligt forsynet med delikatesser og vine.
Hytten havde heldigvis god plads til overnatning for seks personer.
Det bedste ved den, var et defekt fjernsyn, så snakken gik til sent om aftenen.
Søndag formiddag blev der pakket sammen. Pigerne foreslog skovtur, mens Karsten hellere ville sige farvel til fiskene. Samtidig kastede han et blik på Christian og Nick, der også gerne overlod skoven til pigerne og greb deres fiskestænger.
"Jeg har måske fået en lidt tosset ide", fortalte Karsten da snørerne var i vandet for et syns skyld. "Hvis du tilfældigvis finder en liste over de firmaer, det drejer sig om, behøver du så at reklamere ret meget med, hvor den kommer fra, hvis den giver anledning til spørgsmål?"
Nick holdt masken, og tænkte sig grundigt om.
"Vi får masser af oplysninger, hvor vi ikke kender den oprindelige kilde", fortalte han. "Vi kontrollerer dem så godt forholdene tillader. Det vigtigste er en viden om, hvor det kan betale sig at kikke."
Karsten nikkede eftertænksomt og bad om at få gentaget navnene på særligt interessante firmaer.
Karsten reducerede Meuse flodens ørredbestand, mens Nick skrev navne og foreslog bøf hos ham, som passende modvægt mod alle de fisk.
Pigerne kom kort efter tilbage fra skoven og ville hjem.