"Uanset hvad, kan en konsulent aldrig gøre et sjusket forarbejde bedre," mente Karsten under en af deres, frokoster på sjette sal. "Du klarer dig som en gammel rotte i faget, og får altid den rigtige side opad. Flere indrømmer modstræbende, vi har fået en koordinator, der faktisk fatter meningen med det hele. Enkelte tilføjer; desværre! Hvad var det din far altid sagde til os. Det der er til nytte for nogen, vækker mindre begejstring hos andre."
   "Både din far og mor sagde såmænd det samme," mindede Christian ham om. "Hvem der kom først, ved jeg ikke. Det er måske derfor de stadig er venner."
   Nogle kolleger brugte frokosten til at udveksle meninger eller noter med IMF og Centralbanken, der på skift lagde beslag på opmærksomheden.
   Kontrolkontoret var igen vokset - denne gang til tolv medarbejdere.
   Udover deres normale kontrolarbejde kom der ønsker om kommentarer til sager i lange skrivelser, med begrundelser af varierende underholdningsmæssig værdi, og en tilsvarende mangel på fagligt indhold.
   Declan og Christian supplerede hinanden fortræffeligt og grundlagde deres eget arkiv med standardsvar. De klarede det værste men der var ingen vej udenom at bede om ekstra kapacitet hos Monty.
   Declan og Sinead, fra Gerhards kontor, var tit med i frokostgruppen, hvis ikke ligefrem alle gik i byen og nød foråret. I få ledige stunder spekulerede Charlotta og Christian stadig over, hvordan de enslydende rapporter fra flere kilder kunne forklares. Charlotta udvidede sit eget arkiv med henvisninger til de sager der passerede hendes bord. Der var også andre der samarbejdede.
   Karsten havde fundet en ny partner til squash, der også spillede bowling og billard, og hurtigt blev indlemmet i gruppen.
   Han fik læsterligt klø i Squash, og kvitterede som regel med at banke både Karsten og Christian i Bowling. Billard stod nogenlunde lige. Som Karsten bemærkede, var balance i tingene en god ide, så længe Mathias var en af de kolleger, der bestyrede nøgler til de pengekasser, som refunderede udlæg og betalte diæter samt andre regninger, ikke at forglemme.

Advokat Schoppens arrestation for Gerhards død var efterhånden gamle nyheder. En formel henvendelse fra politiets side om enkelte oplysninger, blev høfligt besvaret med en komplet kontoopgørelse for firmaet Delacroix, og en lige så formel afvisning af oplysninger om andre konsulenter, uanset Delacroix' forbindelse med dem. Det forøgede kun enkelte personers nysgerrighed.
   "Når du beder nogen om noget, de ikke kan overskue, bliver svaret 'Nej', hvis der er mulighed for en eller anden, ikke har levet op til sit ansvar," sagde Karsten sarkastisk.
   "Det, der forsvinder mellem gamle spørgsmål og svar, kan ikke bruges, officielt altså, og dermed færdig," fortsatte Christian, der sammen med Charlotta, for længst var blevet enige om, de manglede noget virkeligt håndfast, for at gå videre med alt iøjnefaldende genbrug, der også fandtes på Nicks samling.
   Mange spørgsmål til Gerhard var lagt i graven sammen med ham, og det tjente næppe noget formål at gentage dem.

Efter deres snak under fisketuren, havde Karsten og Christian forhørt sig i forskellige retninger. En af Karstens bekendte, der arbejdede med kulturstøtte, ydede, uden at vide det, et uvurderligt bidrag til projektet, hvorefter Monty med mindre begejstring, på Christians forslag, skaffede en håndfuld billetter, til en fodboldkamp, mod han kunne invitere sin kone i operaen.
   ***

Et blandet hold tog sammen til fodboldkamp. Deres nye ven, Mathies var, i begyndelsen, trykket over den del af selskabet, han ikke var vant til at omgås. Karsten havde takket Monty for billetterne i vicedirektørens påhør. Så ville han også med.
   Vicedirektøren og Dearden betragtede med beklagelse Wolfburgs højre wing, der lavede en forrygende aflevering, der helt manglede forståelse hos kollegerne.
   "Er der mon noget til hinder for at give et ret håndfast, men uofficielt vink med en vognstang om at et par afregninger, er landet de rigtige steder. Selvom det sådan set ikke rager os?" spurgte Karsten ud i luften, mens han lænede sig afslappet op af en stolpe.
   "Ingen problemer, hverken officielt eller u- officielt," svarede Vicedirektøren. "Det er jo forhold udenfor vores kontrol, og vi skal bistå... Nej se nu den idiot."
   Han afbrød og betragtede spillet. Venstre wing havde også fundet en åbning og lagt bolden til direkte skud på mål. Det lokale hold opfattede meningen, snuppede bolden og sendte den langt udenfor farezonen.
   Begge herrerne vrissede arrigt over den nationale mangel på forståelse for samarbejde, og bestilte flere øl.
   Wolfburg fandt hurtigt rytmen igen. Mathies overtog en øl, og holdt mund med en forkærlighed for Dortmund, hvor han kom fra.
   "Jamen så gør vi bare det," indskød Christian og så på Mathies. Dearden og vicedirektøren nikkede. De var mentalt foran hjemmeholdets mål.
   "Ja endelig, og tak for invitationen," bekræftede den sidste. Begge så tilfredse ud da forsvaret fejlede og Wolfburg scorede et smukt mål. Alle deltog, for god ordens skyld, i applausen.
   "Takken for billetter går til Monty," sagde Karsten og nikkede i den retning.
   Monty så knapt så begejstret ud. Hans kones accept af frikvarteret hang sammen med billetterne til operaen. Et påbud om kun at drikke en øl, overholdt han med stor alvor et par gange, men skiftede mellem mærkerne. Han var på talefod med sin lever den dag og det skulle udnyttes.
   "Da jeg kom hjem med biletter til 'Fidelio' kunne konen ikke sige nej. Beethoven er ikke mig. Jeg foretrækker Strauss," sukkede han, og tog en slurk øl.
   "Faktisk kan han bedst li' countrymusik," fortalte Karsten fortroligt bagefter, "Fruen har altså en anden smag."
   De aftalte at gentage dagen en anden gang og sagde farvel til Dearden og Mathies, der tog en anden retning.

Dagen efter fik Christian og Karsten udleveret et par filer fra Mathies, med forsikring om de betalinger var landet de rigtige steder. De sorterede det meste fra og lod resten gå videre til Nick, under gensidig forståelse af, det var helt uofficielt, og kun til orientering. Nick takkede dem, også uofficielt, og gav dem, ganske officielt, en læsterlig gang høvl i bowling. Så var den aften ikke spildt, når de alligevel var i byen.

***

"Vi bemærkede næsten fra starten at nogle konsulenter genbrugte bilag med stort set samme indhold. Reelt betaler vi flere gange, for samme arbejde." forklarede Christian.
   Han lagde flere kopier af Charlottas udskrifter på bordet, herunder en hel rapport.
   "For det meste drejer det sig om store blokke af økonomisk og juridisk materiale. I sjældne tilfælde om hele rapporter."
   "Og hvordan har udenforstående fået adgang til vores oplysninger om ørdhhh...?" Vicedirektøren var i klemme. Han havde aldeles ikke glemt deres samtale under fodboldkampen, og vidste ikke rigtigt hvordan næste sætning skulle skrues sammen.
   Lederen af bogholderiet var også til stede. Han lignede grev Dracula i en tandlægestol. Han var godt gammeldags fornærmet, over en officiel forespørgsel fra politiets bedrageriafdeling.
   Christian sin side, gjorde et ihærdigt forsøg på at se uvidende ud. Han havde fået besked om at møde omgående på vicedirektørens kontor, angående nogen oplysninger, han tilfældigvis også havde bedt om, kort før politiets tilsvarende ønsker.
   "Hvad drejer det sig helt konkret om?", spurgte Karsten, der også var indkaldt.
   "Bogholderiet er blevet bedt om at bekræfte en række udbetalinger, ingen kender kilden til, i forbindelse med politiets undersøgelse af Delacroix." vrissede bogholderen.
   "Så vidt, jeg har forstået bliver Delacroix, undersøgt for kriminalitet på alle leder og kanter som udløber af Gerhards og en af deres egne medarbejderes dødsfald. Har det noget med det at gøre?" spurgte Christian.
   Han og Karsten prøvede at imitere Rubens engle.
   "Vi kan da godt spørge en af vores bowlingpartnere om det hænger sammen hvis du vil ha' det." tilbød Karsten samarbejdsvilligt. "Det er skam ingen hemmelighed han er politimand og arbejder med overfaldet på os. Han vil sikkert gerne skaffe et par uformelle oplysninger, hvis du vil ha' det."
   Vicedirektør og bogholder så rådvilde på hinanden.
   "På ingen måde en reprimande, hvis der tilfældigvis er sammenhæng. Sådan gør man altså ikke. Tak for sidst og fordi, i kikkede ind."


Karsten smilede bredt da de var udenfor hørevidde.
   "Det var det. Bare en antydning af det hang sammen med kriminalitet var nok. Nick fortalte, de ville lade bedrageriafdelingen spørge om et par enkelte udbetalinger, og så tage det derfra. Drabene, mente han, vi bare skulle nævne i farten. Hils Charlotta."
   ***
   "Hvad er den gang rod blevet brugt til? Er der mere af samme skuffe?" spurgte direktøren et par dage efter. Han bladrede åndsfraværende i Christians bilag som vicedirektøren havde overtog sammen med politiets anmodning.
   "Alle med samme indhold men forskelligt formål, oplyser Gabel. Kontrolgruppen har efterhånden samlet et helt arkiv" sagde denne beklemt. "Gruppen fik jo oprindeligt til opgave kontrollere om bilagenes forudsætninger for tilskud holdt. Nogle af dem måtte vi have kommenteret hos eksterne konsulenter, der brugte samme materiale."
   "Lyder det ret sandsynligt de har bedt om det samme, med de samme forudsætninger?"
   "Sikkert ikke. Det er bare spørgsmål og svar, der er ens. En del af det kunne bruges med minimale ændringer, eller slet ingen. Et begrænset antal tilfælde kan vel forklares. Desværre undersøger politiet det, som en udløber af et andet dødsfald, udover Gerhards."
   "Mener du vi kan risikere en anmodning om undersøgelser her i huset?"
   Vicedirektøren vred sig. Han mente bestemt ikke det lød ret realistisk, men at lidt proaktivitet burde kvæle de værste rygter i starten.
   "Hvilke rygter må vi i værste fald forebygge" ville direktøren vide.
   Det havde den anden med vilje ikke taget med, så han kunne med god samvittighed svare.
   "Det er umuligt at overskue om et par af vores konsulenter samarbejder, for at supplere deres forskellige specialer. Det var kun Gerhard, der havde overblik over det og fordelte svarene i den sektor."
   "Har du nogen indvendinger mod at kontakte politiet. Ganske uofficielt, naturligvis?" spurgte direktøren.
   "Ja, ikke så få endda. Men det må vi vel hellere gøre," sukkede den anden.

***

Dermed var genvordighederne ikke slut. Kontrolkontoret fik lakonisk meddelt at Charlotta, uden nærmere begrundelse skulle overtage en ledig plads i en anden afdeling og snarest ville blive erstattet at to nye medarbejdere. Arkivet over de forskellige eksempler på genbrug blev samtidig afhentet af Monty og vicedirektøren, til nærmere granskning.
   Det var sådan set ventet og bedre blev det ikke, af hun gik ned og hilste på sine nye kolleger, og kom edderspændt rasende tilbage. Hun have fået at vide hun skulle starte forfra med praktikantopgaver, uden alverden brug af den viden der havde kostet flere års studier.
   Der var ingen vej udenom at sende Monty i aktion igen. Han blev væbnet til tænderne med en oversigt over hvem der ville få udsat afdelingens kommentarer på et par indviklede spørgsmål og en pose andre gode argumenter om oplæring af en nødvendig afløser. Oversigten var såmænd imponerende nok, uden ret mange overdrivelser. Selvfølgelig klarede Monty også det, og anviste, som ekstranummer, en løsning på et par sydeuropæiske værfters genvordigheder med miljøregler.